Sæby Fritidscenter lagde fredag halgulv til den sidste vejning i Spar Nords konkurrence, “Sæby på Vægten”.
85 hold af 5 personer har over de seneste 8 uger kæmpet om at blive de største tabere, og i går var sandhedens time så oprindet.
I en regn af gaver blev mange af de mere end 400 deltagere belønnet for deres store indsats og udover de mange holdpræmier, var der jo så pengepræmierne til de 3 bedste hold.
Men før sløret blev løftet for vinderne, blev bedste individuelle mand og kvinde kåret.
Hos mændene blev det Jens fra LOOP Wombasserne, der blev bedst, og hos kvinderne blev det Bodil fra Snehvide og de 4 fordærvede, som nu skal have en make-over, som præmien bestod af.
Da klokken nærmede sig 19, var det så tid for at kåre årets 3 bedste taberhold.
På 3. pladsen kom “Kokkens favoritter” med index 86,59. 2. pladsen gik til “LOOP Wombasserne” med index 85,76, og vinderne af ”Sæby på Vægten” 2015 blev “Snehvide og de 4 fordærvede” i suveræn stil med index 80,85.
Snehvide og de 4 fordærvede har dermed formået at fører fra start til slut i årets konkurrence, og sammenlagt har de 5 tabt 113,4 kg, hvilket er tæt på 5 % af det samlede vægttab for alle 85 hold, som endte med 2.371.1 kg.
”Sæby på Vægten” er dermed slut, og hvis Direktør Jan Gudiksens udtalelser står til trone, var det sidste gang konkurrencen finder sted i Sæby. I hvert fald i det nuværende koncept.
Se de mange tabere og vindere herunder samt billeder af alle holdene.