Quantcast
Channel: Bekendtgørelser – SaebyAvis.dk – lokale nyheder fra Sæby
Viewing all 11168 articles
Browse latest View live

Rundvisning og fortælling om Albæk kirke

$
0
0

Tirsdag 24. maj arrangerer Saltlandets Historiske Forening i Sæby tur til Albæk kirke, og lokalhistoriske foreninger i området er inviteret til at deltage i arrangementet.

Ved Albæk kirke står sognepræst Helge Morre Pedersen klar til at vise rundt og fortælle.

Efter rundvisningen køres der til Lyngså kirkehus, hvor der er lækkert kaffebord til kr. 50 -.

Af hensyn til kaffebordet er tilmelding nødvendigt på 98 46 33 68.

Tekst og foto Cille Strøm


Mads Toghøj er blevet fast mand i området

$
0
0

Musikeren fra Skagen, den nuværende fynbo Mads Toghøj, er efterhånden blevet fast mand på spillesteder i hele landet – også Vendsyssel.

Han kan således opleves mange gange i år i Løkken, og fredag den 20. maj klokken 20 giver hans med band koncert i Østervrå Kulturhus.

Mads Toghøj er født og opvokset i Skagen og har spillet musik siden 1997. Han er vokset op i en musikalsk familie, hvor især folkemusikken betød meget. Mads´s morfar var visesangeren Fisker Thomas.

Skagboen har en stor forkærlighed for den Amerikanske musik, hvad enten det er country, blues, roots, folk eller god gammeldags Rock ´n´roll. I Februar 2012 udgav Mads sit første album med egne sange ” Alley of faith”. Sangene er indspillet i Nashville med nogle af musikhistoriens bedste musikere, der blandt det har arbejde med selveste Elvis Presley.

Musikken og sangene er en spændende og fornyende blanding af alle de musik genrer der siden barndommen har inspireret skagboen, der i dag er bosiddende på Fyn. Udover at levere sine egne sange med overbevisende nærvær, sjæl og kærlighed, er Mads en dygtig fortolker at de gamle idoler, Elvis Presley, Johnny Cash, Kris Kristofferson og andre.

Med sig har han et hold rutinerede musikere fra det fynske musik miljø. På lead guitaren finder vi guitaristen Simon Høirup, som i sin tid var med i gruppen ”Sidewalk” og har siden med virket i flere forskellige konstellationer, har udgivet flere albums i eget navn, flere indspillet i USA, blandt andet ”May you find” i Nashville og” LA Instrumentels” i Los Angeles.

Ved Keyboardet sidder Kell Dalager. Han har spillet i mange bands op gennem tiden blandt andet ”Little Trickers” og med fynske Ole Friis, men også som solist hvor han senest udgav albummet ”Miracles & Mariam”. Udover at spille musik, arbejder Kell blandt andet som Skuespiller og producer.

Bag trommerne sidder Per Simonsen, som har spillet de fleste genrer og spiller med i blandt andet Simon Høirup Band og har via sit virke som tromme slager i husorkestret på Dexter i Odense spillet med en række af de største musikere herhjemme og i udlandet.

På bas er det Jakob Riis. som udover at spille bas også er komponist og arrangør, uddannet på Carl Nielsen Academy Odense samt musicians Institute (Los Angeles US) og har optrådt/tuneret/indspillet med mange forskellige både i Danmark og USA.

Disse fem herrer er alle er bosat på Fyn, men stammer fra både Nordjylland, Fyn og Sjælland og har hver deres karriere kørende. Her har de fundet sammen under fælles Fynsk fane i Mads Toghøj Band.

En aften med dette velspillende orkester bliver helt sikkert en aften med sjæl, nerver, fed energi og humør. De spiller sig helt ind under huden med de smukkeste ballader og trykker den max af til den svedigste svingende rock n`roll. Mads Toghøj Band befinder sig et sted lige midt imellem Country/Roots/Blues/Rock og Folk. Orkestret spiller specielt udvalgte cover numre og egne sange.

Koncerten i Østervrå Kulturcenter er arrangeret af Østervrå Kulturforening og Østervrå Borgerforening i samarbejde med Østervrå Idræts- og Kulturcenter. Billetter kan købes i tøjbutikken Høyrup eller i Østervrå Hallen.

Sæby Svømmebad fungerer efter hensigten

$
0
0

Støtteforeningen for Sæby Svømmebad har den 18. maj holdt ordinær generalforsamling, med Jeppe Jacobsen som dirigent.

Formand Tommy Thomsen aflagde Støtteforeningens beretning:
”Så er der igen gået et år, og vores forening er i ganske ubemærkethed blevet 1 år ældre. Vi har ikke haft hverken store eller mange aktiviteter, hvilket jeg egentlig ser som et tegn på, at Sæby Svømmebad fungerer efter hensigten, og der ikke er noget at komme efter.

Det er altid dejligt at opleve badets gæster tilfredse boltre sig i vandet, uanset om formålet er at babyer skal vænne sig til at få vand i hovedet, eller om lidt ældre skal lære at svømme og træne i at svømme hurtigere, gøre gymnastik og hoppe på vand trampolin, spring fra vippe og tårn, wellness med saunagus og aktiviteter for handicappede samt more sig i vandruchebanen, ja, der tilbydes virkelig mange aktiviteter i huset, det er kun fantasien, der sætter grænsen for de ca. 80.000 gæster i alle aldre, der besøger Svømmebadet hvert år.

Sidste år i maj blev der, som nogen sikkert husker, holdt DM i Saunagus i Sæby med ca. 200 deltagere, hvor vores egen livredder, Søren Møller Kristensen, fik en flot 3. plads.

Selvfølgelig har året også budt på udfordringer, som et engageret personale har taklet på bedste vis.
Som da rørene på solfangeranlægget sidste år i maj revnede og skoldhed vand fossede ud. Reparationsarbejdet med udskiftning af alle samlinger tog et par måneder hen over sommeren. Det kostede desværre indtægter i form af manglende produktion af varmt vand og en regning på netto 100.000 kr. Men så skal de også gerne holde i mange år.

Det har ligeledes været en udfordring til tider at få varmt vand nok i bruserne, hvilket kan skyldes, at man for nylig har konstateret en fejl i tilslutningen fra Sæby Fjernvarme. Fejlen er heldigvis blevet rettet i sidste måned, så nu skulle der være bedre mulighed for at få tilstrækkeligt varmt vand. Sidste års indsats for at få returvandet afkølet til under 37 grader har givet resultat, hvorved strafgebyrer undgås.

Vi har igen (igen) givet høringssvar til kommune omkring arbejdet med at få lavet en tilskudsmodel, der ligestiller idrætsanlæggene i kommunen og ændring af Frederikshavnerordningen.  Selv om arbejdet, med at få udformet en enklere og retfærdig tilskudsmodel baseret på objektive kriterier, har stået på i mange år, er der ikke kommet noget resultat. Sagen skal tages op igen på KFUs juni møde – så det bliver spændende at se, hvor langt de er nået.

Vi har haft en sag til udtalelse hos Skat omkring momsfritagelsen for instruktører til babysvømning, det faldt heldigvis ud til Badets fordel. Ligeledes har vi fået ekstra aflæsningsmålere installeret, som muliggør, at der kan trækkes flere afgifter på energi fra. Energi og miljø har Svømmebadet altid vægtet højt, hvorfor vi relativt let kan honorere de kraftigt stigende krav, der fra 2017 træder i kraft, og som bl.a. betyder at vandet skal cirkulere hurtigere og kloret i vandet skal mindskes. Lav kloreringen nødvendiggør, at badets gæster skal vaske sig grundigere, inden man hopper i bassinerne, hvorfor der med mellemrum arrangeres kampagner for betydning af brug af sæbe og vand.

Sidste år blev Svømmebadet godkendt som socialøkonomisk virksomhed, hvilket betyder, at de, der ikke har fundet fodfæste på det normale arbejdsmarked, får en mulighed for at prøve deres kompetencer af ved at udføre forskellige specielle arbejdsopgaver, hvorved servicen over for badets gæster højnes.

Fra årsskiftet blev årskortet udskiftet med det såkaldte debiT kort, som badets trofaste og flittige brugere kan købe med høj rabat (som DSBs pendlerkort). Kortet muliggør en mere differentieret og fleksibel brug af badets faciliteter”.

Regnskabet blev forelagt af Anders Pedersen. Det udviste et mindre overskud på 1.160 kr.

Der var genvalg til bestyrelsen til Marian Stidsborg, Ib Nielsen og Tommy Thomsen. Som suppleanter blev Ole Sinkbæk og Peter Berg genvalgt.

Formand for Støtteforeningen for Sæby Svømmebad, siger tak til bestyrelsen for et godt samarbejde i årets løb.

 

11 åbne punkter på Byrådets dagsorden

$
0
0

Når Byrådet mødes næste gang onsdag den 25. maj, er der 11 åbne punkter på dagsordenen.

Første punkt er ”en varm kartoffel”, som bliver ved at dukke op: en eventuel ændring af en faunapassage ved stemmeværket i Sæby Å ved vandmøllen. Efter at lystfiskerne har stillet 300.000 kr. til rådighed, ses der på ny på mulighederne. Sagen var for nylig nået til Teknisk Udvalg, som besluttede at sende sagen videre til Byrådets afgørelse af hensyn til den store offentlige interesse, sagen har.

Dernæst skal Byrådet tage stilling til vedtagelse af tillæg nr. 7 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan for Nørgårdsvej i Strandby. Der er også et punkt om nedrivning af bygninger på Værkergrunden i Frederikshavn. Økonomiudvalget godkendte på sit møde den 30. september 2015, at de overskydende bygninger på Værkergrunden kan indgå i nedrivningspuljen. Frederikshavn Kommune har ved skrivelse af 20. marts 2015 fået tildelt 16.500.000 kr. under ”lånedispensation for 2015 til afvikling af brugen af kommunale bygninger i yderområder”. Der er hidtil disponeret 6.300.000 kr. til nedrivning af Munkebakkeskolen. Der er således en rest på 10.200.000 kr. til rådighed inden for den bevilgede låneadgang.

Byrådet skal endvidere drøfte planer om et frikommuneforsøg som et samlet nordjysk netværk for de 11 nordjyske kommuner. Som kommune i frikommunenetværket forpligter man sig til som minimum at deltage i netværksmøder, konferencer mv. Frikommunenetværket indebærer en række opgaver for de deltagende kommuner, hvorfor der ikke uden videre forventes at kunne hentes ressourcer i form af de eventuelle administrative lettelser, som frikommuneforsøget gerne skal medvirke til at opnå. Beslutningen binder ikke den enkelte kommune til at deltage i hele projektet efterfølgende, men der kan meldes til og fra på delelementer.

Frederikshavn Boligforening anmoder om, at Byrådet indstiller til Landsbyggefonden, at den foreløbige helhedsplan for afdeling 4 i Cloosparken ved Konsul Cloosvej, Bülowsvej 1-11, dele af Barfredsvej samt M. Billesvej i Frederikshavn godkendes. Der er et punkt om godkendelse af en foreløbig anskaffelsessum til opførelse af 36 almene familieboliger i Frederikshavn, beliggende øst for Apholmenvej. Frederikshavn Forsyning A/S har fremsendt en ansøgning om kommunegaranti for et lån. Økonomiudvalget anbefaler over for Byrådet, at der i henhold til reglerne for kommunal låntagning meddeles kommunegaranti for lån på godt 225 mio. kr. til Frederikshavn Forsyning A/S til finansiering af anlægsudgifterne i 2016, og at der opkræves løbende årlig garantiprovision af restgælden.

Der foreligger et budget for perioden2016-17 for Frederikshavn Kollegium på Hånbækvej i Frederikshavn.

Byrådet skal drøfte planer om etablering af et samlet kørselskontor. I 2013 etablerede Frederikshavn Kommune et kørselskontor med det formål at samle kørselsordninger fra forskellige centre og sikre en ensartet, smidig og gennemsigtig service for borgerne. Etableringen af kørselskontoret skulle sikre en optimering af kommunens kørselsordninger og dermed give en besparelse på området. Alle opgaver vedrørende handicap- og skolebuskørsel blev derfor samlet i kommunens kørselskontor pr. 1. marts 2013. Frederikshavn Kommunes kørselskontor administrerer kørsel med borgere til skole, dagtilbud, handicap, læge, aflastning, genoptræning og ældreaktiviteter. Nogle kørsler er variable, og andre er faste. Kørselskontoret håndterer kørsel for ca. 2.900 borgere, og årligt håndteres omkring 17.300 kald til Kørselskontorets call-center.

Byrådet skal også forholde sig til et punkt om en revideret personalepolitik, hvad angår politik for håndtering af fysisk og psykisk vold.

Christina Lykke Eriksen (SF) har bedt om på byrådsmødet at få optaget en drøftelse om vindmøller. Det hedder i begrundelsen, at som konsekvens af Løkke-regeringens politik om at skære ned på den grønne omstilling og droppe møllerne ud for Sæby, vil SF foreslå, at Byrådet sender en skrivelse til regeringen med følgende ordlyd: ”Det er med stor bekymring, at vi i Byrådet i Frederikshavn erfarer, at regeringen påtænker at droppe vindmøllerne ud for Sæby. Både i forhold til at begrænse udslippet af CO2 og i forhold til de arbejdspladser, der kan etableres såvel i møllernes anlægsfase som i driftsfasen, er det særdeles uheldigt at skære ned på de grønne ambitioner. Byrådet skal derfor opfordre regeringen til at fastholde udbuddet af møller ud for Sæby, således som et flertal i Folketinget har besluttet.

Til byrådsmødet er der afbud fra de 2 socialdemokrater Ole Rørbæk Jensen og Kenneth Bergen. De erstattes ved dette møde af stedfortræderne Steen Jensen og Renate Weilov. Ligeledes er der afbud fra den konservative Peter E. Nielsen. Som dennes stedfortræder møder Jens Porsborg.

 

Tekst af Per Rye

 

 

Hædersbevisning til flere Sæbynitter ved Prisfest

$
0
0

Klapsalverne bølgede og ryggene var lige lidt ekstra ranke, da omkring tre hundrede deltagere torsdag aften var samlet i Det Musiske Hus i Frederikshavn. De frivillige, præstationerne og alle talenterne i Frederikshavn Kommune blev hyldet, fordi de fortjener opmærksomhed for deres præstation.

