Forleden kunne Sæby Avis detaljeret beskrive, at der var planer om omførelse af en række huse i tæt-lav bebyggelse i to etaper ved Rolykkevej 2 i Sæby.
På området findes i dag en bevaringsværdig bolig, som af mange sæbynitter vil være kendt som ”frisergården”. Den forudsættes nedrevet, såfremt projektet gennemføres.
Til det seneste møde i Plan- og Miljøudvalget havde Teknik- og Miljødirektøren indstillet, at der udarbejdes en lokalplan for det fremsendte projekt, samt at bygherren forestår udarbejdelsen af lokalplanen.
På sit møde besluttede Plan- og Miljøudvalget at tiltræde indstillingen med den tilføjelse, at vejforholdene belyses i forbindelse med planlægningen.
Tekst af Per Rye