Saltlandets Historiske Forening for Sæby og Omegn afholder torsdag den 12. februar kl. 19.00 foredrag i Manegen.Foredraget er med Vivi Dybdal, Østervrå, som fortæller og viser billeder.
Vivi vil fortælle om sine tipoldeforældre Jensine og tømrer Hans Peter, som boede i Trinbak, Glimsholt.
Hans Peter var med ved Dannevirke i 1864. Hendes oldeforældre Nielsine og skrædder Andreas som boede i Svirkærhus, Skærum. Hendes bedsteforældre Gine og skrædder Josva som boede i Thorshøj. Hendes forældre syerske Anna og skrædder Svend Carlo, og begge hendes onkler, som også var skræddere, og hendes moster som var syerske.
Til sidst vil hun fortæller lidt om sig selv som kontoruddannet, slægtsforsker og lokalhistoriker.