Kultur- og Fritidsudvalget, Integrationsrådet og Sundhedsudvalget havde igen i år valgt at slå deres årlige prisuddelinger sammen og skabe en fælles fest, som fejrede alle de borgere, der gør en forskel i hverdagen og som yder Frederikshavn Kommune stolthed med deres talent. Arrangementet var tilrettelagt i samarbejde med Frederikshavn Ungdoms Fællesråd og Idrætssamvirket i Frederikshavn kommune.

87 idrætsudøvere fik overrakt en Godt Gået pris af borgmester Birgit S. Hansen, der i sin tale takkede for indsatsen, og for det frivillige arbejde, der bliver gjort i foreningerne:

”Jeg er dybt imponeret over de mange fantastiske præstationer I har leveret. I gør en kæmpe forskel, som kan mærkes i hele vores kommune og I fortjener alle den største anerkendelse for jeres engagement og jeres resultater. I har vist hvad talentmassen rummer og hvad vi i fællesskab kan løfte. I har vist vejen for de mange, som gerne vil gøre en ekstra indsats og hjælpe andre. Det sammenhold; det hårde arbejde og den målrettethed, som kendetegner den indsats og de præstationer I har leveret er stærke værdier, som vi i fællesskab skal holde fast ved. Jeg håber, I alle er friske på at gentager succesen til næste år, ” siger Birgit S. Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune.

Derudover var der 8 prismodtagere, der fik årets 7 priser, idet Integrationsprisen i år er delt i to.

Årets fire hædersbevisninger, der består af hver 10.000 kroner, gik til:

Årets bedste lederpræstation: Per Larsen fra FFI Håndbold. For at være foregangsmand for Danmarks største internationale ungdomsstævne, Rødspættecup, i over 30 år.

Årets bedst Hold: KVMMM fra Frederikshavn FDF Brass Band. For 1. pladsen i BBQ (Brass Band Quintet) ved musikkonkurrencen AAMUK i Aalborg og deltagelse i EM for Brassbands i Lille i Frankrig.

Årets individuelle præstation: Steffen Munch Hansen fra Sæby Motions Cykel Klub. For at i løbet af de sidste 9 år, at være blevet Danmarks mest vindende veterancykelrytter igennem tiden. I 2015 vandt han følgende priser: Danmarksmester i sprint, Danmarksmester i pointløb, Danmarksmester i onium, Verdensmester i forfølgelsesløb, Verdensmester i pointløb, VM sølv i holdsprint, Vm bronze i linjeløb, holdforfølgelsesløb og i sprint.

Årets kulturtalent/årets oplevelse: Henrik Næser Christiansen fra FDF Frederikshavn 1. kreds. For sit store arbejde med at være dirigent og orkesterleder i FDF Frederikshavn Brass Band, dirigent i Nordvestjysk Brass Band, Århus Brass Band og sin ugentlige workshop med udviklingshæmmede unge.

Vinderen af Frivillighedsprisen på 10.000 kroner er Natteravnene i Frederikshavn. For deres frivillige indsats for at passe på de unge i Nattelivet. Natteravnene møder de unge til en god snak uden at løfte pegefingeren.

Vinderen af Sundhedsprisen 10.000 er IF Mob din krop. For at tilbyde foreningsliv og idræt for sindslidende i Frederikshavn kommune, at tilbyde medlemmerne trivsel gennem idrætsaktiviteter, at øge medlemmernes fysiske og psykiske velvære samt skabe et socialt og stabilt miljø for medlemmerne.

Integrationsprisen i Frederikshavn Kommune 2018 er i år delt i to. De to prismodtagere er: Venligboerne, der får opmuntringsprisen, og Ruth Christensen fra Røde Kors i Skagen, der får integrationsprisen som anerkendelse for en langvarig indsats.

Venligboerne blev etableret i Frederikshavn i juli måned 2015. Venligboerne har siden start afviklet Café aftener 2 gange ugentlig. Disse aftener samler op til 50 voksne og børn pr. gang. Café aftenerne har til formål at skabe netværk for nye borgere, styrke deres danskkundskaber, bibringe forståelse for det danske samfunds opbygning og den danske kultur samt være behjælpelige med forståelse af modtagne skrivelser fra f.eks. kommunen. Venligboerne har desuden sideløbende afviklet arrangementer, bl.a. vores julefest med underholdning og fællesspisning, der samlede mere end 100 deltagere. Derudover har de Facebook-gruppen ”Frederikshavn giver væk”, der formidler møbler og andre ting til flygtninge.

Prisen for en langvarig indsats på integrationsområdet får Ruth Christensen fra Røde Kors. Hun har gjort en massiv indsats over en lang årrække og har haft en stor betydning for et utal af integrationsborgere. Hun er ligeledes forgangskvinde for hele den indsats Røde Kors gør i Skagen. Hun har desuden udført et stort stykke arbejde i Integrationsrådet og for integrationsborgerne. Indsatser der rækker fra lektiehjælp, hjemlig hygge over opstart af nye initiativer til motivation til job og uddannelse. Ruth Christensen beskrives som både engageret, ihærdig og yder en uvurderlig indsats som frivillig. Integrationsrådet vil gerne anerkende denne indsats med integrationsprisen, der signalerer en langvarig indsats på integrationsområdet.

Integrationsrådet gav Ruth Christensen en pris på 10.000 kr. og Venligboerne fik en pris på 5.000 kr.

Tre glenteunger har mistet livet efter træfældning

$
0
0

Det er sket, fordi en lodsejer har fældet træer, som den totalfredede rovfugl rød glente ynglede i, og det har gjort naboerne rasende, fortæller TV2Nord.

Brian Severinsen gik torsdag ind i det skovområde, der ligger tæt på hans ejendom i Ottestrup ved Sæby, og her blev hans bange anelser bekræftet. Onsdag aften hørte han en motorsav, og dagen efter fandt han en nedstyrtet fuglerede og tre døde glenteunger.

– Jeg synes, det er frygteligt, når man er glad for naturen, og man ser fuglen kredse rundt omkring, og så ser der ligger tre fugleunger foran en på jorden, som man i hvert fald ikke kommer til at kigge på, siger Brian Severinsen.

Lodsejeren, som ejer jorden, hvor skovområdet ligger, har fældet nogle træer, og i et af dem havde den totalfredede rovfugl rød glente bygget rede. Rød glente har tidligere været udryddet i Danmark, men flere ynglende glentepar har i de seneste år holdt til i området ved Sæby. Rovfuglen er totalfredet under det europæiske fuglebeskyttelsesdirektiv, og i bekendtgørelsen om fredning af visse dyre- og plantearter står der, at den røde glentes redetræer ikke må fældes.

– Jeg synes, det er noget svineri, at man er parat til at gøre sådan nogle ting med den natur, vi har, og over for en fredet fugl, siger Brian Severinsen til TV2Nord.

Lodsejeren, som ejer jorden, ønsker at sætte fire vindmøller op i området. Den anmodning er Frederikshavn Kommune ved at behandle, men træerne, hvor den røde glente yngler, kan gøre, at projektet ikke bliver til noget.

For fire år siden blev et vindmølleprojekt ved Tamholt syd for Frederikshavn skrinlagt, fordi den sjældne rovfugl holdt til i området. Brian Severinsen er bange for, at lodsejerens frygt for en gentagelse har kostet de tre glenteunger livet.

– Der er jo ikke nogen, der siger, at det er på grund af det, men jeg synes, at det ser mærkeligt ud, samtidig med at det er en vindmøllesag, og man er klar over, at glenten er i området, så forsvinder reden pludselig. Men selvfølgelig kan det jo være et uheld, det ved man jo ikke, siger Brian Severinsen.

Dansk Ornitologisk Forening har meldt episoden til politiet, som torsdag aften var ude at undersøge skovområdet. Nordjyllands Politi kunne fredag bekræfte, at der var fældet træer og fundet døde fugleunger, og derfor konfronterede de efterfølgende lodsejeren. Han fortalte, at han ikke vidste, at den røde glente ynglede i skovområdet, og at det var en af hans medarbejdere, som havde taget initiativ til at fælde træerne.

TV2 Nord har fredag været i kontakt med den pågældende medarbejder, men hverken han eller lodsejeren ønsker at lade sig interviewe. Medarbejderen fortæller dog, at han ikke var klar over, at der var glentereder i træerne, da han fældede dem.

– De har haft rede i det samme træ i fire år, så det virker usandsynligt, at de ikke har vidst det, men vi lader politiet finde ud af, hvad der er op og ned på det, siger Kurt Rasmussen, der er kontaktperson for Dansk Ornitologisk Forening i Frederikshavn Kommune.

Nordjyllands Politi oplyser, at de undersøger sagen og overvejer, om der skal rejses sigtelse mod lodsejeren.

Foto: Lone Vad Dam, TV2Nord

 

Agersted Friskole har fundet sin leder

$
0
0

Agersted Friskole har i det forløbne skoleår vundet indpas i manges hjerter i det lille lokalsamfund i og omkring Agersted. Skolen har med alt tydelighed vist, at den i kraft af sit frie og nytænkende lærerteam, engagerede bestyrelse og forældrenes opbakning har formået at skabe en skole, der tænker nyt, og hvor børnene vokser og trives. Men det har også været en krævende proces, senest har skolen søgt den helt rigtige kandidat til posten som skoleleder.

Derfor kan man nu afsløre, at den nye skoleleder bliver 40-årige Meiner Østergård, der kommer fra en stilling som afdelingsleder i Frederikshavn Kommune. Meiner har tidligere arbejdet inden for den frie skoleverden og fik posten som leder med fuld opbakning fra en enig bestyrelse og generalforsamling.

I bedste friskolestil var det den fremmødte generalforsamling, der i skolens gymnastiksal torsdag aften kunne ansætte skolelederen på bestyrelsens anbefaling. Forinden lå en ansættelsesproces med flere kvalificerede og spændende kandidater, men Meiner var både med sin erfaring, faglighed og personlighed den helt rigtige kandidat:

– Jeg er helt sikker på, at vi har fundet den rigtige leder nu, fortæller formand for bestyrelsen Jakob Hassingboe efter generalforsamlingen: – Vi har været igennem en rigtig spændende proces de seneste måneder, hvor bestyrelsen sammen med personalet i skole, SFO og børnehave har arbejdet ihærdigt med at finde frem til Meiner Østergaard. Alt lige fra jobannonce, udvælgelse af ansøgere til samtale, og selve jobsamtalen er gjort i fællesskab mellem bestyrelsen og personale. Vi er 7 i bestyrelsen og med 15 ansatte står mere end 20 mennesker på den ene og anden måde bag den proces, som har ført frem til den her generalforsamling. Jeg er dybt taknemmelig over, at vi har en så engageret medarbejderstab, og de har alle lagt et stort arbejde i det og bidraget med kloge betragtninger på de rigtige tidspunkter hele vejen igennem. Så jo – jeg er helt sikker på, at vi har fundet den rigtige skoleleder, udtaler Jakob Hassingboe.

Agersted Friskole har haft en støt stigende elevtilgang og skolen har lige nu tilmeldinger på næsten hundrede elever til start fra næste skoleår:

– Vi har mange forespørgsler og besøgende hver eneste uge fra interesserede forældre og børn, siger afgående skoleleder Jens Chr. Pedersen: Vi har endda tilmeldinger på børn ned til 1 års alderen – for forældrene vil gerne være sikker på, at der er plads, når barnet engang skal i skole.

Og interessen for skolen er noget, der lægges mærke til hos den kommende skoleleder, som går til opgaven med stor ydmyghed for den succes som Agersted Friskole har:

– Det er vigtigt at holde fast i det, som virker, siger han og fortsætter: – Jeg ser det som noget meget værdifuldt, at Agersted Friskole er en lille skole, hvor nærheden giver en helt særlig mulighed for fokus på det enkelte barns trivsel.

Meiner Østergård kommer fra en stilling som afdelingsskoleleder i Frederikshavn Kommune og starter som skoleleder for Agersted Friskole, børnehave og SFO fra den 1. juni. Nuværende skoleleder Jens Chr Pedersen fortsætter dog helt indtil sommerferien.

– Så i juni måned kører vi altså med 2 skoleledere. Det er der vist ikke mange skoler, som kan prale af, siger en tilfreds bestyrelsesformand Jakob Hassingboe med et glimt i øjet.

Skoleleder agersted friskole

Løvspringsfest i Voersåhallen…

$
0
0

Borgerforeningerne i Den Bette Trekant (Lyngså, Voerså og Præstbro) afholder i samarbejde Løvspringsfest i Voersåhallen fra kl. 14.00 til 23.00 i dag lørdag.

Hyggelig eftermiddag og aften med underholdning, dans, kagekonkurrence og meget andet. Der vil være præmier til de tre bedste kager, og bagefter sælges alle kager til fordel for løvspringsfesten.

Man kan medbringe sin egen madkurv til om aftenen, og der kan købes drikkevarer i hallen, men man kan også købe sin mad i Den lille lyserøde Lima 415, som sælger mad fra Peru hele dagen.

Der spilles op til dans kl. 19.30 til kl.23.00.

Entre til Løvspringsfesten: Voksne 30 kr. og børn under 15 år er gratis.

 


Lokale håndværkere invaderede Tovet i Sæby

$
0
0

Lørdag var udnævnt til Håndværkerdag i Sæby. Sammen med Nordjyske Bank og Energibyen, havde forskellige lokale håndværkere taget opstilling i hjertet af Sæby.

Der var fra start god stemning og dialog mellem håndværkere og de lokale, som allerede fra kl. 10 strømmede til Torvet. Der blev snakket energioptimering og vedligeholdelse hele vejen rundt, og masser af nysgerrige fik noget med i hånden, der efterfølgende kan arbejdes videre med. Det gjaldt alt fra isolering til døre, vinduer, maling af huset, og ikke mindst hvordan strømmen tilsluttes udendørslampen, og hvilke skrappe krav der er til den slags nu om stunder.

Alt i alt en fantastisk formiddag, hvor håndværkerne ligeledes blev omdrejningspunkt for den lokale afdeling af DM i Hotdog som Blue Burger havde inviteret til.

Her blev konkurrencen skudt i gang kl. 11 og lokal vinder med 10 hotdogs på bare 15 minutter og dermed vinder af weekendophold og retten til at gå videre til DM blev:

Henrik Christensen fra Sæby.

”Man skal aldrig spise mere end der er plads til en is på havnen”, lød det fra vinderen, der alt efter de øvrige regionsresultater, skal til finalen i Aalborg.

Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk

Foredrag med Johnny Sort i Præstbro

$
0
0

Ildsjælene i Præstbro er en nystartet klub, som forsøger at holde sammenpå borgerne i Præstbro og omegnen. Og det gør de ved at holde forskellige arrangementer, og denne gang har de fået fat i Johnny Sort fra Asaa.

Han vil på sin helt egen måde fortælle om livet før døden og en masse andre interessante ting.

Foredraget ”Er der et liv før døden” handler om livskvalitet – og om at leve livet mens vi er her.

”Hvert år rammes mange mennesker af ulykke, sygdom eller handicap. Hvordan overlever vi som mennesker, når det pludselig er os selv og ikke naboen, der rammes, og hvordan er det muligt igen at finde glæderne i hverdagen.

Foredraget tager udgangspunkt i det virkelige liv, mit liv, og er delt op i to afdelinger.

  1. afdeling:
    Historien om at blive kørt over af et tog, og det faktum pludselig at skulle leve med et fysisk handicap.
    Hvordan er det at vågne op til en ny verden, at pådrage sig et handicap, og hvorfor har jeg haft meget nemt ved at erkende, at jeg er handicappet.
  2. afdeling:
    Fejl operation, hvor rygmarv blev brændt over og ødelagt, og bagefter at stå med det usynlige handicap og ikke mindst smerten, som kun er min egen. Hvordan tackler man smerten, og hvordan når man frem til erkendelsen heraf.

Hvilke muligheder har vi selv som mennesker, for at tage ansvar, når livet er gået i en lidt anden retning end ønsket?

Min filosofi er, at vi kun lever en gang i dette liv, og i bund og grund handler det om, at få det bedste ud af dagen i dag og dagen i morgen”.

Arrangementet er onsdag den 25. maj, kl. 19 på Præstbro Kro.

Entre: 100 kr., billetter kan købes hos Den Bette Købmand, eller man kan kontakte Lenette Christiansen på tlf. 3133 0200.

Kvinde på tyvetogt i Sæby glemte at betale

$
0
0

En del forretninger i Sæby havde lørdag formiddag besøg af en kvinde, som ”glemte” at betale for sine varer. Alle steder har det været i forretninger, som har haft meget travlt, og derfor ikke bemærket kvinde og hendes efterfølgende tyveri.

Kvinder, som er i 30’erne, kommer fra oplandet nord for Ålborg, og hun blev spottet af en medarbejder fra Vero Moda, der kunne kende hende fra tidligere tyverier. Medarbejderen fulgte efter kvinden og kontaktede politiet, som kunne anholde kvinden med alle tyvekosterne.

Nordjyllands Politi har nu været rundt i byen sammen med kvinden for at aflevere de stjålne ting tilbage, og det er ikke småting, hun har fået med sig.

Søren fra Sportigan på Krystalgade, som er en af dem, der har haft besøg, fortæller:
-Det var en nydelig dame, slet ikke typen der kunne finde på at stjæle, men alligevel har hun her i butikken fjernet for over 2.000 kroner.

Ud over Sportigan, har hun blandt andet været på besøg hos Sanne C. (to par bukser og tre bluser), Peiter Sport (sko), Vero Moda (bukser og andre ting) og Kop & Kande.

Kvinder er som sagt anholdt og vil blive afhørt, og hun kan se frem til en efterfølgende dom.

Løvspringsfest kom godt fra start…

$
0
0

– Det er bestemt ikke sidste gang. vi prøver det. Der var en god stemning hele dagen, og dagen var lang fra 14 – 23. Programmet var meget bredt og alsidigt. Det er svært at sætte tal på, men i løbet af dagen kom og gik lige knap 300 personer både børn og voksne. Det tal rammer ikke helt forkert, men aftenen var noget bedre besøgt end om eftermiddagen, fortæller Søren Holm Kristensen fra Præstbro Borgerforening, der var en af tovholderne bag projektet.

Det var Den Bette Trekant, der havde kaldt til Løvspringsfest i Voersåhallen. Den Bette Trekant er et samarbejde mellem de tre borgerforeninger i Lyngså, Præstbro og Voerså. I forvejen har der hidtil været et mindre samarbejde mellem foreningerne, men det var første gang et større samarbejde skulle stå sin prøve.

Bredt program
Programmet var meget afvekslende hele dagen – kort sagt var der noget at kigge og lytte til hele dagen.

Dagens konferencier var Irene Jensen og det lokale venstrebyrådsmedlem, Mette Hardam, åbnede Løvspringsfesten.

I sin åbningstale roste Mette Hardam blandt andet, det fremragende samarbejde, de tre borgerforeninger har fået etableret. Et samarbejde som er med til at tiltrække andre, så det bliver attraktivt at bo i området. Byrådsmedlemmet kom også ind på samarbejdet indenfor Landsbyplanerne og slog et slag for ordningen Landsbypedellerne. Hvis man i foreningerne er hurtige, kan de første projekter komme i gang snarest.

Til slut opfordrede Mette Hardam til at værne om sammenholdet, og fortsætte med den store opbakning til foreningslivet, i Den Bette Trekant.

Underholdning
Otte squaredansere og en sangleder fra Brønderslev lagde ud med en flot opvisning. Herefter var der kagekonkurrence, og de 20 hjemmebagte kager kom mange steder fra i området. En enkelt herre havde også været på spil og leveret hele to kager til konkurrencen. Til at bedømme kagerne var der tre dommere, der gik ud fra både ingredienser, synsindtryk og smagning. Lisa Risgård Ravn og Henrik Jensen, begge Præstbro samt overdommer Helle Madsen, Hørby, fandt frem til at vinderen var Malene Pedersen, Sæby. Vinderen kaldte sin kage for minionkage, og den indeholdt for en stor del marcipan og jordbær.

Andenpladsen gik til Mariane Vesterdorf, Dronninglund, og nummer tre blev Berit Ravn, Præstbro.

De tre vindere fik flotte præmier, og alle kagerne blev betragtet som sponsorgaver og blev solgt til publikum, der nød både kaffe kage.

Ældresagens sangkor fra Sæby, under ledelse af Dina Flyvbjerg Ledet på elklaver, sang flere sange sammen med publikum og gav prøver på sange, hvor koret sang tostemmigt.

Børnene var der også tænkt på. Et hold af både børn og voksne, der kom fra store dele af Vendsyssel, dansede folkedans. Musikken til dansen blev her leveret af Skidtmads samt Rasmus Mose.

Efter pausen, aftensmaden og besøg i den lyserøde peruvianske burgervogn Lime 415, kom Skidtmads på programmet igen. Senere var der folkedans ved De Muntre Vendelboer, og den første Løvspringsfest sluttede med Landsbymusikanterne som spillede op til dans.

Tekst og fotos Cille Strøm

Børnefolkedans. Gruppen Skidtmads med Rasmus Mose til venstre. Overdommer i kagekonkurrencen, Helle Madsen, i midten. Til venstre Mariane Vesterdorf (2) og til højre Berit Ravn (3). Ældresagens kor fra Sæby med Dina Flyvbjerg Ledet ved elklaveret. To piger fra Tårs/Øster Hjermitslev Børnefolkedansere. Pigerne er fra Brønderslev, og til venstre er det Louise i en foreningsdragt. Til højre Lærke i en Vendsysseldragt. Byrådsmedlem (V) Mette Hardam ses her under åbningstalen. Dagens konferencier Irene Jensen, Præstbro. Den stolte vinder af kagekonkurrencen Malene Pedersen, Sæby.

