Quantcast
Channel: Bekendtgørelser – SaebyAvis.dk – lokale nyheder fra Sæby
Viewing all articles
Browse latest Browse all 11157

Fest og stemning til ølsmagning i Lyngså

$
0
0

Det siger næsten sig selv, men når det er i Lyngså, så er der en ekstra tand føjet til fra starten.

Det var det også fredag 17. marts, da Lyngså Boldklub var arrangør af en ølsmagning for syvende gang, og for syvende gang var det Bo L. Jensen fra Danske Ølentusiaster, der var på pletten med 7 nye øl fra Syndikatet, der er et kontraktbryggeri, der drives med base i Auning på Djursland. Øllet sælges i specialforretninger over hele Danmark.

Under normale omstændigheder plejer Bo L. Jensen at præsentere otte nye øl, men denne gang var der kun syv, og det skyldtes, at de sidste tre i præsentationen havde en alkoholprocent på ti og elleve procent.

Lige fra starten var der gang i sagerne, og det kneb gevaldigt for både formanden for Lyngså Boldklub, IB Thomsen, og for Bo L. Jensen at få ørenlyd. De måtte begge slå hårdt med en gaffel på en tom flaske for at komme til orde.

Bo L. Jensen er kendt for at krydre sine fortællinger om øllet med små sjove historier, som får det brede smil frem, og det var da heller ingen undtagelse denne gang blandt de 75 deltagere, hvilket vil sige fuldt hus og udsolgt.

Kirken og øllet
Aftenens tema var ”Kirken og Øllet”, og der var da også flere øl, hvor der indgik både nonner og munke fra forskellige klostre. Her kan nævnes Nonnen fra Belgien, som de fleste syntes var rigtig god. Den belgiske klosterøl Westmalle, Luther fra Viborg bryghus, Overhovedet og Festaben. Den svenske øl fra Gotland Bryghus var ikke populær. Mogens Sørensen fra Aså mente, at flasken bestemt var et flot design, men indholdet var ikke noget at prale af. Endelig var der en hilsen til kongehuset i form af en øl fra Kirke Hyllinge ved navn Kong Henrik.

Meget for pengene
Deltagerne fik rigtig meget for pengene. Ud over et stort flot pølsebord, der blev fortæret i pausen, blev der trukket lod om 12 T-shirts på indgangsbilletten, som var sponseret af Sæby Budservice og Sæby Lastvognsservice.

Glad formand
Lyngså Boldklubs formand var en glad mand fredag aften, og han gned sig i hænderne over, at alle var glade og tilfredse.

– A garanterer for, at ingen gik hverken sulten eller tø´est hjam. Hvis det hå´r vart tilfællet, så ær det i hwart fald djæs egen skyld, sagde formanden.

Ib Thomsen lod i øvrigt til slut en lille ”bombe” springe, som faldt deltagerne godt ind. Boldklubben arbejder på endnu en ølsmagning til jul kombineret med en julefrokost. Deltagerne var klar til at tilmelde sig med det samme. Det må vente, men det bliver igen først til mølle. Formanden måtte desværre afvise mange, der gerne ville have deltaget fredag aften, men måtte meddele at der i løbet af få dage var udsolgt.

Tekst og fotos Cille Strøm

Her gik det rigtig godt. Den stille hyggekrog. Bo L. Jensen forbereder sig på næste præsentation. De fremmede øl blev skyllet ned med dansk øl. Tre der havde køkkentjansen, og fremstillede det store pølsebord. Fra venstre Line Stæhr, Anne Birthe Møller og Morten Pedersen. Carlsberg kom også på bordet, for at dulme den fremmede svag

Viewing all articles
Browse latest Browse all 11157

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine