Som et af de få salgssteder i Danmark findes satiremagasinet nu på hylderne hos Trafikcenter Sæby Syd.
I sidste uge blev magasinet, der kom til Danmark i 300 eksemplarer ”revet” væk på få minutter fra de få salgssteder, der var i Danmark. Det er i denne uge lykkes Bladkompagniet at skaffe 2000 stk. til Danmark, de ventes også solgt på rekordtid. Et af salgsstederne bliver Trafikcenter Sæby Syd, som fra fredag morgen sælger Charlie Hebdo.
”Vi har fredag modtaget en lille fordeling af satiremagasinet Charlie Hebdo, som vi har sat på hylderne. Vi oplevede stor efterspørgsel på magasinet i sidste uge, og det er nu lykkes os at kunne opfylde vore kunders ønske, om end det er en mindre fordeling”, oplyser Thomas Rugholm.
Satiremagasinet koster kr. 55,00.