Det er svært for mange af landets yderområder at få råd til både plejehjem, idrætshal og gode børnehaver. Men der ligger næsten 100 millioner kroner ekstra til kommunekasserne i landets 24 yderkommuner, hvis de sender deres tekniske opgaver i udbud.
Når folk flytter fra landet og til de større byer, bliver der færre til at betale til kommunekassen, og dermed også færre kroner at drive børnehaver, plejehjem og svømmehaller for. Men der er brug for et plejehjem, og hullerne i vejene skal også lappes, selvom der bliver færre indbyggere. Heldigvis er der flere muligheder for at få skattekronerne til at række længere i de kommuner, hvor befolkningstallet går tilbage.
En analyse fra Dansk Byggeri viser, at landets 24 yderkommuner tilsammen kan spare 98,8 millioner kroner om året, hvis de sender opgaver som snerydning, græsslåning eller pedelarbejde i udbud.
“Det svarer i gennemsnit til lidt over fire millioner per kommune, og i en tid, hvor kommunalbestyrelserne kan bruge lang tid på at snakke om besparelser helt ned på 50.000 kroner eller mindre, så er det en pæn pose penge, som kommunerne får til rådighed uden at gå på kompromis med kvaliteten“, siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Morten Kamp Thomsen og uddyber:
“Hvis vi omregner det til varme hænder, så svarer det i runde tal til, at hver af de 24 yderkommuner har råd til fx 13 ekstra pædagogmedhjælpere. Pengene kan også bruges på at lappe huller i vejene eller noget andet, som kommunen har behov for. Og her taler vi altså kun om den gevinst, som kommunerne kan høste ved at udlicitere på de tekniske områder“.
Ikke råd til at lade være
Ifølge Danmarks Statistik flyttede 51.787 sidste år fra de 24 yderkommuner, mens kun 38.446 pakkede flyttebilen og kørte mod yderkommunerne for at slå sig ned. Det vil sige, at hver af de 24 kommuner i gennemsnit mistede 550 borgere alene sidste år.
“Kommunerne i yderområderne står med en udfordring, som de ikke kan ignorere, og som desværre heller ikke ser ud til at ændre sig. Selvom skatteindtægterne falder, så er kommunerne nødt til at opretholde et vist serviceniveau for forsat at være attraktive steder at bo. Udlicitering er en måde, hvorpå kommunerne kan få råd til mere“, mener Morten Kamp Thomsen.
Regeringen har netop fremlagt 100 initiativer, som kan være med til at skabe vækst og udvikling i hele Danmark, men særligt i yderområderne.
“Nu hvor der gøres så meget fra folketingets side for at skabe vækst i yderområderne, er det vigtigt, at kommunerne ikke modarbejder det ved at løse opgaver, som de lokale virksomheder kan løse og tilmed gøre bedre. Det er ikke sundt for kommunekassen, og bestemt heller ikke godt for erhvervslivet“, siger Morten Kamp Thomsen.
Mest for pengene
Flere undersøgelser bekræfter, at der er penge at spare ved at udlicitere opgaverne til private virksomheder frem for, at hver kommune har deres egen entreprenørgård. Blandt andet har AKF (i dag en del af KORA) i 2011 bevist, at kommunerne kan spare mellem 5 og 15 procent ved at udlicitere.
“Private virksomheder specialiserer sig og løser typisk opgaver for flere kommuner og virksomheder, og de har derfor nogle stordriftsfordele, som en kommune af gode grunde ikke har, og det giver ofte de private virksomheder mulighed for at løse opgaverne mere effektivt. I bund og grund er det jo lige meget for borgerne, om det er en mand fra kommunen eller en fra en lokal virksomhed, der slår græsset eller rydder sne“, siger Morten Kamp Thomsen og tilføjer:
“Der findes jo heller ikke kommunale frisører eller bagerbutikker, derfor giver det grundlæggende heller ikke mening, at kommunerne køber maskiner og biler og driver større entreprenørgårde. Kommunerne skal få skattekronerne til at løbe længst på literen, og det gør de ved at bestille opgaverne der, hvor de får det bedste produkt til den bedste pris“.