Kom med til Klovneløb i Sæby…

$
0
0

Så er det snart tid til Klovneløb 2016. Et hyggeligt motionsløb for børn og hele familien.

18. juni 2016 klokken 11.00 bliver Klovneløb Sæby afholdt, til fordel for Danske Hospitalsklovne.

Klovneløbet er et familieløb, hvor alle der kan kravle, gå eller løbe, kan være med. Det handler ikke om at være hurtigst; det handler om at få en hyggelig og sjov dag, og samtidig støtte et godt formål.

Det er Sæby Handelsstandsforening & Hjerteforeningens Børneklub Region Nord, som er lokal arrangør af Klovneløb.

Prisen for deltagelse er 60 kr., og overskuddet går til at sikre hospitalsklovnenes besøg på børneafdelingerne.

Så spring i løbeskoene, find din indre klovn frem og tag familien med til Klovneløb og støt Danske Hospitalsklovne.

Du kan tilmelde dig Klovneløbet på: www.klovneløb.dk

Klovneløb Sæby er ét af 48 løb, som afholdes rundt om i landet i maj og juni måned. Alle løb er arrangeret af lokale frivillige.

Klovneløbets landsdækkende sponsorer er Lidl, Adecco og GLS.

Om Danske Hospitalsklovne:

  • Danske Hospitalsklovne besøger indlagte børn på alle landets 22 børneafdelinger.
  • Klovnene stilles gratis til rådighed for landets børneafdelinger og betales af foreningen.
  • Foreningen har tilknyttet 37 professionelt uddannede hospitalsklovne og 8 hospitalsklovnelærlinge, under uddannelse.
  • Hospitalsklovnen gør indlæggelse og sygdomsforløb mere overskueligt for det indlagte barn. Vi forsøger via leg, humor og små magisk øjeblikke, at skabe et helt specielt bånd til barnet og derved hjælpe barnet til at glemme alvoren for en stund og bare være barn.

 

Mads Toghøj Band tog kegler i Østervrå

$
0
0

Musikken leverede varen, og det samme gjorde publikum, så alt kom til at gå op i en højere enhed, selv om der var plads til flere i Østervrå Kulturhus til fredagens koncert med de fire gæve fynboere.

For nogen var det et dejligt gensyn og for andre var det første møde med Mads Toghøj Band, men at dømme efter publikums begejstring, så bliver det ikke sidste gang.

Spillelisten var hovedsagelig med fokus på Mads Toghøjs egen plade ”Alley of Faith”, som spænder vidt og giver et meget godt billede af, hvor alsidig et repertoire han spænder over i en blanding af country, blues, rock, root, folk m.m. Bag sig havde han en trio af musikere, der bare kan deres håndværk, og flere gange i løbet af aftenen brillerede med solospil.

På trods af de lidt ukendte tekster og musik, så var genren genkendelig, og da de musikalske gæster i andet sæt på opfordring spillede Johnny Cash nummeret ”Folsom Prison Blues” og et par Elvisnumre rundet af med John Denvers – Leaving on a Jet Plane, som publikum blev opfordret til at synge med på, så var det lige før salen lettede. Mads Toghøj og bandet mestrer også rigtig flot disse store klassikere.

I to gange tres minutter blev der vippet i takt til musikken og flere gange var der spontane taktfaste klapsalver – ind imellem var der også nogen, der måtte op for at få hele kroppen med. Stemningen nåede nye høj da aftenens sidste nummer ” Will The Circle Be Unbroken” blev fyret af med stor overbevisning, og det kalder jo selvfølgelig på ekstranummer.

Koncerten var tilrettelagt af Østervrå Kulturforening og borgerforeningen, som er særdeles tilfreds med aftenens forløb. – Det er ærgerligt, at vi ikke kunne sælge flere billetter, dem der var der havde en super skøn aften. Økonomisk er resultatet endnu ikke gjort op, men overskud, det vi får ikke, slutter arrangørerne.

ÅB

 

Åbent hus på den lokale Brandstation i Sæby

$
0
0

Nordjyllands Beredskab havde inviteret til åbent hus rundt om i regionen, og det benyttede rigtig mange sig af.

I Sæby var ca. 90 mennesker – store som små – mødt op for at se den lokale brandstation. Og rundvisningen var da også et hit hos de mindste, og samtidig fik forældrene også information om, hvad det vil sige at være deltids brandmand.

I forbindelse med dagens åbent hus hos Falck i Sæby var der da også lavet en konkurrence, hvor præmierne var røgalarmer og pulverslukkere.

Dagen bragte måske også et par nye brandmænd, men det er jo noget, der lige skal tales om, dels der hjemme men også på arbejdspladsen.

Nordjyllands Beredskab er det nye navn for brand og redning i hele Nordjylland, og navnet er helt nyt og første kommet til i 2016. Det ville de gerne fejre, og derfor inviterede Nordjyllands Beredskab og Falck alle børn og deres familier til åbent hus på den lokale brandstation lørdag d. 21. maj kl. 10-13.

Det lokale beredskab har skiftet navn til Nordjyllands Beredskab fra i år, men det er stadig de samme brandfolk fra den lokale brandstation, som kommer, når du ringer 1-1-2. De rykker ud, som de plejer til brand, personredninger, miljøuheld og andre ulykker i de samme røde brandbiler. Nu under nyt navn og nyt logo.

Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk

Dyrenes dag hos DLG i Dybvad…

$
0
0

Lørdag var mange mennesker forbi DLG i Dybvad, hvor Handelsstandsforeningen var arrangører af dyrenes dag.

Og det var virkelig dyrenes dag, der var alt fra heste til skildpadder, og alle dyrene blev bedømt af dommere fra 4H.

Der var alle muligheder for at komme tæt på dyrene. Man kunne malke en ko, få et får til at drikke af sutteflaske og se opvisning af Dansk Gravhundeforening.

Der ud over var der børnedyrskue med 16 deltagende børn.

Dybvad Boldklub solgte pølser og hos Handelsstandsforeningen kunne man købe kage og kaffe.

”Legemulighederne manglede heller ikke, man kunne ryste smør, lege i halm og deltage i bogstavleg. For de voksne var der også mange muligheder, der var boder med alt fra tagmand til brugskunst og tøj, så alle kunne få en skøn dag”, fortæller Dorthe K. Jensen, der var tovholder på arrangementet.

Foto: Henrik Pedersen Foto: Henrik Pedersen Foto: Henrik Pedersen Foto: Henrik Pedersen Foto: Henrik Pedersen Foto: Henrik Pedersen

 

Online boligvurderinger vækster…

$
0
0

Med næsten 30.000 downloads og 5.000 online boligværdi-estimater har ejendomsmæglerkæden Nybolig for alvor slået den digitale dør ind.

Du vil gerne vide, hvad dit hus er værd, men du er ikke klar til at invitere den lokale ejendomsmægler for at lave en egentlig salgsvurdering. Derfor bruger du en app, hvor du med få billeder af din bolig inden for 24 timer modtager et kvalificeret estimat fra en erfaren ejendomsmægler.

