Sidst på eftermiddagen torsdag, helt præcis kl. 17.06, gik alarmen hos Falck i Østervrå og Sæby. Et større ukontrollerbart gylleudslip var sket på Kirkevej 31 i Østervrå, og da man frygtede, at det ville løbe ud i bækken, blev et større beredskab sendt afsted.
Heldigvis var udslippet af meget ringe omfang, og der var ingen fare for, at bækken ville blive forurenet.
Det var en gyllevogn, der havde smidt ca. 100 ltr. gylle, og efter endt oprydning kunne brandbilerne igen vende næsen hjemad.