Sundhedsudvalget havde som åben sag på dagsordenen forleden at drøfte indstillinger og uddeling af 2 kommunale priser: Frivillighedsprisen og Sundhedsprisen.
Sundhedsprisen på 10.000 kr. tildeles en person, en forening eller en organisation, der bl.a. har haft et særligt engagement og en virkelyst samt bidraget til at styrke trivsel og livskvalitet og tillige fremhævet værdierne ved socialt arbejde.
Af udvalgets mødereferat fremgår, at man har indstillet Anders Frandsen, Ingeborg Christensen samt Hyggeholdet på Dybvad Plejehjem.
Sundhedsprisen, som ligeledes er på 10.000 kr., gives som påskønnelse af en person, en forening, en organisation eller en institution, der har gjort en særlig indsats for at fremme sundheden inden for kommunen. Følgende er nomineret: Frederikshavn Ishockeyklub, Dykænderne (Skagen Handicapsvømning) samt Erik Holm Sørensen (Projekt ”Frisk i naturen”).
Overrækkelsen finder sted den 27. maj og foretages af udvalgets formand, Anders Broholm (V).
Tekst af Per Rye