Skoledebatten er langt fra slut, og en gruppe af forældre har i frustration over Frederikshavn Kommunes påtænkte fordeling af elever fra 0.-4. klasse på Sæby Skole og 5.-9. kl. på Sæbygårdskolen henvendt sig til Ombudsmanden og Statsforvaltningen, hvorfra der ventes på svar.
Endvidere har der været røre i området omkring Stensnæsskolen over ikke mindst meget lange transporttider til og fra Sæby for eleverne.
For nylig skrev chefkonsulent i Udviklingsbureauet Nova Pro i Holbæk, Preben Thisgaard, en kronik ”Nedlæg bare skoler – og få en dårligere økonomi!” i Nordjyske Stiftstidende. Kronikken stiller sig kritisk over for forløbet af beslutningerne og endvidere de trufne beslutninger.
Med Nordjyskes og Preben Thisgaards tilladelse gengives kronikken efterfølgende:
Nedlæg skoler og få en dårligere økonomi
I Frederikshavn kommune er man ved at gøre klar til en ny struktur på skoleområdet. Beslutningen blev taget i efteråret 2014. Målet var at få bedre skoler og spare penge. Men desværre, også i Frederikshavn Kommune har man taget beslutninger, som ikke bare er kortsigtede, men som på længere sigt vil forværre kommunes økonomiske problemer og gøre livet surt for lærere, forældre og elever.
Hvordan kan det lade sig gøre at træffe sådan en beslutning? I et land som Danmark, der er så gennemorganiseret, har så stor en offentlig administratin, og som har regler for høringer og inddragelse af borgerne?
Det ser ud, som om fire forhold har spillet en helt afgørende rolle: 1) Man pressede forvaltningen til at aflevere beregninger, der ikke var færdige 2) Man samarbejder ikke med andre kommuner 3) Man tænker kortsigtet og isoleret 4) Høringer og borgerinddragelse bliver et ritual uden indhold. Eller sagt på en anden måde, det må have været vigtige at træffe en beslutning – end at træffe en god beslutning.
Det begyndte ellers godt. Man ville gerne finde ud af en anden struktur for kommunens tilbud til børn og unge. Se nærmere på bygningsmasse, antallet af børn nu og i fremtiden, undervisningskvalitet etc. Forvaltningen i Frederikshavn kommune kom med et oplæg i foråret 2014 til en ny struktur. Så langt så godt.
Forvaltningen afleverede også allerede i maj 2014 et notat om transport og omkostninger, som mærkeligt nok igennem hele den efterfølgende proces bliver både det praktiske og økonomiske grundlag for beslutningerne. Måske fordi man ikke har nok tid, begår man en fejl, der medfører, at man betydeligt undervurderer de økonomiske omkostninger. Forvaltningen gør endda opmærksom på det og skriver i notatet, at man ikke har taget hensyn til, hvor eleverne faktisk bor; men man tager udgangspunkt i de skoler, eleverne flyttes fra/til. Det lyder jo relativt uskyldigt; men det er det ikke!
For det første ved kommunen, hvor eleverne på kommunens skoler bor. Derfor burde man være i stand til at beregne, hvad der sker, når bestemte elever flyttes til en anden skole.
For det andet er der rigtigt mange elever, der allerede med den daværende skolestruktur er kørselsberettigede. Det har man løst ved at lave nogle ganske lange skolebusordninger, som bliver så lange, fordi man skal udnytte de busser, man bruger. Men hvis man flytter elever til en skole endnu længere væk, vil flere elever blive kørselsberettigede. Så uanset om man hopper eller springer, så vil man skulle betale for flere busser i drift og for, at de kører længere!
For det tredje bruger man nogle voldsomt lave priser på buskørsel i sine beregninger.
For det fjerde glemmer man at forholde sig til, at en sådan ændring/udvidelse af kørslen meget vel kunne være et problem i relation til de eksisterende kontrakter eller kunne betyde et EU-udbud efter reglerne om indkøb af offentlige serviceydelser. Endelig opdager man ikke, at rigtig mange elever vil få mellem en og to timers transport hver vej til deres skole. De længste transporttider vil i særlig grad gå ud over børn i landdistrikter og især de helt små børn.
