Børn med psykiske problemer har brug for omgivelsernes viden og handlemuligheder – i såvel skolen som derhjemme.
Torsdag den 7. januar kl. 19 byder Toldboden i Sæby samt Bedre Psykiatri alle interesserede til Sæbygårdskolen, hvor 2 konsulenter, Anne Marie Sudergaard og Allan Christensen fra Frydenstrandskolen, vil fortælle om håndtering af børns psykiske problemer. Til daglig arbejder de to lærere med elever, der stiller særlige udfordringer til den inklusion, som folkeskolen i dag arbejder efter, og det er deres viden og erfaringer, som de denne aften vil dele ud af. Hvordan kan man bedst hjælpe sit barn – såvel i skolen som derhjemme.
Disse psykiske problemer vil især handle om ADHD, samt former for Autisme, der kan være knyttet til ADHD (Aspergers, OCD, Tourettes Syndrom)
At være barn med ADHD kan være svært, idet de har en forstyrrelse i deres evne til opmærksomhed, der igen påvirker funktioner som sansebearbejdning, hukommelse, indlæring og tænkning. Børn med ADHD har dermed svært ved at tolke og forstå verden omkring dem, svært ved at indgå socialt og at gennemføre aktiviteter. Derfor får børn med ADHD får ofte meget skæld ud.
Hvis folk omkring børn med psykiske udfordringer ikke har den fornødne viden og forståelse for barnets vanskeligheder, oplever børnene mange afvisninger, irettesættelser og skæld ud. Dertil kommer, at barnets vanskeligheder i mødet med omgivelserne ofte kommer til udtryk i en adfærd, der kan virke irriterende og generende for voksne og børn i omgangskredsen. Barnet har ikke hørt, hvad der blev sagt, kan ikke vente, farer omkring, forstår ikke reglerne, overskrider andres grænser, afbryder, taler meget osv.
Derfor prøver mange voksne at tøjle barnets ADHD-symptomer med almindelig opdragelse, hvor barnet bliver bedt om at holde op med at være uopmærksomt eller uroligt. De voksne omkring barnet med ADHD ser måske ikke barnets behov for hjælp, og de overser det faktum, at børn med ADHD som oftest udvikler sig langsommere end jævnaldrende. ”Tag dig nu sammen” bliver måske noget, barnet hører igen og igen. Uden at kunne handle på det, selvom han eller hun gerne ville. For børn gør det godt – hvis de kan.
Skolelivet med ADHD er en stor udfordring for børnene, men der er meget man som voksen kan gøre og være opmærksom på for at hjælpe barnet til en succesfuld skolegang.
Inklusion i skolen handler om, at alle børn skal deltage aktivt i skolens fællesskaber hvor de kan lære mest muligt. I den inkluderende skole må man differentiere undervisningen i forhold til de aktuelle elever. Inklusion er altså en dynamisk proces, der sætter nogle særlige krav til at både den måde man underviser, tænker og indretter skolen på. Ønsker man at skabe en inkluderende skole med plads til alle, må ansvaret for succesfuld inklusion placeres i læringsmiljøet, og ikke hos den enkelte elev. Ud fra den forståelse er der ikke nogle elever som er mere særlige eller specielle end andre, men der kan være behov for forskellige indsatser.
Alligevel går langt de fleste børn med ADHD på en almindelig skole og i en almindelig klasse. Særligt i disse år øges andelen af børn med særlige behov i normalskolen, idet regeringen og kommunerne har aftalt, at max 4 % af danske skoleelever skal undervises i specialtilbud. Det er som udgangspunkt en rigtig god ting, at færre henvises til et skoleliv ”udenfor det normale”. Det er godt for barnet at være en del af det brede fællesskab, og det er godt for alle, at folkeskolen er mangfoldig og giver plads til den forskellighed, som vi jo også møder i samfundet som helhed. Men så skal forudsætningerne også være tilstede.
De fleste børn med ADHD har brug for ekstra støtte i form af særlige tiltag eller hensyn for at klare sig godt i skolen. Barnet kan have brug for støttetimer og for hjælp til både den fysiske, den faglige og den sociale inklusion i klassen. Inklusion kræver, at læringsmiljøet tilpasses den aktuelle målgruppe. Børn med ADHD og andre psykiske udfordringer kræver ofte en anderledes indsats, men mange kan inkluderes.
Den fysiske inklusion handler om, at barnet er fysisk til stede i klassen, i stedet for at tilbringe noget af tiden et andet sted på skolen. Det handler også om at indrette klasserummet, så eleven får de bedste betingelser for at kunne følge med i undervisningen. Og så handler det om at tilrettelægge undervisningen med den struktur og forudsigelighed, som kan være afgørende for, at barnet kan overskue sin skoledag.
Toldboden og Bedre Psykiatri inviterer hermed alle interesserede til en aften, som gerne skulle give den enkelte en større forståelse for det ”overarbejde” som hjernen hos mange børn med psykiske vanskeligheder dagligt udsættes for. Der er gratis adgang.