Større fleksibilitet og muligheden for at undgå andre turister er vigtige faktorer.
Når ferien til udlandet skal bestilles, er det muligt både at skræddersy sin egen rejse eller at booke en rejse gennem et bureau, hvor alt er planlagt på forhånd. Noget tyder dog på, at størstedelen af nordjyderne foretrækker at sammensætte rejsen selv frem for at bestille de klassiske charterrejser. Det skyldes bl.a. større fleksibilitet og sandsynligheden for at møde færre turister, viser en ny undersøgelse foretaget af hoteleksperten Hotels.com blandt flere end 1.000 danskere.
Skræddersyet eller charterrejse? Når indbyggerne fra Nordjylland planlægger at rejse, foretrækker størstedelen (42 pct.) tilsyneladende at sammensætte rejsen selv.
Således foretrækker flest nordjyder at bestille transport til feriedestinationen og indkvartering enten hjemmefra (29 pct.), når de ankommer til destinationen (1 pct.) eller som pakkerejser med eget valg af transport og indkvartering hjemmefra (12 pct.).
Det viser en ny undersøgelse foretaget af hoteleksperten Hotels.com blandt flere end 1.000 danskere over 18 år.
De traditionelle charterrejser, hvor et rejsebureau både sørger for transport, indkvartering og guider, foretrækkes derimod kun af hver fjerde (24 pct.).
Fleksibilitet og pris er de vigtigste kriterier
Blandt de nordjyder som bl.a. ønsker at sammensætte rejsen selv, foretrækker 7 ud af 10 (72 pct.) dette, fordi det giver mulighed for at vælge præcis den rejse, de ønsker. Halvdelen (49 pct.) svarer ligeledes, at de foretrækker at sammensætte rejsen selv, da det giver mere fleksibilitet i forhold til ud- og hjemrejsedage.
Derudover er prisen også et vigtigt kriterie for de nordjyder, som vælger at sammensætte rejsen selv. 4 ud af 10 (43 pct.) mener nemlig, at det er en billigere løsning, mens hver fjerde (26 pct.) påpeger, at det giver dem det største udvalg. Endelig mener knap hver femte (17 pct.), at det er nemmere at undgå andre turister, når man selv sammensætter rejsen.