Den 1. december bliver den officielle åbningsdag for KP Blik, Hasselvej 6 i Sæby. Kevin Pedersen, som indehaveren hedder, ville gerne have startet op lidt før, men som alle ved, er skattefar ikke den nemmeste at danse med, så det tog sin tid før cvr nr. var i hus, og uden det kan man ikke oprette bankkonto, ikke oprette købskonti og ikke køre i sin forretningsbil, da den også skal være forsynet med cvr nr.
Kevin Pedersen er 32 år og udlært hos blikkenslager Lars Sørensen i Sæby, og da forretning blev solgt til Nordjysk VVS fortsatte Kevin her i næsten 10 år, inden han, med 14 års erfaring, fik lyst til at starte for sig selv.
KP Blik udføre alt i tagrender, nedløb, skotrender, kviste og skorstene, og man kan altid ringe på tlf. 6113 0351 eller sende en mail på kpblik14@gmail.com for et uforpligtende tilbud på blik arbejde.
Kevin er bosiddende i Sæby, er gift og har 3 drenge, så der er nok at tage sig til, når arbejdsdagen slutter.