Lørdag var der en håndfuld kunstnere, der slentrede ned ad Vestergade med en hestevogn. Turen gik fra Brugsens parkeringsplads mod den gamle Købmandsgård.
Hvad skulle det nu til for? Jo de ville gøre opmærksom på, at der i hele 6 uger er udstilling i Købmandsgården.
Det er tredje år i træk, der arbejdes og sælges kunst fra stalden og en masse ping-pong med publikum.
I år åbner de udstillingen den 27. juni kl. 10 med fernisering ved Erling Mehlsen på tværfløjte og Helge Vittrup på Keyboard. Derefter vil Erling Mehlsen give udstillere og publikum et par bevinget ord med på vejen, og så er der frit slag på alle hylder.
Mogens Hellum (toveholder og maler) har inviteret 21 udstiller fra Sæby og omegn i stalden. Nogle af dem er der kun en uge af gangen, så der er hele tiden noget nyt at se på. Der bydes bl.a. på smykker, fotos, malerier, pibemager, kort mm. Man kan også blive fotograferet i den gamle hestevogn (fotografen kan dog ikke være der hele tiden pga. andre fotoopgaver).
Udstillingen åbner den 27. juni og har åben hver dag fra 10-16 helt frem til den 8. august.