Quantcast
Channel: Bekendtgørelser – SaebyAvis.dk – lokale nyheder fra Sæby
Viewing all 11214 articles
Browse latest View live

Rock-tilbud til Open By Christmas i aften

$
0
0

RPH-Kim-Larsen copyBilletsalget til Rock i Frederikshavn 2016 skydes i gang i aften til Open By Christmas i Frederikshavn og Sæby.

Sidste år solgte Rock i Frederikshavn næsten 700 billetter til Open By Christmas, og Rock-folkene håber på, at de kan slå den rekord i år.

”Vi har lavet en billetpakke i samarbejde en lang række af vores gode samarbejdspartnere. Billetpakken har en værdi af 2.270,- kr., og vi sælger den til 400,- kr. Sidste år solgte vi 700 billetter til Open By Christmas i Frederikshavn og Sæby. Igen i år sælger vi billetter i begge byer. I aften står vi på Kallstorvet i Frederikshavn og på Torvet i Sæby”, udtaler Casper Høgsted fra Sportens Venner/Kvissel-Ravnshøj Idrætsforening.

”Men man skal være lidt hurtig, for vi sælger kun 800 billetpakker i aften”.

Rock i Frederikshavn billetpakken indeholder:
1 stk. billet til Rock i Frederikshavn den 11. juni 2016 (værdi 400,- kr.)
1 stk. gavecheck til DIADORAs webbutik (værdi 400,- kr.)
1 stk. gavecheck på 400,- kr. til køb af fladskærm hos Lyd & Billedspecialisten (værdi 400,- kr.)
2 stk. billetter til udvalgte White Hawks hjemmekampe i sæson 2015/2016 (værdi 200,- kr.)
1 stk. billet til valgfri Vendsyssel FF hjemmekamp (værdi 100,- kr.)
1 stk. værdikupon til Klinik for Krop & Sind (værdi op til 100,- kr.)
1 stk. rabatkupon til køb af Nytårsmenu fra Flying VESPA (værdi 50,- kr.)
1 stk. værdikupon til Restaurant Empire (værdi 50,- kr.)
1 stk. drinksbillet til Buddy Holly i Frederikshavn (værdi 50,- kr.)
1 stk. værdikupon til Jerry’s (værdi 50,- kr.)
1 stk. værdikupon til Café Stæhr (værdi 50,- kr.)
1 stk. GRATIS ENTRÉ til friskøjtning i Skøjtehallen (værdi 50,- kr.)
1 stk. GRATIS ENTRÉ til Frederikshavn Svømmehal (værdi 50,- kr.)
1 stk. værdikupon til Salon Møller (værdi 50,- kr.)
1 stk. værdikupon til Sørens Auto i Ravnshøj (værdi 200,- kr.)
1 stk. værdikupon til Kiosken i Ravnshøj (værdi 20,- kr.)
1 stk. værdikupon til Det Musiske Hus/Arena Nord (værdi 50,- kr.)

Samlet værdi: 2.270,- kr. Pris KUN: 400,- kr.

Rock i Frederikshavn billetpakken kan købes i aften til Open By Christmas fredag kl. 17-22 på Kallstorvet i Frederikshavn og samme tidspunkt på Torvet i Sæby.

Program – Rock i Frederikshavn 2016 – lørdag den 11. juni:
Kim Larsen & Kjukken, GNAGS, Dúné, Danser med Drenge, Wafande, Patrick Dorgan, The Billiteers, Arvid Jacobsen med Band og Ronny Strøm & Cash Country.

Online billetsalget starter også i dag på www.rockifrederikshavn.dk. Hele weekenden kan man sikre sig rock-billetten online til 399,- inkl. en gavecheck til Diadora’s webshop.


Ubegrænset dataforbrug i bussen på vej til og fra skole

$
0
0

Groen_Bus_600x250Det koster fremover ingenting at gå på nettet og få klaret matematikafleveringen på vej til skole. Eller at se nogle sjove klip på YouTube sammen med vennerne på vejen hjem. Fra uge 49 er det gratis at benytte Internettet i skole- og uddannelsesbusserne.

Installeringen af Internet og muligheden for ubegrænset dataforbrug for passagererne i busserne på 10 bybusruter og fem kommunale ruter sker for at gøre det mere attraktivt at benytte den kollektive trafik. Investeringen på knap 600.000 kroner er finansieret af midler fra Trafikstyrelsens Pulje til forbedring af kollektiv trafik i yderområder, som bidrager med halvdelen, og kommunen med den anden halvdel.

- Vi forventer at kunne gå på nettet, uanset hvor vi befinder os. Det er derfor helt naturligt, at de børn og unge, der hver dag kører i bus til og fra skoler og uddannelser i kommunen, får gratis adgang til nettet. Det gælder selvfølgelig også de voksne passagerer, som lige kan ordne en arbejdsopgave, sende en mail eller booke en tid hos frisøren, mens man sidder i bussen og har god tid, udtaler Anders Brandt Sørensen, formand for Plan- og Miljøudvalget.

Fra uge 49 vil alle passagerer i busserne på 15 ruter få adgang til gratis Internet. Første gang man ønsker at benytte Internettet, møder man en landing page (startside), hvor man skal oprette sig som bruger. Når først, man er oprettet som bruger, skal man blot logge sig på for at bruge Internettet. Ved busskifte inden for 30 minutter til en bus, som også har Internet, er det ikke nødvendigt at logge på igen.

Fakta
Gratis Internet installeres i bybusserne på rute: 1, 2, 3, 4, 5, 11, 12, 13, 15 og 16 og de kommunale ruter: 19, 75, 77, 215, 225.

Fra medio 2016 installeres der internet i otte skolebusser, under forudsætning af, at Kultur- og Fritidsudvalget tager stilling til at flytte de lukkede skoleruter over i det åbne kollektive system.

Trafikstyrelsens Pulje til forbedring af kollektiv trafik i yderområder bidrager med 289.350 kr. til projektet ”Internet til skole- og uddannelsesbusser”. Herudover finansierer Frederikshavn Kommune projektet med tilsvarende 289.350 kr. Der er tale om anskaffelse af internetudstyr til i alt 25 busser samt driftstilskud i 22 måneder, og projektperioden er fra ultimo 2015 til ultimo 2018.

Vind en slotsferie med Happydays…

$
0
0

2_Schlosshotel copyDet er lokale kræfter, der står bag årets hovedpræmie i Sæby Handelsstandsforenings julekonkurrence, ”The Julespil”.

Bag forholdsvis ydmyge rammer på Trafikcenter Nord i Vangen nord for Sæby gemmer der sig lidt af en succes: Rejsevirksomheden Happydays blev grundlagt her i 2004, og i dag har firmaet 37 ansatte og to udnævnelser som Gazellevirksomhed bag sig, og Happydays er blevet et registreret varemærke.

For det med navnet, det mener de noget med derude i Vangen. Happydays er grundlagt på visionen om at skabe rejser – med glæde. Her lægger alle sig i selen for at levere en ”vare”, hvor man kan mærke, der er glæde bag. Det sker ud fra filosofien om, at man forvalter folks mest dyrebare tid – deres fritid – når man arrangerer en rejse. Og er den købt hos Happydays, så gør de, hvad de kan for, at ferien bliver glade dage.

Rejseglæde
Glæden skal afspejle sig i rejseudvalget: Happydays sælger kør-selv-ferier, og virksomhedens hoteller er vidt forskellige og spredt over det meste af Europa. Men Happydays finder perlerne, de besøger deres egne hoteller, sikrer at prisniveauet er fornuftigt – og så elsker de at give den ”lidt ekstra”. En lækker middag, når man ankommer efter en lang køretur. Måske en vinsmagning hos den lokale vinbonde. Eller en guidet vandretur, en wellness behandling, entre til en stor seværdighed – en ekstra oplevelse inkluderet i prisen. Hovedpræmien ved The Julespil er et produkt af denne filosofi: Den heldige vinder skal af sted på 4 dages slotsferie i Harzen på det 4-stjernede Schlosshotel Blankenburg.

Arbejdsglæde
Glæden skal også være en del af arbejdsdagen for de 37 medarbejdere: Hos Happydays har alle skrevet under på, at her skal det være sjovt at gå på arbejde. Happydays’ rejseklub er et af de steder, hvor man kan få syn for sagen. Her får medlemmerne både de gode rejsetips og billederne fra firmaets studietur først, og her kan man f.eks. blogge med Happydays’ indkøbere, når de er på landevejen. Rejseklubben er skabt, så man kan mærke, at der er mennesker – og glæde – bag skærmen.

 

 

IMS Service konkurs giver udfordringer i hjemmeplejen

$
0
0

IMS_600x250Frederikshavn Kommune har i dag modtaget besked om, at IMS Service har indgivet konkursbegæring til retten i Hjørring. IMS Service har indtil i dag haft en kontrakt med Frederikshavn Kommune om at levere hjemmehjælp til borgere i eget hjem.

For at sikre at alle borgere fortsat modtager den hjælp og pleje, de er visiteret til, vil den kommunale hjemmepleje træde til med øjeblikkelig virkning.

Det betyder, at borgere, der er visiteret til personlig pleje og praktisk hjælp, kan være trygge ved, at de modtager den hjælp, de er visiteret til. I første omgang vil den personlige pleje blive prioriteret.

De berørte borgere vil snarest blive kontaktet af Frederikshavn Kommune angående deres mulighed for frit leverandørvalg.

Berørte borgere og pårørende er velkomne til at kontakte Visitationsenheden i Center for Social- og Sundhedsmyndighed i Frederikshavn Kommune på tlf. 98 45 53 54. I den den kommende uge kan henvendelse ske mandag til torsdag fra kl. 8-15 og fredag fra kl. 8-14.

Borgere, der modtager hjælp og pleje fra tidligere IMS Service, kan benytte det døgnnummer, der tilhørte tidligere IMS Service ved akut behov for hjælp.
Døgnnummeret er: 29 22 69 70

Overskud i Voerså Varmeværk…

$
0
0

IMG_7451 copyVoerså varmeværk har afholdt generalforsamling i Voerså IFs klubhus 26. november. Her blev det oplyst, at værket havde givet et overskud på kr. 66.324 -. Egenkapitalen var kr. 2.062.295 -.

I sin beretning fortalte formand Johan Berg Jensen, det havde været et år uden problemer på værket eller på rørledninger, og i perioden er tilkoblet en ny forbruger.

I juli måned overtog firmaet Industrivarme A/S alt vedrørende regnskab, og det er nu kørt ind, og foreløbig er der ikke nogle problemer med det.

I september 2014 blev der på værket tilkoblet en røggaskøler, som har øget effektiviteten på gaskedlen med 10 %. Det betyder, at den på nuværende tidspunkt allerede har tjent sig selv ind.

For kort tid siden købte varmeværket et stykke jord, som ligger lige syd for værket. Meningen er hermed at anlægge solvarme, og projektet er nu så langt fremme, at det muligvis kan starte op i foråret og måske endda være færdigt i løbet af sommeren 2016. Bestyrelsen og værkets daglige driftsleder, Kaj Jensen, har undersøgt en anden løsning i form af pillefyr, men kom til det resultat at det ikke bliver aktuelt, da solvarmen er billigere i længden.

Varmepriserne er igen i år blevet nedsat. Fastnetafgiften var kr. 4.000 -, og er nu kr. 3.500 -. Megavatprisen er nedsat fra kr. 495 – til kr. 475 -.

- Nedsatte varmepriser er ikke noget man skal tage for givet hvert år. Det afhænger meget af vejret og vintrenes kuldegrader, men nu får vi se, hvordan det kommer til at se ud, når solvarmeanlægget kommer i gang, afsluttede Johan Berg Jensen sin beretning.

Alle valg var genvalg
Jørn Christiansen, Brian Mølgård og Jeppe Jacobsen blev genvalgt. Herudover sidder i bestyrelsen Johan Berg Jensen og Kasper Nielsen.

Suppleanter er Folmer Hansen og Bent Hågen Jensen.

Konstituering finder sted 8. december.

Tekst og foto(s) Cille Strøm

Stensnæsskolen inviterede børnene til dekorationsdag

$
0
0

IMG_9137 copyFredag 27. november afholdt Stensnæsskolen i Voerså klippe- og klistredag for børnene.

Julen nærmer sig, og det kunne ses på børnenes iver efter at få bygget en dekoration med kalenderlys. Personalet i SFO havde sørget for alt i grønt og ler til dekorationerne samt masser af papir i mange forskellige farver til klipperiet. Det eneste børnene eller deres forældre skulle sørge for var at medbringe lys og bånd samt noget til at bygge dekorationerne i eller sætte dem på.

Børnene gik op i det med liv og sjæl. Det samme kan man sige om forældre, bedsteforældre og søskende, der var mindst lige så aktive. De ældre fik også tid til at både bygge og klistre samt at få en snak med bekendte, som også var mødt op.

Bygning af dekorationer skete i skolens gymnastiksal, mens klipperiet foregik i SFOs lokaler. På disken i SFO lokalerne var der kaffe, saftevand og pebernødder, der var med til at sprede hygge om en snarlig kommende december.

Tekst og foto(s) Cille Strøm

IMG_9138 copy IMG_9139 copy IMG_9140 copy IMG_9141 copy IMG_9131 IMG_9132 copy IMG_9133 copy IMG_9135 copy IMG_9136 copy

Få penge for at skrotte din gamle brændeovn

$
0
0

BrændeovnDin gamle brændeovn forurener op til fem gange så meget som en ny. Den spreder varme og hygge, men kan også sprede sundhedsskadelige partikler. Og jo ældre ovnen er jo mere forurener den.