Frederikshavn Kommune har to nabokommune: Brønderslev og Hjørring. Når man ser på placeringen af skoler og børneinstitutioner i de 3 kommunes ”grænseområder” – så virker det, som om der var muligheder for at samarbejde. Så kommunerne to og to går sammen om at have en god skole eller børneinstitution, der betjener begge kommuners borgere i et område. For eksempel er det ikke nogen god idé at flytte elever fra Stensnæsskolen ca. 21 kilometer nordpå til SæbySkole, når de enten kunne blive på skolen eller alternativt lige kunne smutte over til Aså eller Dronninglund Skole i Brønderslev kommune, der ligger ca. 9 km fra Stensnæsskolen. På den måde ville man både kunne spare penge, giver borgerne en bedre service og undgå at udpine landdistrikter for offentlige institutioner.
Mange kommuner prøver at spare penge på deres skoler og børneinstitutioner. Strategien er traditionel og gammeldags. Man nedlægger nogle skoler og skaber nogle større enheder typisk i de større byer, hvor store skoler bliver større skoler. Samtidig vil man gerne have flere børnefamilier til at blive i kommunen eller til at flytte til kommunen
Men der er ingen sammenhæng mellem at give børn lange transporttider til deres børnehaver og skoler – og yderligere gøre det vanskeligt at være en børnefamilie på landet, og samtidig tro, at man kan tiltrække børnefamilier til de samme områder. Eller bare holde på dem, man har. Skoler og børneinstitutioner er vigtige for at sikre arbejdspladser og udvikling i en kommune. Man bliver nødt til at tænke lidt mere langsigtet end til den næste budgetperiode, og i det mindste være sikker på, at det er reelle besparelser, man får – også på lidt længere sigt.
I Danmark har vi forsøgt at sikre borgernes indflydelse på lokale beslutninger i kommunerne på alle mulige måder. Man har indført regler om offentlighed i forvaltningen, indsat høringsperioder, forhindret at man kan træffe formelle beslutninger i en kommunalbestyrelse for eksempel om skolelukninger og større omlægninger uden at følge bestemte procedurer.
Hvad skete der så i Frederikshavns kommune i løbet af sommeren og efteråret 2014? Forslaget om at ændre skole- og institutionsstrukturen blev sendt i høring af kommunalbestyrelsen. Efterhånden kom der flere og flere oplysninger frem. Ret hurtigt blev det klart, at rigtig mange børn ville få meget lange transporttider. Mellem 1 og 2 timer hver vej. Det bliver også dokumenteret, at der ikke er konkrete planer for, hvordan skoletransporten skal foregå, og at de økonomiske beregninger af transportomkostningen i kommunens høringsmateriale med stor sandsynlighed er alt for lave. Endda så meget for lave, at den reelle besparelse ved at lukke og flytte visse skolers elever forsvinder!
Det ser ud som om, at der mellem en og to måneder før den endelige formelle beslutning i kommunalbestyrelsen reelt blev taget en beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget, hvor der blev indgået en aftale med lidt småændringer i det oprindelige forslag, og så en grænse på en time for transporttiden mellem skole og hjem hver vej.
Men det mærkelige er, at der tilsyneladende ikke bliver foretaget en ny beregning af transportomkostningerne. En times transport hver vej betyder, at hvis man skal transportere det antal kørselsberettigede elever, som forvaltningen selv regner sig frem til i foråret 2014, så skal man bruge mindst det dobbelte antal busser – hvis man for eksempel ikke forskyder alle kommunens skolers mødetider, så halvdelen af eleverne møder en time senere end de andre
Det betyder også, at de økonomiske beregninger af transport, som stadig indgår i kommunens budget, er afgørende forkerte, og at man nu i 2015 går i gang med at flytte/lukke skoler og risikerer, at det ikke giver nogen besparelser og endda kan koste kommunen penge. Man opdager det bare først engang om et år, når regnskabstallene kommer.
Det vidste flertallet godt. Men man valgte at lukke øjnene og træffe en beslutning, som giver kommunen en dårligere økonomi og gør livet surt for mange lærere, forældre og elever!