Quantcast
Channel: Bekendtgørelser – SaebyAvis.dk – lokale nyheder fra Sæby
Viewing all articles
Browse latest Browse all 11157

Langvarige klapsalver for en kæmpeindsats

$
0
0

En kæmpeindsats for Ældre Sagen i Sæby blev på årsmødet hilst med langvarige klapsalver fra de over 100 deltagere, da Svend Aage Christensen efter eget ønske af helbredsmæssige årsager trak sig ud af den bestyrelse, han har været medlem af i over 20 år, heraf mere end 18 som formand.

Næstformanden, Karen Jensen, rettede en stor tak til Svend Aage Christensen for hans enorme indsats for foreningen og roste ham for at have været igangsætter af mange forskellige aktiviteter, hvoraf de fleste stadig er i gang.

– Vi vil komme til at savne Svend Aages store viden om lokalforeningen, understregede Karen Jensen, som samtidig rettede en stor tak til hans hustru, Eva Christensen, for at have givet ham frihed til at udføre sit store arbejde for Ældre Sagen. Ligeledes takkede hun hende for selv at have været stærkt engageret i mange aktiviteter.

Karen Jensen sluttede med at overrække en erkendtlighed til Svend Aage Christensen og en blomst til Eva Christensen.

Mødedeltagerne understregede deres tilslutning til næstformandens udtalelser med stående applaus.

Svend Aage Christensen sluttede beretningen på årsmødet med at takke kollegaerne i bestyrelsen for godt samarbejde gennem de mange år samtidig med, at han rettede en stor tak til Ældre Sagens omkring 100 frivillige i Sæby, herunder bl.a. besøgsvenner, ledsagere og kontaktpersoner samt de mange andre, der har hjulpet og stadig hjælper Ældre Sagen. Samtidig rettede Svend Aage Christensen en tak til Ældre Sagens hovedsponsor gennem en årrække, Home Sæby, og andre samarbejdspartnere for god støtte.

Han nævnte episoder fra de mange år i arbejdet for Ældre Sagen og rettede i den forbindelse en særlige tak til Grethe Simonsen og Gurli Odde for deres tidligere indsats som næstformand i foreningen – sammen med en tak til Hanne Hvid Poulsen for hendes store arbejde ved mange aktiviteter og tidligere bestyrelsesarbejde.

Medlemsfremgang
En stor medlemsfremgang for Ældre Sagen i Sæby har i øvrigt været kendetegnende i Svend Aage Christensens tid som formand. Og fremgangen fortsatte i 2015. Ved årets udgang var man nået op på 3411 medlemmer. Der var tale om en nettofremgang på 189 i forhold til 2014.

Beretningen vidnede i øvrigt om særdeles stor aktivitet i foreningen. Blandt de faste aktiviteter er således driften af Krystalcafeen, badminton, bisidderordning, bridge, gymnastik for ældre, handyman-ordning, krolf, motionscykling, netcafè-drift, petanque, sangkor, stavgang, whist, nyskabelsen ”cykling uden alder” på rickshawcykel, besøgsven- og ledsagerordning og telefonkæden med mere.

Desuden blev der gennem det forløbne år afviklet en lang række arrangementer. Det drejer sig bl.a. om jævnlige søndagstræf på ældrecentre, påskefest, forårsfest, virksomhedsbesøg, syng-sammen-aften, teatertur, forårstur til Fur, udflugt til haven på Hauerdal, udflugt til Jespershus foruden to ture til København med overværelse af Cirkusrevyen og senere til Jul i Tivoli foruden en ferietur til Bornholm. Desuden var Ældre Sagen engageret i gennemførelse af influenza-vaccinationer rundt om i den tidligere Sæby Kommune, ligesom der blev afviklet sommertræf på Skovlyst foruden jazz-aften og den traditionelle julefrokost.

Regnskabet
Kassereren, Svend Erik Madsen, forelagde regnskabet. Driftsregnskabet viser en balance på 305.433 kr. og en egenkapital på 156.149 kr.

 

 


Viewing all articles
Browse latest Browse all 11157

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine