Lions Club Sæby inviterede tirsdag til foredrag med politikeren Naser Khader på Hotel Viking.
Her fortalte han ca. 200 sæbynitter om den trussel og frygt verden står overfor med Islamisk Stat, der en den hurtigst voksende terrorgruppe i nyere tid.
På levende vis fortalte Naser Khader om sin egen baggrund og dermed det dybe kendskab til den arabiske verden, og om hvordan terrorgruppen opstod, om deres mål og hvorfor de hader vesten og jøder så meget. Khader kom også ind på hvilken ideologier der dominerer Islamisk Stat. Alle tilhører blev også klogerepå hvad islamisme, jihadisme og broderskabet er for nogle størrelser.
I det 1½ timer lange foredrag kom Naser Khader også ind på hvorfor Islamisk Stat tiltrækker som mange unge, og hvorfor de bliver radikaliserede, her under fortalte han om Grimhøjsmosken i Århus’ rolle i radikalisering af danske unge.
Efter foredraget var der stor spørgelyst fra salen til den populære politiker, ligesom der var mulighed at købe og få signeret Khaders seneste bog ”Hjertet bløder”.
Efter at have holdt et fast greb i alle tilhøre gennem to times tale modtog den populære politiker klapsalver fra alle gæster.
Foredraget var det første som Lions Club Sæby står bag, men med stor opbakning fra byen bliver det bestemt ikke det sidste.