Derfor har miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, igangsat en tilskudsordning, så danskere med brændeovne fra 1990 og før kan få 2.000 kroner i skrotpræmie for deres gamle ovn.

Bekendtgørelsen om skrotningsordningen har været i høring og er nu vedtaget og sat i gang.

Der findes i Danmark ca. 750.000 brændeovne og pejseindsatser, og det vurderes, at omkring 150.000 er produceret før 1990.

”Brændeovne står for størstedelen af forureningen med sundhedsskadelige partikler i Danmark. Jeg vil ikke stjæle hyggen ud af stuen, og danskerne skal fortsat kunne tænde op derhjemme. I stedet for at ty til tvang og forbud skal vi gøre det attraktivt for danskerne at skifte den gamle brændeovn ud med en ny”, siger Eva Kjer Hansen til træ.dk.

I alt er der afsat ca. 45 mio. kroner til skrotningen af brændeovne, og beløbet udbetales efter først-til-mølle princippet. Ordningen løber til udgangen af 2016, eller når puljen er tom.

Du kan læse, hvordan du søger tilskud på ansøgningsportalen på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Du kan også kontakte Miljøstyrelsens sekretariat for skrotning af brændeovne på tlf. 72 54 40 40 og e-mail: skrotdinbraendeovn@mst.dk

 

Danmarks Meteorologiske Institut melder om voldsomt vejr

$
0
0

stormvejr_600x250Søndag kan blive langt voldsommere end først antaget, fortæller DMI.

Lørdag morgen udsendte DMI varsling om stormfuld blæst. Den varsling er blevet opgraderet, og nu kan endnu flere steder i landet rammes af voldsomt stormvejr, og blæsten kan nå helt op på orkanstyrke nogle steder.

Ifølge den nyeste prognose starter det voldsomme vejr ved seks-tiden søndag aften og aftager først omkring klokken elleve igen.

Varslingen gælder bl.a.Thy og Mors, Vestjylland, Vendsyssel, Himmerland, Storaalborg og Jammerbugt.

”Et kraftig lavtryk passerer søndag aften lige nord om Danmark. Det er på nuværende tidspunkt usikkert, hvor kraftigt lavtrykket bliver og den nøjagtige placering, men det bliver en blæsende søndag aften og nat. I Vest- og Nordjylland skal man være forberedt på eventuel storm med vindstød af orkanstyrke og i resten af landet vindstød af stormstyrke”, skriver DMI.

 

 


Mads mangler sin pakke fra hr. & fru B.

$
0
0

Efterlysning_600x250”Jeg var til Open by Night i Sæby i går, fredag, omkring kl. 13 til 17 og har tabte en pose med en gave fra butikken hr & fru B. Jeg opdagede det først, da jeg kom over til min bil, som stod parkeret på P-pladsen bag Torvet.

Inden da havde jeg været i Bog og Ide, på Torvet og i Sportigan, så hvis nogen har fundet den eller høre noget, må I meget gerne kontakte mig på tlf. 2630 1237”, siger Mads Hansen, som fortæller, at det var en lille pakke, der var pakket ind i koglepapir og lå i den org. pose fra hr. & fru B.

Tid for indskrivning af børn i skole 2016-17

$
0
0

Skoleboern_600x250Det er nu ved at være tid for indskrivning af børn, som skal starte i skole fra august 2016 – altså i 0. klasse i skoleåret 2016-17. Det kan ske i perioden fra den 9. december og frem til og med den 10. januar 2016.

Nærmeste skole vil udsende meddelelse, når tiden for skoleindskrivning nærmer sig. For at kunne indskrive sit barn til skolestart, skal man have NemID, der, hvis man ikke allerede har en sådan, kan bestille en på www.nemid.dk

Nedenfor findes diverse links, som henviser til bl.a. indskrivningen, skolerne, skulebuskørsel, rullende skolestart, skolegangen samt eventuel udsættelse af skolegang, som jo med indeværende skoleår blev indført i hele Frederikshavn Kommune. Rullende skolestart betyder i praksis, at skolestarten finder sted flere gange i løbet af et skoleår. De nye elever ”ruller” ind i en aldersintegreret elevgruppe bestående af elever på børnehaveklasse – 2. (3.) klasse. Det betyder, at eleverne starter i det kvartal, hvor de fylder 6 år. Børn, der er født i årets 1. kvartal begynder i skole den 1. februar, født i årets 2. kvartal begynder i skole den 1. maj, født i årets 3. kvartal begynder i skole den 1. august og født i årets 4. kvartal begynder i skole den 1. november.

Kommunens Børne- og Ungdomsudvalg forklarer, at den aldersintegrerede elevgruppe er god til at tage i mod nye kammerater, og de nye elever lærer at gå i skole ved at følge de mere erfarne elevers gode eksempel. Ved rullende skolestart får lærere og pædagoger mulighed for at give den nye elev større individuel opmærksomhed i de første måneder af barnets skoleliv, og man opnår derfor en mere harmonisk skolestart.

Aldersintegreret undervisning betyder, at børnene fra børneklasse og til og med 2. eller 3. klasse (det afhænger af den enkelte skole) deltager i undervisningen sammen og på hold. Alle børn vil være tilknyttet et stamhold, som er deres faste gruppe. Derudover vil børnene følge deres undervisning på hold, som passer til deres individuelle udgangspunkt. Man kan altså f.eks. være på “grønt hold” i dansk, og “gult hold” i matematik.

Børn starter normalt altså i skole i det kvartal, hvor de fylder seks år. Det er muligt at udsætte et barns skolestart til et senere “rul”. Udsættelsen skal ske på baggrund af en individuel vurdering af det enkelte barn. Vurderingen foretages på baggrund af en anmodning fra barnets forældre og følges af en beskrivelse fra barnets børnehave samt en vurdering fra PPA.

Som udgangspunkt er det forældrenes ansvar at sørge for barnets transport til og fra skole. Men i særlige tilfælde skal kommunen sørge for denne transport. Kommunen er kun forpligtet til at sørge for denne transport til elever, som går i en folkeskole. Kommunen skal sørge for transport, hvis barnet går på distriktsskolen, og skolevejen til distriktsskolen overstiger nedenstående afstande:

0.-3. klasse:       mere end 2,5 km til skole
4.-6. klasse:       mere end 6 km til skole
7.-9. klasse:       mere end 7 km til skole
10. klasse:         mere end 9 km til skole

Kommunen bestiller og betaler buskort til de elever, der er berettiget til kørsel. Herudover kan barnet bevilges kørsel, hvis skolevejen er erklæret trafikfarlig, eller hvis barnet på grund af sygdom, handicap eller invaliditet ikke selv kan sørge for transport til skolen. Det er skolens opgave at godkende og sørge for igangsætning af skolekørsel, hvis barnet er berettiget til kørsel.

Om indskrivning generelt:

http://frederikshavn.dk/Sider/Skoleindskrivning.aspx?topemne=ee5f52e8-ccd5-4695-821b-1bb18002aeb9&emne=708c7faf-8445-423e-800f-4f4b190253bf

Her findes også relevante links til privat- og friskoler.

Om rullende skolestart:

http://frederikshavn.dk/Sider/Rullende-skolestart-og-aldersintegrerede-klasser.aspx?topemne=ee5f52e8-ccd5-4695-821b-1bb18002aeb9&emne=708c7faf-8445-423e-800f-4f4b190253bf

Om udsættelse af skolegang:

http://frederikshavn.dk/Sider/Uds%C3%A6ttelse-af-skolestart.aspx?topemne=ee5f52e8-ccd5-4695-821b-1bb18002aeb9&emne=708c7faf-8445-423e-800f-4f4b190253bf

Om skolebuskørsel:

http://frederikshavn.dk/Sider/Skolek%C3%B8rsel.aspx?topemne=ee5f52e8-ccd5-4695-821b-1bb18002aeb9&emne=9eb2670c-2e3b-436d-b81c-5a3c570b5e86

Tekst af Per Rye

 

Mulighederne prøves af i praktikugen

$
0
0

IMG_8139I uge 48 har 130 elever fra Hørby Efterskoles været i praktik på virksomheder eller i brobygning på ungdomsuddannelser – primært i det nordjyske, men enkelte rejste helt til Sjælland og en enkelt til Norge. Ugen giver eleverne mulighed for at få et konkret indblik i, hvordan det f.eks. er at gå i gymnasiet eller at arbejde som dyrlæge eller pædagog. Det er nemlig snart tid til, at de unge og deres familier skal træffe det store uddannelsesvalg.

Den personlige erfaring, som man får under et praktikophold er guld værd, hvis man spørger en af eleverne, nemlig Andreas Mygind, der går i 10. klasse på Hørby Efterskole. Andreas er i praktik som industritekniker på maskinfabrikken RASI, der ligger i Hørby.

- Inden jeg startede i praktik her på RASI var jeg meget i tvivl om, hvad jeg ville. Det er jeg sådan set stadig, men her kan jeg jo få prøvet en af mulighederne af, forklarer Andreas, der er rigtig glad for sit praktiksted. – Det har været spændende at være her og jeg har fået lov til at prøve en masse. Samtidig har vi også talt om de muligheder, en branche som denne giver.

Chris Arentsen, der er maskinarbejder hos RASI, synes også at det har været positivt at have Andreas i praktik. Tonen mellem dem er lun og humoristisk, og der er plads til at lave lidt sjov med, at man som praktikant også skal feje gulvet og rydde op.

- Vi har forsøgt at give Andreas indblik i, hvordan det er at arbejde i en branche og en virksomhed som vores, men der er selvfølgelig mange ting, han ikke kan lave, fordi der er mange maskiner, som han ikke må betjene, siger Chris. Men han har alligevel fået prøvet mange ting, og – håber jeg – også fået noget ud af at kigge os andre over skulderen.

Hos RASI kan man fremstille maskindele og kan dreje og fræse i alt lige fra stål til plastik og opererer typisk som underleverandør til landbruget og iværksætterbrancen. Man kan lave alt i maskindele, lige fra de helt små emner til de store som leverandør til vindmølleindustrien og kan hjælpe kunden med at udvikle en ide eller optimere et produkt. Men det kan være svært at skaffe arbejdskraft og derfor er Chris Arentsen glad for kontakten til praktikanterne:

- Vi håber jo, at praktikanter som Andreas lytter lidt til, hvad vi fortæller ham, smiler Chris. – For vi mangler hænder i smedebranchen og det betyder, at mange opgaver ender i udlandet. Vi kunne godt bruge nogle flere unge i faget.

Om Andreas Mygind vælger den 4-årige uddannelse som industritekniker eller går en helt anden vej, vil tiden vise. Nu har han fået et indblik i, hvordan en hverdag kan se ud, og hvilke fremtidsmuligheder, det giver ham. Men valget af uddannelse er svært for de unge, hvorfor man på Hørby Efterskole gør en stor indsats for at hjælpe de unge med at finde den rigtige praktikplads. Man ser brobygnings- og praktikperioden som en del af skolens uddannelsesvejledning, der suppleres med individuelle samtaler og rådgivning.

Spejlglatte veje flere steder i Nordjylland

$
0
0

FUF E453 km syd for Sæby, omkring Dybvad, på motorvej E45 i nordgående retning, er flere biler kørt galt og gledet af vejen. En bil ligger på siden og flere har været i autoværnet. Der er tilkaldt redningsfolk til stedet, og der er meldt om fastklemte.

Politi, redningskøretøjer og flere brandbiler er nu på stedet.

For blot en time siden blev der rapporteret om spejlglatte veje syd for Dybvad. Meldingen kom klokken 13.25 og lød på fastklemte, og at flere biler var kørt galt. Det er en voldsom haglbyge, en forløber til orkanen Gorm, der er skyld i de glatte veje, og der har også været flere færdselsuheld omkring Ålborg.

FUH E45_1 FUH E45_600x400

Julemarkedet på Stidsholt var en kæmpe succes

$
0
0

Julemarked Stidsholt_600x250Forstanderen på Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt, Brian Andersson, er så imponeret over den store opbakning, der har været omkring årets julemarked og de mange besøg, der har været af både forældre, bedsteforældre, lokale og den store opbakning Sæbys erhvervsfolk har ydet.

”Elever og lærere har virkelig knoklet til dette års julemarked, og de har lavet mange flotte kreationer til boderne. Der har været alt fra nisser, dekorationer, noget til ganen og meget andet, så der har virkelig været mulighed for at komme i den rette julestemning. Jeg ved godt det er mit første år som forstander, men den energi der er blevet lagt for dagen har været helt overvældende, og selv nu hvor det hele er overstået, er elever og lærer i gang med oprydning, og alle ta’r fat, jeg er så imponeret, og må da sige at det er da en tradition, der bare skal gentages til næste år”, siger Brian Andersson.

Stidsholt er allerede godt booket til næste år, men der er stadig plads, så vil du også med, så er det nu, du skal melde dig på banen. Der er åbent hus den 13. december, hvor man kan få en snak med nuværende elever og se skolen, eller man kan gå ind på skolens hjemmeside og se hvor meget der er at byde på.

Dekoration Salg i kantinen Tombola_1 Bolcher_1 Tombola Bolcher Fuglehuse

Julemanden overlevede stormen Gorm

$
0
0

IMG_9175 copySøndag 29. november nåede julemanden til Voerså, hvor han kørte i vogn med ponyer af mangel på sne til kanen. Julemanden kørte midt i optoget gennem byen, inden det gik løs i hallen med juletræ for børn og voksne samt en hel masse andre aktiviteter.

Kurt Jensen på harmonika og Kirsten Bjerre sang og underholdt både børn og voksne, med de kendte gamle julelege og sange.

Omkring 165 børn og voksne var mødt op i hallen, hvor der kunne købes både gløgg, kaffe, øl, vand og æbleskiver, alt imens der blev handlet i boderne, og tjekket om der skulle være gevinster, på det amerikanske lotteri.

Sidst på eftermiddagen gjorde julemanden sin entré i hallen, efter han havde fået tørt tøj på. Ude på den næsten timelange rute gennem byen, kom der lidt solskinsregn. Julemanden var selvfølgelig det, børnene havde ventet på, og de blev i hallen opfordret til at kalde på ham. Det lykkedes ikke i første omgang, men da samtlige struber blev sat ind samtidigt, blev han vækket af middagssøvnen og dukkede op med en sæk fuld af godteposer til alle børn i hallen.

Sidste punkt på dagens program var udtrækning af Voerså Borgerforenings gevinster, blandt de borgere, der havde indbetalt kontingent rettidigt. To gange and med rødvin blev vundet af Hanne og Benny Tørholm samt Inger og Erik Jensen.

Sidste nyt fra julemanden
Han er nået hjem til Nissehøjen i tide, lige inden stormen Gorm gjorde sin entré i området. I kan godt sige til børnene, han er klar til, det bliver rigtigt jul, meddeles det fra hjælpenisserne i sekretariatet.

Tekst og foto(s) Cille Strøm

IMG_9144 copy IMG_9145 copy IMG_9148 copy IMG_9154 copy IMG_9159 copy IMG_9161 copy IMG_9164 copy IMG_9168 copy

Sæbynit bliver på posten i Dansk Firmaidrætsforbund

$
0
0

481cf4_Helle_ubesk_ret copyTo kvinder fra det nordligste Jylland er genvalgt på repræsentantskabsmødet den 28. november 2015 til den centrale ledelse i Danmarks tredjestørste idrætsorganisation, Dansk Firmaidrætsforbund. Læs om Helle Friis Kristiansen fra Sæby og Marianne Juul Rasmussen fra Frederikshavn.

Helle Friis Kristiansen og Marianne Rasmussen arbejder for idrætten både lokalt og nationalt.

Helle Friis Kristiansen er genvalgt for en periode på fire år til Dansk Firmaidrætsforbunds øverste politiske ledelse Styrelsen.

”Jeg ser frem til at foreninger og forbund i fællesskab får sat et øget fokus på firmaidrætten i Danmark og ikke mindst vores strategiske arbejde med indsatser og mål med Strategi 2018, som blev vedtaget på repræsentantskabsmødet. Samtidig håber jeg, at vi kan styrke indsatsen over for de danske kommuner.”

Helle Friis Kristiansen er udviklingskonsulent i Hjørring Kommune med fokus på samarbejdet mellem bl.a. foreninger, frivillige og borgere. Hun var formand for Firmaidræt Sæby fra 2004 til 2012, hvor hun overlod posten til den nuværende formand Birgitte Vallin. Helle Friis startede sit frivillige virke som ungdomstræner i håndbold, og håndbolden har hun holdt ved indtil sidste år.

Helle Friis Kristiansen er medlem af repræsentantskabet på Idrætsskolerne Ikast og Vejle Idrætshøjskole og Idrætsefterskole og desuden suppleant i bestyrelsen på Nordjyllands Idrætshøjskole.

Helle Friis Kristiansen bor i Sæby sammen med sin mand og har to døtre.

Kender foreningslivet
Marianne Juul Rasmussen fortsætter på posten som formand for Foreningsudvalget – en post hun blev valgt til i 2013 for første gang. Her skal hun sikre udviklingen af nye idrætsaktiviteter og hjælpe foreningerne med ideer til rekruttering af frivillige til foreningerne.

Som daglig leder af FFKcentret kender hun alt til hverdagen for en firmaidrætsforening, hvor medlemmerne skal have gode idrætstilbud. Lige nu har foreningen stor succes med crossfit.

Hun startede i badmintonudvalget i Frederikshavns Firmaidræts Klub i 1983 og har også været engageret i de lokale firmaidrætsforeninger i Skive og Sæby.

Marianna Juul Rasmussen er i gang med at færdiggøre sin uddannelse i Sport Management.

Dansk Firmaidrætsforbund har mere end 370.000 medlemmer organiseret i 80 lokale foreninger samt en række brancheforbund.

Også to aalborggensere og en morsingbo har bidt sig fast i stolene i Dansk Firmaidrætsforbund.

 


Mød Lauritz.com til vurderingsdag på Hotel Viking

$
0
0

hotelviking_600x250Har du et smykke, kunst, sølvtøj, et ur eller noget helt femte, du gerne vil kende værdien af, så kig forbi til vurderingsarrangement med Lauritz.com på Hotel Viking, tirsdag den 1. december fra kl. 15 – 17. Det er helt uforpligtende og de serverer kaffe og kage.

Medbring ravklumper, ravsmykker, kunst, design, smykker og sølvtøj, ure, keramik, porcelæn, legetøj, antikviteter, møbler, lamper m.m. (eller fotos, hvis genstandene er for store til at tage med), og få en gratis uforpligtende vurdering af eksperterne fra auktionshuset Lauritz.com

Efter weekendens blæsevejr, burde forholdene for at finde rav være gunstige. Måske skal du prøve lykken og finde for en formue i Nordens guld?

Erhvervsfolk samler penge ind til årets julehjælp

$
0
0

250x600 Finans320 erhvervsfolk, fra lokalområdet, har meldt sig som indsamlere til Dansk Folkehjælp, Frederikshavns årlige indsamling af penge til brug ved uddeling af Julehjælp.

Erhvervsfolkene sætter hinanden stævne på Møllehuset i Frederikshavn, tirsdag den 1. december, og indsamlingen foregår ved, at man fra kl. 13.00 til 14.00 ringer rundt i sit erhvervsnetværk for at overtale så mange som muligt til at give et bidrag til årets Julehjælp.

Behovet for penge er stort, for det forventes, at komme rigtig mange ansøgninger.

Politisk udvalg drøfter henvendelser om verdensklasser

$
0
0

FHK_Logo_cmykHenvendelser til nogle af medlemmerne i Børne- og Ungdomsudvalget gør, at udvalgets formand Christina Lykke Risager Eriksen (SF) reagerer prompte og har indkaldt udvalget til ekstraordinært møde tirsdag den 1. december.

Christina Lykke Eriksen forklarer til Sæby Avis, at mødet afholdes, fordi der angiveligt skulle have været nogle slagsmål mellem danske og udenlandske børn i de såkaldte verdensklasser, som er placeret på Ravnshøj Skole.

