Fastelavnsfesten på Sæbygaard blev endnu engang en succes idet lidt over hundrede personer mødte frem på slottet til Sæbygaards Venners traditionsrige arrangement.
Erik Salling fra Sæbygaards Venner bød velkommen i slotskælderen og glædede sig over de mange festligt udklædte børn og takkede forældrene, fordi de bakker op omkring arrangementet. Efter der var afsunget diverse fastelavnssange, gik de større børn op i Slotsgården, hvor deres tønde var ophængt. De mindre børn gennemførte deres tøndeslagning i kælderen.
Kattekonge og kattedronning hos de mindste børn blev:
Samuel Bengtson, Sæby
Siv Møller Egebak, Dybvad
De heldige vindere hos de ældste børn:
Filipa Arenfeldt, Sæby
Kasper Oldgaard, Frederikshavn
Foruden konge- og dronningekroner var der gavekort fra Sæbygaards Venner til de dygtige tøndeslagere.
Efter tøndeslagningen var der kakao og fastelavnsboller til alle, både forældre og børn.