Quantcast
Channel: Bekendtgørelser – SaebyAvis.dk – lokale nyheder fra Sæby
Viewing all articles
Browse latest Browse all 11158

Byudvikling syd for Sæby…

$
0
0

FHK_Logo_cmykDet kommunale udvalg for Plan og Miljø har på sit møde den 1. april et punkt om byudvikling ved Solsbæk Strand syd for Sæby.

Den tidligere Sæby Kommune modtog i 2006 en ansøgning om et boligprojekt ved Solsbækvej 252. Siden har Frederikshavn Kommune arbejdet for at muliggøre projektet gennem en planlægning for området. Det påpeges i sagsfremstillingen, at projektet er udfordret ved at ligge i kystnær zone i en åben kyststrækning tæt på kysten. En planlægning i området kræver derfor accept at staten.

Derfor har kommunen siden kommuneplanrevisionen i 2009 været i tæt dialog med Naturstyrelsen for at vurdere mulighederne for at udlægge et større areal til byudvikling langs Solsbækvej umiddelbart syd for Sæby.

Naturstyrelsen har i maj 2013 tilkendegivet, at der er basis for, at en planlægning kan igangsættes.

Kommunen ønsker derfor at planlægge for et nyt byudviklingsområde ved Solsbæk Strand, der afgrænses af et forslag til nyt vejforløb i forlængelse af Toldbodvej og mod Solsbækvej i syd. Området har et samlet areal på ca. 38 ha og ønskes udelukkende benyttet til boliger og rekreativ anvendelse.

I Kommuneplan 2009-2020 er der udlagt et område til boliger bag det nuværende boligbyggeri ved Solsbækvej. Samtidig er der udlagt et såkaldt perspektivområde til boliger syd for Sæby, der omfatter det ansøgte projekt.

En realisering af kommunens ønske om en større byudvikling ved Solsbæk Strand inkl. det ansøgte projekt kræver ny planlægning, der omfatter kommuneplantillæg samt en eller flere lokalplaner.

Umiddelbart syd for det ønskede byudviklingsområde er der udlagt et erhvervsområde til pelsdyrfarme, og der er i dag 3 større minkfarme og en rævefarm. Deres placering er i sin tid sket med henblik på at sikre god afstand til boliger. En stor del af arealet var ejet af kommunen, idet arealet i perioden 1965-1975 havde fungeret som losseplads til deponering af dagrenovation, slam fra renseanlæg og slagteriaffald. Siden udflytningen af specielt minkfarmene er der løbende sket udvidelser og investeringer i pelsdyrfarmene, og kommunen har senest i 2014 givet tilladelse til opførelse af en lade på ca. 800 m2. Der findes et krav om en minimumsafstand på 200 m fra pelsdyrfarm til byzone. Kommunen skal således se på risikoen for forurening eller væsentlige gener, hvis projektet ligger tæt på.

Det bemærkes i sagsfremstillingen, at staten har fokus på problemer med lugtgener fra minkfarne i forhold til boligområder. Fra februar 2014 er ”minkfarme derfor også omfattet af husdyrgodkendelseslovens geneafstande og beskyttelsesniveauer for lugt.” I forhold til den største minkfarm på Hedevangsvej er geneafstanden ca. 220 m, hvis kommunen samtidig vil sikre minkavlerens mulighed for at udvikle sin minkfarm.

Ved planlægning for byudvikling ved Solsbæk Strand med mulighed for at placere boliger tættere på minkfarmene end 220 m, vil det være gjort umuligt for minkavlerne at udvikle deres erhverv i nordlig retning. Minkavlerne kan dermed blive nødsaget til at stoppe produktionen eller flytte til en anden placering, hvilket kan indebære økonomiske konsekvenser.

Desuden er der udfordringer i forhold til beskyttet natur, en skovbyggelinje og en væsentlig økologisk forbindelse midt gennem området, og der findes i området en rime-dobbe-struktur, hvor der ofte er vegetation med hede og lavtliggende engarealer. Dette landskab er særlig velbevaret det pågældende sted. Hele byudviklingsarealet er omfattet af skovbyggelinje, som kræves generelt ophævet, hvis planerne skal realiseres.

Center for Teknik og Miljø bemærker i sagen, at boliger og minkfarne erfaringsmæssigt ikke er forenelige, og centret har flere gange modtaget klager over lugt og fluer, selv om afstandskravet er overholdt. Hvis de aktuelle planer tillades, vil det betyde, at minkfarmene ikke kan udvide, men nok fortsætte produktionen på det nuværende niveau. Dertil kommer krav til at beskytte naturen i området.

Der indgår i overvejelserne også et alternativt projekt, hvor man nøjes med at udlægge et mindre område til boliger. Men der vil stadig være begrænsninger for minkfarmerne foruden ”respekten for naturen”.

Center for Teknik og Miljø kan ikke anbefale alternativet, da problemer med lugt og fluer stadig vil eksistere, uanset at afstandskravet er overholdt. Det hedder direkte, at det vil være i disharmoni at udlægge et boligområde med attraktiv kystnær beliggenhed som nabo til minkfarme.

Direktøren med ansvar for Teknik og Miljø indstiller til udvalget, at kommunen udarbejder et kommuneplantillæg som en helhedsplan for et område med betegnelsen  ”Forslag til ny afgrænsning af

byudviklingsområde”, og at der udarbejdes en lokalplan for et mindre område, som omfatter ansøgerens

projekt og naturligt sammenhængende naboarealer. En sådan lokalplanudarbejdes og bekostes af bygherren.

Der er således al mulig grund til at forvente en intens debat i udvalget.

Tekst af Per Rye

 


Viewing all articles
Browse latest Browse all 11158

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine