”Vi har haft en stigende efterspørgsel på farve tryksager i mindre oplag”, fortæller Henrik Christensen, indehaver af den nye Click i Grønnegade. ”Startomkostningerne er minimale, og derved er digitalt print attraktivt for kunder, der ikke har brug for det helt store oplag. Det kan være sportsblade, gadeskilte, reklamer og meget andet”.
Click i Sæby har derfor for nylig investeret i en sådan digital printer, til den ”nye” type opgaver. Maskinen kan yderligere både false og hæfte opgaverne, således de er helt klar til slutbrugeren når de afhentes i butikken.
Derudover er der i den nye butik investeret i et tør-lab, der er velegnet til at lave fx flyer´s, visitkort, plakater, brochurer, invitationer, postkort, og naturligvis billeder, der her kan det laves i størrelser fra 9 x 13 op til 30 x 40 i super fotokvalitet! Større formater, kan laves på et hvilket som helst medie, f.eks. lærred og selvklæb og i en størrelse på op til 1,06 x 30 mtr, ”så det er pænt stort og meget billigere end du tror”, lyder det grinende fra Henrik Christensen.
Yderligere er der nu mulighed for, pga. det nye lab, at bestille billeder fra mobilen via en smart app. ”Der er aldrig blevet taget så mange billeder som nu, problemet er bare at mange af dem ligger på mobilen og kommer sjældent derfra, da det ikke altid er lige let. Det råder den nye app bod på, så man let og enkelt kan bestille sine bedste skud direkte på mobilen og efter en time hente sine billeder i butikken. Så er de sikret for altid og forsvinder ikke når mobilen går død eller måske uheldigvis bliver stjålet.
”Har du en idé, som du ikke selv har tid eller mulighed for at gøre klar til print, tilbyder vi gerne hjælp til det. En opgave kan i mange tilfælde laves samme dag”, slutter Henrik.
App´en til billeder kan hentes i App Store og hedder Fujipix DK.