De gode oplevelser og aktiviteter forsætter på biblioteket – også i februar måned.
På Sæby Bibliotek kan de voksne hente inspiration til gode læseoplevelser, når der den 5. februar afholdes Bogcafé.
Strikkepindene skal gløde igen mandag den 9. februar, hvor biblioteket arrangerer Strikkecafé for alle interesserede i samarbejde med Wiberg Strik, Sæby.
Gustav
Med udgangspunkt i bogen ”Gustav – mit sande jeg” fortæller 24-årige Gustav
Salinas Andersen om sin opvækst og sit liv. Og om de barske konsekvenser livet
som reality-stjerne har haft for ham. Oplev en underholdende og anderledes aften onsdag den 25. februar, når Gustav besøger Sæby Kulturhus, og tager os med ind bag facaden.
Digital med biblioteket
Biblioteket har indtil flere små digitale kurser på programmet. Tirsdag den 3. februar er der Internet for begyndere, og den 9. februar kan du blive dus med din iPad eller Iphone. NemID og digital selvbetjening er på programmet den 23. februar.
Fælles for alle kurser er, at det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.