Under dette motto har 60 organisationer, herunder Ældre Sagen, besluttet at gennemføre en fællesspisning i løbet af uge 17, 25. april – 1. maj.
Sæby lokalafdeling har besluttet at tage udfordringen til et sådan arrangement op, nemlig torsdag den 28. april kl. 12.30 i Kulturhuset Manegen.
De vil bruge fællesspisningen til at sætte fokus på ensomhed og skabe plads omkring bordet for de, der ellers ofte må spise alene.
Udover fællesspisningen vil Ældre Sagens sangkor medvirke med underholdning og fællessang. Dagen slutter med en tår eftermiddagskaffe.
Hele arrangementet er gratis for alle deltagere.
Som frivillig i Ældre Sagen Sæby har du kontakt til mange mennesker, som måske kunne trænge til at få et lille skub til at komme ud blandt andre. Ældre Sagen vil gerne opfordre dig til at se i din omgangskreds, om der er mennesker, du føler, kunne trænge til at deltage sammen med dig i et sådant arrangement. Jo flere der deltager, jo flere mennesker bliver hjulpet.
Af hensyn til bestilling af mad bedes tilmelding foretaget snarest og senest den 21. april til Karen tlf. 2993 3564 eller Erik tlf. 9846 2427.