Første uge siden indvejningen til “Sæby på Vægten” er gået. I går fredag skulle alle så melde vægttab ind, og herefter kunne den første uges vinder kåres.
Det blev “Snehvide og de 4 fordærvede”, der velfortjent fik den fornemme titel, med et samlet vægttab på ikke mindre end 34,7 kg eller index 94.05.
De 5 deltagere er en kombination af familie og gode venner, så både venskab og humør var således i top efter den første uges hård træning og sund kost.
Opskriften på succes er ikke hemmelig. De 5 har alle cyklet eller været meget aktive på løbebånd den seneste uge, og derudover holdt igen med indtagelse af føde. “Vi har vendt madpyramiden på hovedet”, lød forklaringen.
Efter endt vejning kunne de 5 vindere modtage denne uges præmie fra BeneFit, bestående af en samtale med diætist Margit Oien samt en måneds fri træning, hvilket må siges at være en rigtig god ting, når man nu er i gang med en så drastisk slankekur.
De 5 ugevindere sluttede dagens kontrolvejning hos BeneFit med at sige: “Tak for nu vi ses igen på fredag”, så selvtilliden fejlede ikke noget.