Siden Nybolig introducerede sin boligværdi-app i 2015, har 27.510 danskere downloadet den. Og helt konkret har den online aktivitet ført til 4.100 såkaldte leads, dvs. online estimater af danskernes boliger.

Tallet både overrasker og glæder indehaver af Nybolig Sæby, Carsten Jørgensen

– Når man kommer først med noget, er man selvfølgelig altid spændt på, om man har set rigtigt. Med lanceringen af boligværdi-appen må vi konstatere, at vi har leveret noget, som der er et stort behov for, siger Carsten Jørgensen.

Han mener, at boligværdi-appen udover at være en gratis tjeneste for alle boligejere også er en fordel for de mæglere, der udarbejder estimaterne.

– Vores erfaring viser, at appen er en god og uforpligtende måde at komme i gang på. Når folk opdager, hvor godt den fungerer, så vælger de i mange tilfælde at gå videre til en rigtig fysisk vurdering, siger Carsten Jørgensen.

Den digitale bølge har også rullet ganske fornuftigt for Nyboligs anden applikation, Boligsøger-appen, som indtil videre er blevet downloadet 78.100 gange. I gennemsnit har appen 1.625 brugere om dagen.

– Generelt må vi sige, at vores digitale, mobile satsninger har været succesfulde, og vi er helt sikkert ikke færdige på den front, siger Carsten Jørgensen.

Y´s Men`s Cykelsponsorrally…

$
0
0

I alt 38.000 kr. blev det til, på Grøns Køretekniske anlæg, da 64 målrettede cykelryttere og en enkelt mand på rulleskøjter benyttede mandag aftens gode vejr til at cykle og løbe det flotte beløb ind.

Det er et pænt beløb, som er med til at styrke det vigtige arbejde, der udføres i spejdergrupperne og FDF. Til sammen tilbagelagde ryttere og rulleskøjteløber 1.011 km.

Beredskabstjenesten var som sædvanligt beredvilligt mødt op, men kom kun i aktion i forbindelse med en hudafskrabning på en af arrangørernes hånd.

Stemningen under løbet var i det gode vejr helt i top, og mange var mødt op for at heppe på deres cykelrytter.

Løbet var også i år bakket op af mange virksomheder og forretninger, der havde købt bandereklamer og givet præmiegaver til rytterne.

Langs banen kunne man se en eller flere reklamer fra, Madam Smed, Sæby Apotek, Sparrekassen Vendsyssel, Meny, Stidsholt Nordjylland Idrætsefterskole, Hejslet Begravelsesforretning, Kalhøj, Søren Jensen – Euronics, MLS Auto, Spar Nord, A10 Auto, Nordjysk VVS, Cykelgården, Super Brugsen, Hugo Pedersen og Søn, Peter Berg, Hørby Efterskole, Dybvad Kro. I alt var der tegnet bandereklamer for 2.800 kr.

Der var flotte præmier fra: Dronninglund TV Center, Bellis Blomster, Kop & Kande, Nejsiglund Plantecenter, Torvets Kaffe & Chokolade, Hjallerup Maskinforretning, Oste Fruen Sæby, Klostergydens Fisk, Vendsyssel Sparekasse, Aalborghus Minigolf, Stena Line, Farm Fun.

Tak til alle, som har bakket op om Sponsorllyet med præmier, andre reklamer og sponsorater til de ivrige ryttere.

SONY DSC SONY DSC SONY DSC SONY DSC SONY DSC SONY DSC

 

Kommende arrangementer i Sæby og omegn

$
0
0

SaebyAvis.dk har modtaget nedenstående arrangementskalenderfra Sæby Turistbureau.
Kalenderen løber fra torsdag den 26. maj og frem til onsdag den 8. juni, og indeholder både nye og faste arrangementer.
Kender du til andre arrangementer der ikke er nævnt her, kan oplysningerne sendes til avisen på info@saebyavis.dk.
De vil herefter blive tilføjet kalenderen.

Torsdag 26. maj
13.30: Bankospil og Amerikansk Lotteri i Aktivitetshuset, Sæby Ældrecenter. Arr. Husets Venner.

Lørdag 28. maj
10.00: Sæby Tyrolerorkester underholder på Sæby Torv. Arr. Sæby Handelsstandsforening.

Lørdag 28. og søndag 29. maj
12.00: 24 timer ved havet er et løb for dig, som har interesse i løb, men også interesse i at teste dig selv. 6-12-24 timers løb. 3 marathon, ½ maraton. Alle oplysninger vedr. løbet og tilmelding finder du på www.24timervedhavet.dk

Mandag 30. maj
18.30-21.30: Kræftens Bekæmpelse, Sæby arrangerer sammen med naturvejleder Bo Storm ”Vandretur ved Nymølle Bæk, Nymøllevej 4, Østervrå.” Gratis for alle.

Lørdag 4. juni
09.00: Pilgrimsvandring fra Flade Kirke til Sæby Kirke. Afgang fra Sæby Kirke i bil kl. 08.35. Tempoet er langsomt og med flere pauser. Forventet ankomst til Sæby Kirke kl. 16.

ca. 10.00: Landbruget kommer på Sæby Torv. Arr. Sæby Handelsstandsforening.

17.00: Mød Jan Klein til fernisering på Frank’s Restaurant, Havnen 12 i Sæby. Kom og se hans fascinerende værker i pop-art og der bydes på et glas økologisk vin og god stemning.

Søndag 5. juni
14.30: Grundlovsfest på Hørby Efterskole med forskellige workshops og optog gennem Hørby med flag og trommer. Herefter er der grundlovsmøde i ”Volden” på skolen og der sluttes af med gratis aftensmad kl. 18.

Mandag 6. juni
19.00: Åbent hus på Hørby Efterskole. Læs mere på www.hørbyefterskole.dk .

19.00: Ønsker du fornyelse og tryghed i dit liv så kom i Musikhuset, Skolegade 6 i Sæby. Her kan du høre Nancy fra Kenya. Der vil blive oversat til dansk. Gratis adgang. Arr. JesusGruppen.

Tirsdag 7. juni
10.00: Husorkestret spiller op til syng sammen i Aktivitetshuset, Sæby Ældrecenter. Arr. Aktivitetshuset.

Onsdag 8. juni
19.00: Havevandring hos Bente og Kresten Pii, Uglevej 33 i Lyngså. Samkørsel fra Sæby rutebilsstation kl. 18.30. Arr. Sæby Havekreds.

Åbningstider:

Kunsthåndværkere
Glashuset: Gasværksvej 40 B, Sæby. Arbejdende værksted med glaskunst. Åbent mandag, onsdag og fredag kl. 11-17 og lørdag kl. 11-13. 

Ravsliberen: Algade 12 A, Sæby. Arbejdende værksted og Ravmuseum. Åbent mandag-fredag kl. 10-17.30 lørdag kl. 10-13.

Gallerier
Frank’s Restaurant: Havnen 12, Sæby. Hver dag udstiller Kunstneren Jan Klein sine billeder i gallerilokalet fra kl. 11. 

Galleri Lene Nürnberg: Algade 14, Sæby. Åbent tirsdag-fredag kl. 10.30-16.30 og lørdag kl. 09.30-13.00.

Galleri Nordenvind: Algade 14, Sæby. Åbent kl. 12 -16.30 torsdag-søndag, eller efter aftale på 21 75 64 09. Se mere på www.nordenvind.dk.

