Det er Rune Klans assistent og Danmarks mest rock’n roll tryllekunstner, som er gået sammen om det udsædvanlige show ’Magisk Mashup’ som kan ses på Sæbyscenen, Skovlyst, fredag den 5. februar.
Trylleri har i mange år været kendetegnet ved kanin-op-af-høj-hat og noget Pjerrot gjorde i tivoli, men i undergrunden har der ulmet helt nye genrer indenfor trylleri.
Herhjemme kender de fleste til tryllekunstneren og komikeren Rune Klan, som præsenterer trylleri i ny indpakning. Det er i høj grad også tilfældet for Kim Andersen og Anders Lilleøre, som er de to tryllekunstnere bag showet Magisk Mashup. Det er to meget forskellige og meget erfarne kunstnere.
Forestillingen er den første i Sæby Scenens samarbejde med Kulturmarkt, hvormed man satser på at skabe en alsidig underholdning for alle aldersgrupper på Skovlyst.
Man håber på, at mange unge og voksne vil benytte lejligheden til at få en fantastisk start på weekenden sammen med gode venner. Hertil hører god mad, som anrettes at Klaus Kjærgaard, køkkenchef på Stidsholt, med en italiensk inspireret buffet for enhver smag.
Forestillingen vises fredag den 5. februar på Skovlyst, Kildevej 51, Sæby.
Billetter købes på kulturmarkt.dk for kr. 80.
Buffet skal bestilles samme sted, dog senest den 3. februar. Man lukker dørene op kl. 18, så de spisende er klar til forestilling kl. 20.