Under Englandskrigen 1807-14 stjal englænderne den danske flåde, men det betød ikke, at dansken opgav kampen til søs.
Da flåden var tabt, blev der hurtigt sat en produktion af kanonbåde i gang. Disse små, men hurtige og effektive fartøjer fik base i Frederikshavn, hvor de tog kampen op mod englænderne.
Men også private stå til søs. Et andet tiltag efter flådens ran var nemlig, at der blev udstedt kaperbreve, der gav menige lov til at udruste skibe med mandskab, geværer og kanoner, og som en anden sørøver gå i krig mod fjendtlige fartøjer. Dette vil sige primært svenske og engelske skibe, men desuden både orlogs- og handelsskibe.
Hvis de skibe kaperne kunne beslaglægge blev kendt lovlig prise, var der meget store fortjenester at hente. Også selvom at det både var dyrt og risikabelt at udruste en båd og tage kampen op mod englænderne.
Hvor Frederikshavn blev basen for orlogsflådens kanonbåde, blev Sæby havn base for mange af disse private fartøjer, der sejlede som kapere.
Onsdag d. 26. oktober kl. 19.00, vil Museumsinspektør og Marinarkæolog Jan Hammer Larsen på museet i Sæby fortælle den spændende og dramatiske – men ikke desto mindre sandfærdige historie om kaperne i Vendsyssel.