Landsbyggefonden har besøgt Frederikshavn Boligforening og pilot- og modelprojektet Højbo.

”Et af boligforeningens mål er at udbrede energirenoveringer, og vi deler meget gerne vores erfaring med kollegaer og andre interesserede”, siger Kim Madsen fra Frederikshavn Boligforening.

Frederikshavn Boligforening har indledt en ambitiøs renovering med fokus på et ultralavt energiforbrug, vedvarende energikilder og øget energibevidsthed blandt beboerne. Varmeforbruget nærmer sig nul i det første projekt, som giver nyttige erfaringer. Pilotprojektet involverede mange interne og eksterne parter, og midler fra blandt andet Trækningsretten var med til at løfte projektet fra jorden.

Engang var det en kulkælder. Nu er rummet domineret af et fletværk af lysegrå og sorte rør, et antal målere med dirrende nåle og – mest af alt – en varmepumpe, som er forbundet med en jordboring på 120 meter. Sådan får lejlighederne oven over i ejendommen varme i form af gulvvarme i vinterhalvåret.

Stedet er en boligblok i Frederikshavn Boligforenings Afdeling 2 – Højbo nær bycentrum. Ejendommen har gennemgået en omfattende energirenovering, der også gav andre forbedringer i boligmiljøet.

”Vi kendte systemet, og vidste, at det virkede”, siger Karl Erik Slynge. Han er administrerende direktør i entreprenørfirmaet Trigon, der har hentet teknologien fra offshore-sektoren.

Effekten er ikke udeblevet. Varmeforbruget er faldet med 85-90 procent.

Jordvarmesystemet kan også bruges til at nedkøle boligerne i sommermånederne, når det er nødvendigt. Det foregår ved at hente vand med en konstant temperatur på otte grader op fra jordboringen og fordele i gulvvarmesystemet.

”Det er nedkølingen, ikke opvarmningen, som kan være et problem i lavenergihuse”, forklarer Karl Erik Slynge.

Investering i erfaringer
Renoveringen har medført en række forbedringer ud over øget energieffektivitet. 30 éns boliger er forvandlet til 24 moderne lejligheder i forskellige størrelser – alle med nyt køkken, bad og en udvidet altan. Der er vinduesflade i hele opgangens højde, som sikrer masser af lys på trapperne, og der er installeret elevator til boligerne i den hævede stueetage. Blokken har fået en lys, pudset facade.

”Vi skyder en del penge fra boligorganisationens dispositionsfond i projektet. Det er i princippet penge fra alle afdelinger. Det er ud fra en logik om, at læringen herfra bliver til gavn for alle i Frederikshavn Boligforening”, siger Jesper Nymark. Han oplyser, at boligorganisationen har hentet 2,5 millioner kroner gennem Trækningsretten, som er egne opsparede midler hos Landsbyggefonden. Hertil kommer, at Landsbyggefonden har støttet dele af pilotprojektet i form af et lån på to tredjedele af omkostningerne.

Langsigtet mål om nulenergi
Bygningen blev opført i gule mursten lige efter Anden Verdenskrig. Der var kuldebroer med træk, fugt og så meget tab af varme, at flere parkerede i gule murstenbiler nedenfor blev afiset om vinteren. Der var også problemer med lys og lyd.

”Der var et tydeligt behov for energirenovering. Vi overvejede først at holde os til døre og vinduer. Men så tænkte vi: Hvorfor ikke gå videre, når vi nu skal i gang. Den største udfordring var finansiering. Vi vidste, at vi stod foran en tilsvarende renovering i resten af boligorganisationen. Der for vi fik idéen om at øve os og gøre arbejdet i Højbo til et pilotprojekt, som er en solid, ensartet ejendom”, siger Jesper Nymark, teknisk chef i Frederikshavn Boligforening. Pilotprojektet blev døbt »det nødvendige projekt«.

Fremgangsmåden var også en følge af, at Frederikshavn Boligforening i 2012 udformede en grøn energipolitik – blandt andet under indtryk af den øgede opmærksomhed om de globale klimaændringer og fremvæksten af vedvarende energi. Politikken blev til i et samarbejde med bestyrelse og repræsentantskab, og den blev godkendt af beboerdemokratiet. Hovedmålet er nulenergi i 2050. På kort sigt skulle energiforbruget i alle bygninger nedskæres med 75 procent inden 2020.

Fordi det i mange henseender var et eksperiment, indgik Frederikshavn Boligforening tidligt et partnerskab med Trigon samt med Soft & Teknik, som havde erfaring i styring af forbrugssystemer og med kommunikationsfirmaet Tankegang. Partnerne var meget aktive allerede i idéudviklingen. Senere blev over tre fjerdedele af de energiforbedrende aktiviteter udbudt og var således udsat for konkurrence.

