Formanden, Gunnar Møller Nielsen, bød velkommen til de 95 fremmødte og roste i sin tale den store opbakning, der havde været blandt forældrene, samt de gode sportslige resultater som vinteren havde budt på. Formanden fortalte, at han ser fortrøstningsfuldt frem til udesæsonen, som byder på nye udfordringer mht. Skole OL for ca. 400 elever, ny Atletikskole, som nu også er for 0 til 2 kl. samt som tidligere for 3. – 9. kl., løbet 24timervedhavet.dk. og Sæbygaardløbet.
Derefter blev der uddelt flidspræmier. Det var Mads Krogh, som stod for denne uddeling, og han stod også for aftenens fælleskonkurrencer dækræs, hulahop og trillebøreløb mm.
Årets leder blev Karina Strunge, som er klubbens kasserer. Denne post er basen i klubben. Når der er styr på økonomien, kan resten at bestyrelsen sprudle med deres nye ideer. Karina besidder det menneskelige overskud, som gør at hun ikke behøver at skælde ud, hvis der er et par forældre, som lige mangler at betale. Men kan sige det med et glimt i øjet, og vups, så er der betalt.