Spar Nord Sæby tilbyder i år 8 procent i rente til alle konfirmander og nonfirmander, der sætter penge ind på bankens konfirmandkonto. Det er 10 gange mere end renten på en gennemsnitlig indlånskonto.
I de kommende måneder bliver knap 50.000 konfirmander og godt 16.000 nonfirmander fejret med gaver for titusindvis af kroner.
Ifølge en opgørelse fra Spar Nord satte den gennemsnitlige konfirmand sidste år godt 15.000 kroner ind på sin konfirmandkonto, og med 66.000 unge i konfirmationsalderen forventer banken, at det samlede konfirmand-indskud løber op i en milliard kroner.
For at tiltrække de velbeslåede konfirmander tilbyder Spar Nord Sæby i år at forrente konfirmandernes penge med 8 procent. Det svarer til godt en tidobling af bankernes gennemsnitlige indlånsrente, og tilbuddet gælder også de såkaldte ”nonfirmander”, der ikke vælger en kirkelig højtideligholdelse.
- Midt i alle festlighederne lyder opsparing nok en anelse kedeligt i konfirmandernes ører, siger Kunderådgiver Mia Jelsbak Bjerg og fortsætter:
- Men vi synes alligevel, at konfirmationen er en rigtig god anledning til at få gang i en opsparing. Og vi håber, at vores tilbud kan inspirere til at spare en del af gave-pengene op i stedet for at brænde det hele af på blå mandag.
Indbringer 1.200 kroner
Mia lægger ikke skjul på, at den høje rente på bankens konfirmandkonto på kort sigt er en ren underskudsforretning for banken. Men hun hæfter sig ved to gode grunde til, at det alligevel er en god idé at tidoble renten til unge i konfirmationsalderen:
- Først og fremmest giver vi de unge en kontant oplevelse af, at det kan betale sig at spare op, siger Mia med henvisning til, at et indskud på 25.000 kroner fra maj til december indbringer næsten 1.200 kroner i renteafkast.
- Men det handler selvfølgelig også om, at vi gerne vil vise de unge mennesker, hvad Spar Nord har at byde på. Vi ved nemlig, at langt de fleste konfirmander holder fast i os, når først de lærer os at kende, og på den måde er det her en langsigtet investering i vores forretning, fortsætter hun.
Mybanker: Smag for opsparing
I rådgivningsvirksomheden Mybanker.dk hæfter partner John Norden sig ved, at konfirmationen ofte er anledning til den første, ”rigtige” kontakt med banken, og her er det vigtigt at komme godt fra start.
- Bankerne står typisk på nakken af hinanden med gode indlånsrenter til konfirmanderne, og det er kun godt, for det kan give de unge en smag for opsparing, som kan komme dem til gavn senere i livet, siger John Norden.
Og selv om bankernes tilbud ifølge John Norden først og fremmest handler om at sikre bankernes fremtidige indtjening, så opfordrer han de unge til at gøre brug af tilbuddene og i øvrigt være opmærksom på, hvad der sker med renten efter første år.
- Set i forhold til indlånsrenterne generelt er der tale om super gode tilbud, som det vil være dumt ikke at benytte sig af, tilføjer han.
Der kan maksimalt indsættes 25.000 kroner på en konfirmandkonto i Spar Nord, og der er ikke gebyrer forbundet med at oprette eller hæve på kontoen.
I december 2014 justeres renten ned fra 8 procent til en ny, attraktiv rente, og renten vil også efter december være en af de højeste på markedet. Ud over den høje rente i flere år hører også en række gratis serviceydelser som MasterCard Debit og netbank med til Spar Nords konfirmandtilbud.
Se mere på www.sparnord.dk/konfirmandkonto
Om Spar Nord
Med flere end 360.000 kunder, cirka 1.500 medarbejdere og 76 lokale banker (filialer) over hele landet er Spar Nord blandt de største banker i Danmark. Banken har gennem finanskrisen hvert år leveret trecifrede millionoverskud og landede i 2013 et overskud før skat på 670 millioner kroner.
Spar Nord ejes af cirka 125.000 aktionærer.
For yderligere information se www.sparnord.dk