Det er spørgsmålet fra Ældrerådet i Frederikshavn Kommune til Socialudvalget på et møde på onsdag.
Bor man i plejebolig betaler man 100 kroner om dagen for mad, uanset om man spiser det eller ej, eller om man spiser aftensmaden eller frokosten hos familien, så skal der betales fuld pris, fortæller P4Nord.
”Det er blevet en principsag for Ældrerådet. Skal man virkelig betaler for ydelser man ikke får. Folkepensionen er jo ikke for stor i forvejen”, siger Hanne Andersen, der er formand for Ældrerådet i Frederikshavn Kommune
Af kommunens budget for 2014 fremgår det, at ældre i plejeboliger skal betale 3.400 kr. om måneden for mad. Uanset om de så rent faktisk spiser alle de måltider de betaler for.
”I budgettet kan vi læse, at beboere i handicap-boliger får penge tilbage, mens beboere i plejeboliger skal betale fuld pris. Det synes vi er forskelsbehandling, og det er derfor Ældrerådet går ind i sagen”, siger Hanne Andersen.
I morgen, onsdag, vil Ældrerådet på et dialogmøde beder socialudvalget om en forklaring.