”Vi ville gerne sikre, at de lavere udgifter til energi ikke blev udhulet af en tilbøjelighed blandt beboerne til at bruge mere energi”, siger Jesper Nymark. Overvejelserne førte til en plan om en såkaldt energiskole. Beboerne skulle på et kursus lære om at være energibevidste.

Et andet aspekt var ønsket om, at beboerne skulle kunne følge energiforbruget løbende.  Beboerne skulle anspores til en fornuftig adfærd i boligerne, som nu blev tætte og havde en anden energiteknologi. Således opstod smiley-panelet.

»Smileys – det forstår alle!«
Anne Mette Tellefsen, som har inviteret indenfor, fremviser sit digitale smiley-panel, som sidder tæt ved hoveddøren inde i lejligheden. Hun er formand for afdelingsbestyrelsen i Højbo.

Panelet viser ved hjælp af en glad eller sur smiley, om beboerens forbrug af varme, el og vand er lig med/under det forventede forbrug, eller om der foregår et overforbrug. Når strøm-smiley’en har solbriller på, er ejendommen selvforsynende med el fra solpanelerne, og dette er det optimale tidspunkt at køre på med meget strømforbrugende apparater. Der er også en særlig smiley, som viser luftfugtigheden i boligen.

”Jeg er decideret uteknisk. Smileys – det forstår alle! Man bliver som beboer mere bevidst om energiforbruget og kan gøre noget, hvis man får en sur smiley. Det er også noget, vi taler om indbyrdes”, siger Anne Mette Tellefsen, som tjekker sit forbrug mindst en gang om ugen.

Hele energisystemet er bundet sammen af en såkaldt central tilstandskontrol. Ejendomsfunktionær i Højbo Søren Emil Jensen kan følge med i energistrømmene på sin computer på et kontor i en naboejendom. Der er flerfarvede diagrammer over pumper, ventiler, rør og flow på skærmen.

”Jeg får advarsler, før noget går galt. Jeg kan gøre noget ved problemer, før beboerne selv oplever dem”, siger Søren Emil Jensen. Men giver det ikke beboerne en følelse af at være overvåget? Hertil lyder svaret, at også i gamle dage holdt viceværten øje med beboernes energiadfærd. Anne Mette Tellefsen finder ingen grund til bekymring.

Ude på gaden – og i nogen afstand fra syd – er det muligt at se sorte paneler med solceller, der dækker hele taget af en bygning. Panelerne bidrager med el til både varmepumperne og det fælles forbrug af strøm, når solen skinner.

Resten af komponenterne i den ambitiøse energirenovering er mere traditionelle: Vinduer med tre lag glas, nye døre, meget kraftig isolering af ydervægge og loft, energibesparende inventar og hårde hvidevarer samt mere energivenlig belysning, nemlig LED-lys. Elregningen er blevet væsentligt mindre på grund af den delvise selvforsyning, og vandforbruget er gået lidt ned.

Formålet med pilotprojektet i Højbo var at gøre sig erfaringer, der kunne bruges i de kommende renoveringer i Frederikshavn Boligforening. To aspekter bliver ikke ført videre. Det ene er vertikal jordvarme. Varmepumperne sluger relativt meget energi. Det andet er energiskolen, hvor Højbo skød over målet i forhold til beboernes engagement. Energibevidstheden understøttes i stedet gennem en hjemmeside om fornuftige energivaner foruden smiley-panelet.

”Udviklingen er dynamisk med hensyn til, hvilken teknologi vi vil bruge ved energirenoveringerne i de næste afdelinger. Der kommer også hele tiden ny teknologi. Hvad der var aktuelt for Højbo i 2013, er måske ikke aktuelt på alle punkter andre steder i 2017”, siger Jesper Nymark og nævner finansieringsmulighederne som en anden vigtig faktor.

Højbo-blokken har haft en del besøg fra interesserede almene boligorganisationer i Danmark. Også folk fra udlandet har meldt deres ankomst. Det glæder Jesper Nymark sig over.

Transport- og Bygningsministeriet har bevilliget knap 5 mio. kr. i støtte til en ny nordjysk version af Rejseplanen, som favner flere og nye transportformer.

Transport- og Bygningsministeriet har givet Nordjyllands Trafikselskab (NT) tilsagn om støtte til udvikling af en ny nordjysk rejseplanlægger-app, som ud over den kollektive trafik også vil favne private transporttilbud som for eksempel taxi, samkørsel og færger.

Tidligere på året lancerede NT en ny forretningsplan, hvor et af målene er at stå i spidsen for at sikre god mobilitet for nordjyderne, uanset om de er bosat i byen eller på landet. Men hvad er er god mobilitet? Følger man de tendenser, som ses i de fleste større byer rundt om i verden, skal kollektive og private transporttilbud tænkes sammen. Kunderne er blevet ”mobilister”, som ikke føler sig låst til den ene eller anden transportform. De søger de transportløsninger – private som offentlige – der passer bedst til lejligheden.