”Vi vil på mødet lægge op til at få en redegørelse fra forvaltningen, hvor skolechef Vibeke Post Madsen og direktør Heidi Becker vil forsøge at skaber klarhed over, hvad der rent faktisk er sket, og om der er et reelt problem, eller der er tale om mindre uoverensstemmelser, der kan tackles inden for de nuværende rammer, inden de vokser til egentlige problemer,” forklarer Christina Lykke Eriksen. Redegørelsen skal primært baseres på oplysninger fra skolens ledelse, pædagoger og lærere samt andre implicerede.

”Det er vigtigt, at vi tager fat om problemerne, inden de vokser sig store. Rent politisk skal der ikke herske tvivl om, at vi naturligvis ønsker at gøre det bedste for alle parter. Føler nogen sig skræmt, må vi prøve omgående at tage hånd om det og søge at få konflikterne løst,” lyder det fra udvalgsformanden.

Der foreligger allerede handlerplaner for verdensklasserne, som indgår i den samlede integrationsplan. Her kan børnene gå i en periode og bl.a. lære sprog, lege osv., inden de screenes, så de placeres videre det bedste sted i den fortsatte skolegang.

”Vi er i B&U-udvalget klar til at vise ansvar og gøre det bedste mulige inden for de rammer og vilkår, der er til rådighed, og det er mig klare håb, at et akut ekstraordinært møde kan bidrage til at læse eventuelle problemer i opløbet, ” fastslår Lykke Eriksen, der tilføjer, at der også er verdensklasser på andre af kommunens skoler.

Tekst af Per Rye

 

 

En million sunde fødder senere…

$
0
0

Sæby Fodpleje Dorte Vejby_600x250I år fylder Sammenslutningen af Danske Fodplejere 40 år.

Hver eneste dag sætter tusindvis af kunder sig til rette i stolene hos de danske fodplejere med et velbehageligt suk. De ved nemlig, at de har placeret en af kroppens vigtigste dele – fødderne – i hænderne på en professionel.

Hos et medlem af Sammenslutningen af Danske Fodplejere, SADF, bliver man mødt med høj faglighed, tryghed, tillid – og rigtig god tid. Sådan har det været i mange år. Nærmere bestemt 40, for her i november fylder SADF 40 år.

”Vi har regnet lidt løseligt på det, og er kommet frem til, at i hvert fald en million danske fødder har været igennem hænderne på vores medlemmer gennem årene. Og jeg tror jeg taler for os alle sammen, når jeg siger, at det allerbedste ved at være fodplejer i SADF, er de glade kunder. Det der ’aaaahhh’, man hører, når en behandling er vel overstået, og endnu en kunde træder ud i hverdagen med ’nye’, friske fødder – det er bare det hele værd,” siger Dorte Vejby, medlem af SADF.

Der er SADF-fodplejere over hele landet, og du kan finde din nærmeste jubilar her: http://www.danskefodplejere.dk

 

Kommende arrangementer i Sæby og omegn

$
0
0

Julelys_600x250SaebyAvis.dk har modtaget nedenstående arrangementskalender fra Sæby Turistbureau.
Kalenderen løber fra onsdag den 2. december og frem til mandag den 28. december, og indeholder både nye og faste arrangementer.
Kender du til andre arrangementer der ikke er nævnt her, kan oplysningerne sendes til avisen på info@saebyavis.dk.
De vil herefter blive tilføjet kalenderen.

Onsdag 2. december
kl. 14.15: Tina Siel underholder i Aktivitetscenteret Sæby Ældrecenter. Entré kr. 20,-. Arr. Borgerforeningen/Varelotteriet.

Torsdag 3. december
kl. 09.30-21.00: TOVLI TORSDAG i Sæby – byens forretninger holder åbent til kl. 21.

kl. 16.00-20.00: Besøg Julemanden i hans hus på Sæby Torv.

kl. 17.00-21.00: Journalist, radiovært, kunstner, ordfacinator Anni Gamborg, fremviser sine produkter hos Frigga, Vestergade 14 Sæby.

kl. 19.00: Saltlandets historiske forening for Sæby og omegn inviterer til Julemøde på Sæbygaard, i Cafeen. Tidligere Sognepræst Peter Bandholm fra Lyngså holder juletalen og Lindy Jensen fra Asaa, underholder med sin harmonika og gode humør. Gratis adgang.

kl. 19.00: Kæmpe Julebankospil i Skjolds klubhus, Kjeldgaardsvej i Sæby. Der bliver spillet om mange fine gave fra byens butikker for ca. kr. 10.000,-. Arr. Skjolds Venner.

kl. 19.30: Julekoncert i Sæby Kirke hvor Nordjysk Pigekor vil bringe alle i den rette julestemning. Entré kr. 100,-.

Fredag 4. december
kl. 15.00-17.30: Besøg Julemanden i hans hus på Sæby Torv.

Fredag d. 4., 5. og 6. december
kl. 10:00-16:00: Kom i julestemning på Voergaard Slot – slottets pompøse sale er pyntet med overdådige dekorationer specielt skabt til Voergård. Der er boder med bl.a. salg af forskelligt julepynt, arbejdende værksted osv. Pris: voksne: 110,00 kr. og børn 4-12 år: 25,00 kr. Børn under 3 år er gratis.

Lørdag 5. december
kl. 11.00-13.00: Besøg Julemanden i hans hus på Sæby Torv.

kl. 14.00: Kæmpe Julebanko i Syvstenhallen med overflødighedshorn af præmier. Arr. Syvsten IF.

kl. 15.00: På Galleri 133, Frederikshavnsvej 133 Sæby, er der soloharpekoncert med fabelagtige Tine Rehling. Entré kr. 100,-. Arr. NUT og Galleri 133.

Søndag 6. december
kl. 11.00-15.00: Besøg Julemanden i hans hus på Sæby Torv.

kl. 12.00-17.00: Premiere og signering af den nye bog ”Tanker om bøn” på Galleri Nordenvind, Algade 14, Sæby. Bogen er skrevet af Poul Geil og illustrationer af Anne Marie Johansen. Anne Marie vil være tilstede og signere bøger denne dag.

kl. 12.00-18.00: Sæbys forretninger holder juleåbent.

kl. 13.30: Julekoncert i Riddersalen på Sæbygaard Slot med Knud Erik Thrane, Tina Siel, Tine Lilholt, samt Ejvind Burholt med venner. Billetter købes hos Click i Sæby. Arr. Sæbygaards Venner og Ejvind Burholt.

kl. 14.00-16.00: Julemanden kommer til Lyngså i Værestedet, Østkystvejen. Der er juletræ og underholdning, for alle aldersgrupper. Der uddeles gratis slikposer til alle børn. Der kan købes æbleskiver, gløgg, kaffe, øl og vand. Arr. Lyngså og Omegns Borgerforening.

Mandag 7. december
kl. 19.00-21.00: Åbent hus på Hørby Efterskole. Kom og få en rundvisning og mød vores elever.

kl. 19.00: I Sæby Fritidscenter kan du høre Sam Olstrøm fra Sæby. Jesus Gruppen vil være vært med kaffe og brød.

