Spar Nord lancerer nu en ny app, der skal lære de yngste børn om penge. Dermed tager banken et langsigtet initiativ for at komme danske unges manglende forståelse for privatøkonomi til livs.
Læring om privatøkonomisk forståelse har sin berettigelse allerede i børnehaven. Det mener Spar Nord <indsæt by>, som nu lancerer en ny app målrettet børn i tre- til seksårsalderen.
Med det nye app-spil ”Småpenge” får børnene en introduktion til de danske mønter og et indblik i, hvad de er værd. Formålet med app’en er at give børnene en helt grundlæggende forståelse for penge og beløbsstørrelser.
- Vi har i forvejen udviklet undervisningsbøger til børn i skolealderen for at tilskynde, at de unge får et grundlæggende kendskab til økonomiske begreber, så de på et senere tidpunkt kan stå på egne ben, siger Jan Godiksen, der er direktør i Spar Nord Sæby.
- Og som et ekstra tiltag har vi nu valgt at udvikle en app for de alleryngste. Hermed kan børn allerede fra en tidlig alder lære om penge og regning på en sjov og legende måde, tilføjer Jan Godiksen.
Leg dig klog på penge
Brugen af digitale medier har de seneste år været en tendens i rivende udvikling. Ni ud af 10 børn under syv år bruger i dag digitale medier som iPhones og iPads, når de er hjemme, og 78 procent af de nul- til toårige er også hoppet med på den digitale bølge. Det viser en aktuel undersøgelse lavet af YouGov for KL’s nyhedsbrev, Momentum.
Med de populære tablets er det muligt at præsentere børn for sjove og underholdende app’s med et læringspotentiale som sidegevinst.
Småpenge er et muntert og legende spil, hvor børn med deres lynhurtige fingre lærer at sortere og tælle penge på touch-skærmen. Derudover lærer børnene at genkende mønter og får en fornemmelse af, hvad pengene er værd.
Til spillet hører også minibogen ”Min første bog om penge”, som de tre til seksårige kan læse og løse opgaver i i selskab med deres forældre. Bogen kan hentes gratis i den lokale Spar Nord-bank på Vestergade og bestilles på www.smaapenge.dk
Spillet udgives som app og kan downloades gratis til din iPad og iPhone under navnet ”Småpenge” i iTunes og på www.smaapenge.dk.