Her til eftermiddag havde to mænd planlagt en jomfrutur for deres ny istandsatte båd.
De var netop blevet færdige med båden og kørte fra Sæby mod Frederikshavn, da uheldet var ude.
De ville overhale en langsom kørende traktor, men da de nåede forbi, hoppede traileren af bilen og fortsatte ind over cykelstien og endte på siden nede i grøften.
Flere forbi kørende kom de uheldige til undsætning, så båden kom ret hurtigt tilbage på asfalten, men desværre ikke helt uden skrammer.
Mændene må nok desværre erkende, at det er en ommer inden båden igen kan forsøges søsat.