Tirsdag 8. december
kl. 19.00: Sæby Bio viser filmen “The grand Budapest Hotel” I Manegen, Sæby Kulturhus.

kl. 19.30: Julen synges ind i Østervrå Kirke ved lokale kræfter.

Onsdag 9. december
kl. 19.30: Julekoncert i Manegen, Sæby Kulturhus, med Operasanger Jens Christian Wandt og Sæby Voksenkor under ledelse af Søren Rasmussen og. Entré kr. 60,- inkl. Juleglögg og æbleskiver. Billetter købes ved indgangen.

Torsdag 10. december
kl. 09.30-21.00: TOVLI TORSDAG i Sæby – byens forretninger holder åbent til kl. 21.

kl. 10.00-10.30: Kom til højtlæsning på dit børnebibliotek. Vi er tossede med eventyr på tossede torsdage. I kan vælge hvilken tåbelig tosse vi skal tossefortælle om. På Sæby Bibliotek. Gratis adgang.

kl. 13.00: Julehygge i Musikhuset, Skolegade 6, Sæby. Efter en let frokost underholder Arne Kronborg. Entré kr. 65.-. Tilmelding senest 4.12. Arr. Hyggeklubben Aktive Kvinder Sæby.

kl. 13.30: Jule Bankospil og Amerikansk Lotteri i Aktivitetscenteret Sæby Ældrecenter. Arr. Husets venner.

kl. 16.00-20.00: Besøg Julemanden i hans hus på Sæby Torv.

kl. 16.00-21.00: Julemarked på Sæby Torv hvor der er udstillere med brød, ost, kød, rav, glaskunst og meget mere. Der er gratis adgang til teltet. Arr. Sæby Handelsstandsforening.

kl. 19.00: Kæmpe Julebankospil i Skjolds klubhus, Kjeldgaardsvej i Sæby. Der bliver spillet om mange fine gave fra byens butikker for ca. kr. 10.000,-. Arr. Skjolds Venner.

Fredag 11. december
kl. 09.30-18.00: Sæbys forretninger holder juleåbent.

kl. 10.00: Lucia optog ved Privatskolen i Aktivitetscenteret Sæby Ældrecenter.

kl. 15.00-17.30: Besøg Julemanden i hans hus på Sæby Torv.

kl. 15.00-18.00: Julemarked på Sæby Torv hvor der er udstillere med brød, ost, kød, rav, glaskunst og meget mere. Der er gratis adgang til teltet. Arr. Sæby Handelsstandsforening.

Lørdag 12. december
kl. 09.30-18.00: Sæbys forretninger holder juleåbent.

kl. 11.00-13.00: Besøg Julemanden i hans hus på Sæby Torv.

kl. 12.00-18.00: Julemarked på Sæby Torv hvor der er udstillere med brød, ost, kød, rav, glaskunst og meget mere. Der er gratis adgang til teltet. Arr. Sæby Handelsstandsforening.

kl. 12.00-17.00: På Galleri Nordenvind er der fundet sjældne antikviteter og samlerkunst frem. Kaffe og the på kanden og næsten hjemmebagte ULE-KAGER.

Lørdag 12. og søndag 13. december
kl. 12.00-18.00: Julemarked på Sæby Torv hvor der er udstillere med brød, ost, kød, rav, glaskunst og meget mere. Der er gratis adgang til teltet. Arr. Sæby Handelsstandsforening.

Søndag 13.december
kl. 11.00-15.00: Besøg Julemanden i hans hus på Sæby Torv.

kl. 12.00-18.00: Sæbys forretninger holder juleåbent.

kl. 12.00-18.00: Julemarked på Sæby Torv hvor der er udstillere med brød, ost, kød, rav, glaskunst og meget mere. Der er gratis adgang til teltet. Arr. Sæby Handelsstandsforening.

kl. 19.00: Sæbygarden giver Julealsangskoncert i Sæby Kirke. De spiller til en lang række kendte julesalmer og spiller kendte og ukendte juletoner for orkester. Entré kr. 50,-.

kl. 19.30: Julekoncert i Torslev Kirke ved Tina Siel, Tine Lilholt og Knud Erik Trane. Entré kr. 100,- for voksne – gratis for børn. 

Mandag 14. december
kl. 10.00: ”Syng sammen formiddag” i Mariehuset i Sæby. Alle er velkommen, tag en ven/veninde med. Entré kr. 20,- inkl. kaffe.

Tirsdag 15. december
kl. 10.00: Jule Banko i Aktivitetscenteret Sæby Ældrecenter. Plader kr. 5,- pr. stk. Arr. Aktivitetshuset.

Torsdag 17. december
kl. 09.30-21.00: TOVLI TORSDAG i Sæby – byens forretninger holder åbent til kl. 21.

kl. 16.00-20.00: Besøg Julemanden i hans hus på Sæby Torv.

kl. 19.00: Kæmpe Julebankospil i Skjolds klubhus, Kjeldgaardsvej i Sæby. Der bliver spillet om mange fine gave fra byens butikker for ca. kr. 10.000,-. Arr. Skjolds Venner.

Fredag 18. december
kl. 15.00-17.30: Besøg Julemanden i hans hus på Sæby Torv.

Lørdag 19. december
kl. 09.30-16.00: Sæbys forretninger holder juleåbent.

kl. 11.00-13.00: Besøg Julemanden i hans hus på Sæby Torv.

kl. 12.00-17.00: Galleri Nordenvind, Algade 14, Sæby, finder lyset hos den svensk/finske kunstner Jussi Taipaleenmäki, som får lov at glæde alle galleriets besøgende, med 24 søde kalenderpiger. 

Søndag 20. december
Kl. 10.00-16.00: Julemarked på Zenas Pedersholt, Tryvej 201, Dybvad. Der vil være oksekød, pølser, fars, bøffer, saft, marmelade, sennep, chutney, jordbær og mirabellelæder og gaveartikler.

kl. 11.00-15.00: Besøg Julemanden i hans hus på Sæby Torv.

kl. 12.00-18.00: Sæbys forretninger holder juleåbent.

Mandag 21. december
kl. 09.30-18.00: Sæbys forretninger holder juleåbent.

kl. 13.00-17.30: Besøg Julemanden i hans hus på Sæby Torv.

Tirsdag 22. december
kl. 09.30-18.00: Sæbys forretninger holder juleåbent.

kl. 13.00-17.30: Besøg Julemanden i hans hus på Sæby Torv.

Onsdag 23. december
kl. 09.30-18.00: Sæbys forretninger holder juleåbent.

kl. 13.00-17.30: Besøg Julemanden i hans hus på Sæby Torv.

Mandag 28. december
kl. 19.00: Mølholt Forsamlingshus afholder juletræsfest og alle er velkommen til en hyggelig aften. Arr. Mølholt Forsamlingshus.

