Torsdag den 6. februar kl. 19:00 kan du komme til spændende og opsigtsvækkende foredrag om Sæby under Anden Verdenskrig.
Sæby var en almindelig provinsby under Anden Verdenskrig. Byens helt unikke bidrag til modstandsbevægelsen i Jylland var flugtruten til Sverige.
Umiddelbart efter krigen endte ca. 2.200 tyske flygtninge i to store flygtningelejre i Sæby, hvor de opholdt sig indtil foråret 1947.
I anledning af Sæbys 500 års købstadsjubilæum i 2024 gennemfører For Retfærdigheden i Sæby en spændende foredragsrække med nedslag i Sæbys mange facetterede og begivenhedsrige historie.
Alle foredrag gennemføres af erfarne foredragsholdere på torsdage kl. 19.00. Der er fri entré samt mulighed for at købe kaffe og For Retfærdighedens berømte æblekage.
Foredragsholder: Henning Sørensen.