Mange tror fejlagtigt, at nu skal Jem & Fix i gang med at bygge i Sæby, men det skal de ikke, så vidt vi ved. Det er A/S Sæby Fiske-Industri, der udvider deres færdigvarer lager til dobbelt størrelse, hvilket vil sig, at de udvider med 2.5 tusinde kvm.
Adm. Direktør og Salgsdirektør Henrik Mikkelsen fortæller, at byggeriet skal står færdigt i uge 43, og at byggeriet er godt i gang, og man er i gang med at sætte buer op til det store lagerbyggeri.
Samtidig fortæller Nils Bak Andersen, som er A/S Sæby-Fiskeindustris Tekniske chef, at det simpelthen er en fejl fra entreprenør Carlo Sørensen A/S underleverandør, at facadeelementerne er blevet sat af i rundkørslen ved Ålborgvej i stedet for at blive kørt helt op til byggeriet, men at elementerne vil blive fjernet så hurtigt som muligt.
Hos Carlo Sørensen A/S fortæller de, at de har haft kontakt til underleverandøren, men denne kan ikke give nogen god forklaring på, hvorfor betonelementerne er sat af i rundkørslen.