Frederikshavn Kommune deltog 1. april med en aprils-spøg i medierne, hvor det af en pressemeddelelse det fremgik, at kommunen havde sendt en ansøgning til Indenrigsministeriet om lov til at skifte navn fra ”Frederikshavn Kommune” til ”Norskov Kommune”.
Ansøgningen er ikke skrevet og derfor heller ikke afsendt – der var tale om en 1. aprils-spøg lavet i samarbejde med TV 2 og SF Film Production, som en udløber af det gode samarbejde om optagelserne til den kommende tv-serie ”Norskov” på TV 2.
”Jeg vil gerne understrege, at vi ikke søger om ændring af kommunens navn til navnet på en tv-serie. Det kunne vi ikke finde på i det virkelige liv. Men resten af pressemeddelelsen, den står til troende. Vi har et fantastisk samarbejde parterne i mellem, som er til gavn og glæde for os alle”, udtaler Birgit Hansen borgmester i Frederikshavn Kommune.