Sæby Fiske-Industri har besluttet at bygge ny fabrik for at kunne fordoble produktionskapaciteten.
Grunden til, at virksomheden har besluttet at bygge nyt nu, er at der er indgået kontrakter på 110 millioner dåser makrel for 2015, hvilket betyder, at der ikke kan produceres mere på den nuværende fabrik.
Med den nye fabrik, vil Sæby-Fiskeindustri kunne producere op mod 200 millioner dåser makrel om året.
”Det er ledelsens vurdering, at efterspørgslen efter makrelkonserves vil være stigende, også de kommende år, og der er derfor behov for at gennemføre fabriksudvidelsen”, siger administrerende direktør, Henrik Mikkelsen.
Når den nye fabrik er fuldt udbygget, kan det betyde arbejde til 50 yderligere uderover de 215 fabrikken i dag har ansat.
Fabrikken skal stå klar sommeren 2016.