Åbningstider:
Galleri 133: Frederikshavnsvej 133, Sæby. Bliv kunstner for en dag – besøg værkstedet og mal dit eget billede. Alle materialer findes på stedet og alle kan være med, både børnefamilier, voksengrupper, klubber, personalegrupper, enkeltpersoner mm. Ring og aftal tid hos Billedkunstner Margit Rasmussen tlf. 27 38 95 66.

Glashuset: Gasværksvej 40 b, Sæby. Arbejdende værksted med glaskunst. Åbent mandag, onsdag og fredag kl. 11-17 og lørdag kl. 11-13.

Ravsliberen: Algade 12 A, Sæby. Arbejdende værksted og Ravmuseum. Åbent tirsdag-fredag kl. 11-17, lørdag kl. 11-13.

Gallerier
Galleri Lene Nürnberg: Algade 14, Sæby. Arbejdende værksted med kunsthåndværk. Åbent tirsdag-fredag kl. 11-16 og lørdag kl. 10.00-13.00. .

Galleri Nordenvind: Algade 14, Sæby. Åbent kl. 12 -17 torsdag-søndag, eller efter aftale på 21 75 64 09Se mere på www.nordenvind.dk. 

Museer
Katrins Dukkemuseum: Mølholtvej 104, Mølholt. Åbent efter aftale på tlf. 40 42 73 97.

Minibyen Sæby : Solsbækvej 39, Sæby. Åbent mandag, tirsdag, onsdag, fredag kl. 08-12. Entré: 20,- kr. voksne. Minibyen er en original model af Sæbys gamle bydel anno 1900 i forholdet 1:10. En oplevelse for hele familien. Guider til stede i hele åbningstiden. Gratis adgang for børn ifølge med voksne.

Sæby Museum: Algade 1-3. Åbent: mandag-fredag kl. 11-15. På museet fortælles om middelalderen, turismens tidlige historie og Sæbys guldalderkunst.

Aktiviteter
Aktivitetshuset, Sæby Ældrecenter: Linedance for begyndere hver mandag kl. 13.30-15. For pensionister og efterlønner.

Banko i Mølholt Forsamlingshus: Hver mandag kl. 19.

Banko i Skæve Idrætsforenings klubhus: Hver onsdag kl. 19.30.

Banko i Understed forsamlingshus: Hver onsdag kl. 19.30.

Bibliotek – Sæby: Rådhuspladsen 1. Åbningstid med betjening: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 10-17, fredag kl. 10-14 og lørdag kl. 10-13. Åbningstider selvbetjening: Åbent alle ugens dage kl. 07-21. Adgang til internet.

Bibliotek – Østervrå: Vrængmosevej 2 B. Åbent mandag kl. 14-17 og torsdag kl. 15-19.

Byhistorisk arkiv: Algade, Sæby. Åbent torsdage kl. 13-16.

Bowling for seniorer: Sæby Bowling, Ålborgvej 81 B, Sæby. Hver mandag kl. 13-14.30 og kl. 14.30-16. Og hver onsdag kl. 13-14.30. Arr. Sæby Senior Bowling.

Hotel Viking Aqua Spa & Wellness Resort: Sæby. Åbent alle dage kl. 09-19. Se alle arrangementer på www.hotelviking.dk

Hørby Lokalhistoriskforening: Nørregade 40, Hørby. Åbent onsdag i lige uger kl. 19-21.

Kroket: Dybvad Kroketklub,sportspladsen ved Dybvad Hallen. Hver torsdag kl. 13.00.

Kroket: Sæby Kroket hver tirsdag og fredag kl. 13.30 og mandag kl. 18.30 på IF Skjolds baner, Kjeldgårdsvej 25, Sæby.

Lokalhistorisk Forening i Voerså: Voerså Museum. Åbent hver tirsdag kl. 19-22. Juleafslutning den 8.12.

Netcafé: Krystalgade 3, 1. sal (over Røde Kors butik). Hjælp til PC og Tablet. Hver tirsdag kl. 10-11.30. Arr. Røde Kors og Ældre Sagen. Sidste gang inden jul er den 15.12.

Petanque: Bredgade – bag Østervrå Hallen. Hver mandag kl. 14.

Petanque: Hørby Petanque klub spiller hver tirsdag kl. 14 og torsdag kl. 18.30 på Hørby petanquebane.

Stavgang i Sæby: Clasens Have, Algade 3, kl. 09.30-10.30 hver torsdag. Udstyr kan lånes. Alle er velkommen. Arr. Ældre Sagen.

Strikkecafé: Hver torsdagkl. 13.00 – 16.00: Her kan du komme og man samles til et par timer i strikketøjets tegn – Manegen, Sæby Kulturhus.

Sysselklubben: Skolegade 6, Sæby. Hver mandag kl. 14-16.

Sæby-Svømmebad & Wellness: Rådhusvej 3. Åbent: mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 6-18, onsdag kl. 6-20, lørdag og søndag kl. 8-15. Se kalenderen på www.greenpool.dk/

Thorshøj lokalhistorie: Hjørringvej 222. Thorshøj. Åbent hver torsdag i ulige uger kl. 19-21.30.

Østervrå Lokalhistoriske Forening: Den gamle pedelbolig ved Torslev skole. Lukket i december.

Østervrå – Svømmehal: Åbningstider: Mandag kl. 19-21, tirsdag kl. 09-10 (forbeholdt voksne), onsdag kl. 18.30-20 og kl. 20-21 (forbeholdt voksne). Fredag kl. 18.30-20, lørdag kl. 08-09 (forbeholdt voksne) og kl. 14-15.30. Søndag kl. 08.30-11.

Øvrige
Den lille julestue: Mellem Sveje, Svejevej 8, Hørby. Åben hver dag kl. 10-16. Juletræer, gran og kirkegårdspynt.

Julebutikken: Havensvej 26, Dybvad. Julepynt, brugskunst, gavekurve, dekorationer mm. Åbningstider indtil jul: fredag kl. 13-18, lørdag og søndag kl. 10-15 eller efter aftale.

Krystalcaféen: Krystaltorvet, Sæby. Åbent alle hverdage kl. 10-12 og 14-16 og lørdag kl. 10-12. Mødested for alle. Ældre Sagens og Sæby Handicapgruppens frivillige serverer kaffe.

Nellemanns Have: Langtvedvej, Sæby. Her findes Nordeuropas største samling af paradisæbletræer. Åbent alle dage. Der er legeplads, borde og bænke samt toilet i haven. Gratis entré.

Sæby Kirke: Strandgade. Åbent mandag – søndag kl. 09-16.

Sæby Turistbureau og Feriehusudlejning: Algade 14. Åbent mandag-fredag kl. 09.30-16 og lørdag kl. 10-13. Vi sælger Sæby Handelsstandsforenings gavekort og andre gaveidéer. Adgang til gratis internet.

Husk indlevering af arrangementer skal ske senest fredag kl. 12 til amp@turisthusnord.dk – Sæby Turistbureau.            

Viewing all 11214 articles
Browse latest View live