Galleri Valdemar: Vestergade 4, Sæby. Åbent mandag-fredag kl. 11-17 og lørdag kl. 10-13. Se mere på www.gallerivaldemar.dk

Udstilling i Retfærdigheden: Algade 14, Sæby. Om Sæby under besættelsen, flugtruten til Sverige og tyske flygtninge i Sæby efter 2. verdenskrig. Åbent: Mandag-søndag kl. 10-16 til og med den 14. juli. Fri entré.

Museer
Minibyen Sæby : Solsbækvej 39, Sæby. Åbent mandag, tirsdag, onsdag, fredag kl. 08-12. Entré: 20,- kr. voksne. Minibyen er en original model af Sæbys gamle bydel anno 1900 i forholdet 1:10. En oplevelse for hele familien. Guider til stede i hele åbningstiden. Gratis adgang for børn ifølge med voksne.

Sæby Museum: Algade 1-3. Åbent: mandag-fredag kl. 11-15. På museet fortælles om middelalderen, turismens tidlige historie og Sæbys guldalderkunst.

Voergård Slot: Voergård 6, Flauenskjold. Åbent lørdag og søndag kl. 11-16.

Aktiviteter
Aktivitetshuset, Sæby Ældrecenter: Linedance for begyndere hver mandag kl. 13.30-15. For pensionister og efterlønner.

Banko i Mølholt Forsamlingshus: Hver mandag kl. 19.

Banko i Skjolds klubhus Sæby: Hver torsdag kl. 19.

Banko i Skæve Idrætsforenings klubhus: Hver onsdag kl. 19.30.

Banko i Understed forsamlingshus: Hver onsdag kl. 19.30.

Bibliotek – Sæby: Rådhuspladsen 1. Åbningstid med betjening: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 10-17, fredag kl. 10-14 og lørdag kl. 10-13. Åbningstider selvbetjening: Åbent alle ugens dage kl. 07-21. Adgang til internet.

Bibliotek – Østervrå: Vrængmosevej 2 B. Åbent mandag kl. 14-17 og torsdag kl. 15-19.

Byhistorisk arkiv: Algade, Sæby. Åbent torsdage kl. 13-16.

De Rappe Nåle – patchworkforening: Manegen, Sæby Kulturhus. 1. mandag og 3. torsdag kl. 19-22 hver md. sy, strik og snak.

Hotel Viking Aqua Spa & Wellness Resort: Sæby. Åbent alle dage kl. 09-19. Se alle arrangementer på www.hotelviking.dk

Hørby Lokalhistoriskforening: Nørregade 40, Hørby. Åbent onsdag i lige uger kl. 19-21.

Kroket: Dybvad Kroketklub, sportspladsen ved Dybvad Hallen. Hver tirsdag kl. 18.30..

Kroket: Sæby Kroket hver tirsdag og fredag kl. 13.30 og mandag kl. 18.30 på IF Skjolds baner, Kjeldgårdsvej 25, Sæby.

Krolf: Hver tirsdag kl. 14-16. Clasens Have, Algade 3, Sæby. Indlagt kaffepause. Udstyr kan lånes. Arr. Ældre Sagen.

Lokalhistorisk Forening i Voerså: Voerså Museum. Åbent hver tirsdag kl. 19-22.

Motionscykling: Hver onsdag kl. 09.30 – ca. 11.30. Startsted Sæby busstation. Der cykles i moderat tempo i Sæby’s smukke omegn. Indlagt kaffepause. Arr. Ældre Sagen.

Petanque: Hver tirsdag kl. 14-16. Clasens Have, Algade 3, Sæby. Indlagt kaffepause. Udstyr kan lånes. Arr. Ældre Sagen.

Petanque: Bredgade – bag Østervrå Hallen. Hver mandag kl. 14.

Petanque: Hørby Petanque klub spiller hver tirsdag kl. 14 på Hørby petanquebane.

Petanque: Lyngså Petanqueklub spiller hver onsdag kl. 14 på Nørrevej 20, Lyngså.

Stavgang i Sæby: Clasens Have, Algade 3, kl. 09.30-10.30 hver torsdag. Udstyr kan lånes. Alle er velkommen. Arr. Ældre Sagen.

Strikkecafé: Hver torsdag kl. 13.00 – 16.00: Her kan du komme og man samles til et par timer i strikketøjets tegn – Manegen, Sæby Kulturhus.

Sysselklubben: Skolegade 6, Sæby. Hver mandag kl. 14-16.

Sæby-Svømmebad & Wellness: Rådhusvej 3. Åbent: mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 6-18, onsdag kl. 6-20, lørdag og søndag kl. 8-15. Se kalenderen på www.greenpool.dk/

Thorshøj lokalhistorie: Hjørringvej 222. Thorshøj. Åbent hver torsdag i ulige uger kl. 19-21.30.

Østervrå – Svømmehal: Åbningstider: Tirsdag kl. 09-10 (forbeholdt voksne), onsdag kl. 18.30-20 og kl. 20-21 (forbeholdt voksne). Lørdag kl. 08-09 (forbeholdt voksne) og kl. 14-15.30.

Øvrige
Krystalcaféen: Krystaltorvet, Sæby. Åbent alle hverdage kl. 10-12 og 14-16 og lørdag kl. 10-12. Mødested for alle. Ældre Sagens og Sæby Handicapgruppens frivillige serverer kaffe.

Nellemanns Have: Langtvedvej, Sæby. Her findes Nordeuropas største samling af paradisæbletræer. Åbent alle dage. Der er legeplads, borde og bænke samt toilet i haven. Gratis entré.

Sæby Kirke: Strandgade. Åbent mandag – søndag kl. 09-17.

Sæby Turistbureau og Feriehusudlejning: Algade 14. Åbent mandag-fredag kl. 09.30-16 og lørdag kl. 10-13. Vi sælger plakater, bøger, postkort, cykelkort og andre gaveidéer. Adgang til gratis internet.

Læs mere på www.visitsaeby.dk

Husk at #visitsaeby på instagram.com

Følg os på facebook.com/visitsaeby

Husk indlevering af arrangementer skal ske senest fredag kl. 12 til amp@turisthusnord.dk – Sæby Turistbureau.           

 

Voldsomt sammenstød på Ålborgvej i Sæby

$
0
0

Kl. 18.09 fik politiet et opkald på 112, en bil var med høj fart kørt op bag i en forankørende.

I den forreste bil sad en person, som kom slem til skade ved uheldet, og personen er med politieskorte kørt til Ålborg Sygehus.

I bilen som kørte med høj fart, sad 2 personer, som kun er lettere tilskadekomne.

Politiet sendte 3 ambulancer til stedet, og det er først senere, der er fuldt overblik over, hvad der er sket.

Opdatering
Det var en 46-årig mand fra Sæby egnen, der med stor fart kørte ind i autoværnet på vej mod nord på Ålborgvej. Bilen blev her efter kastet tilbage og ramte den forankørende, som blev slynget i grøften.

De to personer, i den forreste bil er fra Bramminge og begge omkring 66 år. De er kørt til Hjørring Sygehus med nakkesmerter.

Politiet oplyser, at den 46-årige mand nu er vågnet på Ålborg Sygehus, og at han ikke er i livsfare.

 

Foto: Søren Andersen

Viewing all 11168 articles
Browse latest View live