71 mødte op til pinsegudstjenesten 2. pinsedag på havnen i Voerså. Pinsesolen var der ikke nogen der så, men tørvejr var der, men dog lidt fodkoldt, som sognepræst Helge Morre Pedersen udtrykte det. Med sin lune udtryksmåde, påtog han sig hele ansvaret, for den vejrmæssige situation.
Sognepræst Helge Morre Pedersen indledte gudstjenesten i teltet med at fortælle om en gymnasielærer, der mente, at religion var noget pjat. Gymnasielæreren brugte eksemplet med, at man da bare kunne prøve at gå på vandet, og se hvordan det gik. Han forklarede sine elever, han var ateist, og spurgte om eleverne også var dette. Alle rakte hånden op undtagen en, for de ville gerne være som deres lærer, men de vidste ikke hvad ateist betød. Den ene elev, der ikke rakte hånden op, var kristen, for han ville gerne være som sin mor og far. Hvad nu hvis dine forældre var åndssvage, ville du så også være åndssvag, spurgte præsten eleven. Nej, så ville han være ateist.
I prædikenen fortalte sognepræsten om pinsen som et kirkens bing bang. Heraf opstod et liv, som kom til at udvikle sig, da døde disciple vågnede op, og blev til den første menighed.
Præsten fortalte også om en stor sten i muren på Rasted kirke på Lolland, som var blevet brudt. Den havde sikkert været brudt siden, den blev sat på sin plads, men den havde fundet sit leje som brudt. Her flettede præsten det sammen med, at Gud tager os som vi er.
I dagens anledning var der trompetmusik i teltet ved Mogens Aarup, Sæby, sammen med organist Jørn Wolf på elorgel, og Ruth Wolf var kirkesanger.
Albæk-Lyngså menighedsråds aktivitetsudvalg havde sørget for telt på havnen, og i havnens klubhus var der stort tag selv bord med juice, kaffe, te, brød og kage, som alle nød med største velbehag.
