Quantcast
Channel: Bekendtgørelser – SaebyAvis.dk – lokale nyheder fra Sæby
Viewing all articles
Browse latest Browse all 11193

Sæby Bowling bliver til Fitness4you

$
0
0

Nu er det officielt. Siden den nuværende lejer valgte at opsige lejemålet har den lille familie-fitness kæde Fitness4you forhandlet lejevilkår med ejerkredsen af bygningen på Aalborgvej 81B, hvor den vietnamesiske restaurant og bowlingcenteret tidligere holdte til. ”Vi synes selvfølgelig, at det er trist, at bowlingcenteret og restauranten lukker, for det forekom os som et rigtig hyggeligt sted med liv og glade dage, men vi har længe haft et godt øje til Sæby og er rigtig glade for nu at kunne annoncere, at vi har fundet lokaler, der egner sig til os”, siger René Pedersen, som er centerleder i et af kædens andre centre og talsmand for centeret i Sæby indtil en centerleder er fundet hertil.

Fitness med familie i højsædet
Fitness4you er lidt en atypisk fitnesskæde. Hvor andre centre, siden priskrigen i fitnessbranchen startede, begyndte at skære alt unødvendigt væk, er man gået i den anden grøft hos Fitness4you. Her prioriterer man at lave ”varme centre”, hvor der er plads til, at hele familien kan komme sammen fremfor at fitness kun er noget mor eller far dyrker.

Især store områder med legeland til børnene skiller sig kraftigt ud fra andre centre, men også et stort café område med morgenbrød og kaffe til medlemmerne er ikke længere typisk i et fitnesscenter. ”Vi er tosse-gode til både junior og senior træning både som holdtræning og som selvtræning, men har selvfølgelig også alt det som den alm. fitnessbruger skal bruge, og lidt til”, siger René.

Kvaliteten er altid i top
”Selvom vi er en lille kæde, er vi super fokuseret på at kvaliteten skal være i top. Vi er rigtige dygtige til at skabe centre i de lidt mindre byer, hvor tilbuddene alligevel i store træk matcher de store centre i storbyerne. Vores udstyr kommer som regel fra markedets bedste leverandører som TechnoGym og Life Fitness, og vi har hold som Bike, Stram op, Mave/balle/lår, Yoga osv., osv. Vi har altid døgnåbent i vores centre, da vi mener, at det er vores medlemmer, der bestemmer, hvornår de skal træne og ikke os”, tilføjer René.

Åbning planlagt lige til højsæsonen
Fitness4you håber at kunne åbne sidst i august lige som højsæsonen inden for fitness starter. Dog er der en ret kraftig ombygning inden da, da hele bygningen skal renoveres og ombygges til det nye formål. Hvis man har interesse er der allerede oprettet en facebook side, som hedder Fitness4you Sæby, hvor man løbene kan følge med i ombygningen, høre mere om hvad centeret kommer til at tilbyde, samt rette sine henvendelser, og inden længe annoncerer kæden også ”forsalgstilbud” på facebooksiden. Tilbud hvor man kan opnå store rabatter ved indmelding inden åbning.

Job i Fitness4you
Der bliver selvfølgelig lavet officielle job-opslag, men allerede nu er det muligt at søge job i det nye center. ”Der skal ansættes en centerleder på fuld tid samt flere instruktører og andre løsarbejdere på deltid, så har man noget at byde ind med, er man velkommen til at skrive til os via facebook siden. Det primære for os er at man er lokal, når man skal arbejde hos os, og så er det selvfølgelig en stor fordel, at man har erfaring inden for Fitness”, afslutter René.

Find deres Facebook her: https://www.facebook.com/Fitness4you-S%C3%A6by-1726141330935362/?fref=ts

Cirkeltræning Kredsløb Frivægte legeland

Viewing all articles
Browse latest Browse all 11193

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794