Sæby Atletik – SIK 80 ønsker alle et godt nytår
Ved det sidste atletikstævne i 2024, fik SIK 80 sat et godt afsæt til året 2025.
Stævnet “Sidste Chance” blev afholdt i Marselisborghallen i Aarhus. Stævnets navn henviser til det faktum, at det for deltagerne var sidste chance for at præstere i 2024 i deres aldersgruppe, inden oprykning til den nye aldersgruppe 1. januar.
Willas Mogensbæk, 15 år, deltog i to øvelser og sprang 1,85 m i højdespring, hvilket var en tangering af hans PR, samt en meget stor PR på 50 cm i længdespring på 6,10 m. To resultater, som begge er helt i top i DK.
Kasper Larsen, som er Danmarksmester i længdespring og tidligere mangeårigt medlem i Sæby, roste Willads Mogensbæks teknik.
Willads Mogensbæk er nu i 16-17 års gruppen, så konkurrencen bliver skærpet, hvilket også gælder for Tobias Andersen, som er et talent i stangspring.
SIK 80 afslutter:
“Intet kommer af sig selv. Så der ligger megen træning bag, men også hygge, samvær og fællesskab i træningen er vigtigt. Med et godt humør og smil i træningen, er man godt på vej”.