Over en periode på 60 år har børn, unge og voksne skabt og udviklet musiklivet i Sæbygarden.
Det har afledt et hav af talenterede musikere, amatører og professionelle og har skabt glæde og grobund for andre orkestre, musikskoleliv og stor tilgang til mange former for musikliv i såvel Frederikshavn Kommune samt nabokommuner.
Det er en fødselsdagsfest som skal fejres.
Således arrangerer Sæbygarden fødselsdagsfest, ”Sæbygardens 60års Gallafest” på lørdag den 26. september 2015. Festen skal foregå i Sæby Fritidscenter og starter kl. 18.00 og slutter kl. 01.00.
Sæbygarden kalder det en Gallafest. Der er lagt op til at man tager festtøjet på kridter danseskoene.
Efter velkomst er er der buffet fra Sæby Fritidscenter, hvortil der naturligvis kan købes øl, vin og vand. Efter middagen serverer Sæbygarden med 2 x 45 minutters koncert og underholdning.
Efter Sæbygardens fødselsdagskoncert er der dans til BusterBand.
Billetter á kr. 200,- kan købes hos Spar Nord i Sæby samt på Sæbygardens hjemmeside www.saebygarden.dk . For firmaer og grupper der ønsker at sidde sammen til festen kan billetter bestilles på bordreservation@saebygarden.dk
Det bliver med garanti en fantastisk fødselsdagsfest. Gallafesten er naturligvis for alle og enhver og Sæbygarden håber at se masser af glade mennesker til festen – ikke mindst håber Sæbygarden at kunne byde velkommen til mange tidligere medlemmer af orkestret.