Ud fra den betragtning søgte NT i januar tilskud fra Trafik- og Byggestyrelsen til at udvikle en ny rejseplanlægger, som vil gøre det muligt for nordjyderne at fremsøge rejsekombinationer på tværs af offentlige og private transporttilbud. Et fænomen der har vundet indpas i metropoler verden over, men som endnu ikke er afprøvet i en sammenhæng, hvor formålet er at øge mobiliteten i landdistrikter og skabe bedre sammenhæng mellem transportformer i en hel region.

”Det er en stor dag for os. Når Transport- og Bygningsministeriet bevilliger så mange penge, er det et tegn på, at vi har tænkt de rigtige tanker om at udnytte de ressourcer, der allerede er i regionen til at skabe god mobilitet for vores kunder. Der er nu grønt lys til at indgå partnerskaber med andre spillere i transportbranchen. Det er udbydere der ikke i traditionel forstand opfattes som en del af den kollektive trafik, men som er vigtige for at gøre borgere i landdistrikterne mere mobile og sikre dem tilkobling til busser og tog”, siger Thomas Kastrup-Larsen, der er Formand for NT.

Udviklingen af den nye rejseplanlægger vil foregå i tæt dialog med NT’s kunder for at sikre en god brugeroplevelse, uanset om man er pendler eller lejlighedsvis bruger af den kollektive trafik. Rejseplanlæggeren bliver desuden udviklet i tæt samarbejde med Rejseplanen A/S. Den nordjyske rejseplanlægger vil nemlig være en videreudvikling af den eksisterende Rejseplanen, og den vil bl.a. bygge på den samme teknologiske platform, men indeholde både offentlige og private transporttilbud.

En komplet kortlægning af den mobile bredbåndsdækning i Nordjylland viser, at der flere steder uden for de større byer er mangelfuld dækning, ligesom udvalget af teleleverandører er begrænset. Der er derfor potentiale for at finde bedre løsninger i tæt samarbejde mellem telebranchen, kommunerne og Regionen.

En komplet kortlægning af den mobile bredbåndsdækning i Nordjylland er netop afsluttet. Særlige målevogne har kørt 19.000 kilometer på de nordjyske veje som led i et initiativ fra Business Region North Denmark (BRN), som ønsker at skabe grundlag for en bedre dækning med mobilt bredbånd til gavn for både borgere og virksomheder i Nordjylland.

Sorte huller og begrænset valgfrihed
Kortlægningen har vist en generelt god dækning i byerne og lidt dårligere i de mere tyndt befolkede landområder. Den gennemgående tendens er, at hvis der kun stilles krav om én teleleverandør, er der ganske god dækning i hele Nordjylland. Det er dog ikke den samme leverandør der leverer denne dækning i alle områder. Samtidig viser kortlægningen, at der mange steder i regionen er udfordringer, hvis kravet er minimum 2 teleleverandører samt et hurtigere signal på 3G/4G-nettet. Det betyder altså, at langt de fleste nordjyske borgere og virksomheder godt kan få dækning med mobilt bredbånd, men ofte er de tvunget til at vælge den ene teleleverandør, som kan tilbyde dækning i deres område.

Kortlægningen har også identificeret omkring 60 sammenhængende områder i Nordjylland, hvor dækningen med mobilt bredbånd er så mangelfuld, at disse områder nu skal vurderes og analyseres nærmere fortæller den ansvarlige for kortlægningen:

– Det er ikke sådan, at der nødvendigvis skal opsættes master og investeres store summer i dækning i alle disse områder. Vi forventer, at det drejer sig om 16-45 placeringer, hvor grundlaget for forbedringer er til stede. Det nøjagtige antal afhænger bl.a. af aktiv interesse fra virksomheder, borgere og kommuner, siger Thomas Kampmann, projektleder i Region Nordjylland.

Kortlægning danner afsæt for bedre løsninger
Det langsigtede mål med kortlægningen er, at de nordjyske kommuner og Regionen gerne vil indgå i et tæt samarbejde med telebranchen om bedre løsninger i Nordjylland. For man erkender, at der skal et offentligt-privat samarbejde omkring digital infrastruktur til de steder, hvor de frie markedskræfter ikke selv sikrer en fremtidssikret dækning med mobil og bredbånd. 

En af mulighederne er at lette adgangen til at opstille master og opnå gravetilladelser til trådet bredbånd i den enkelte kommune. Og et led i initiativet fra BRN er da også netop, at udarbejde en fælles maste- og gravepolitik for samtlige kommuner i Nordjylland.

– Med en fælles maste- og gravepolitik kan vi reducere de oplevede barrierer i forbindelse med udbygning af den digitale infrastruktur. Intentionen er at gøre det enklere, hurtigere og mere simpelt for ansøgere at få tilladelse til etablering af en mast eller at få en gravetilladelse. På den måde håber vi at kunne styrke samarbejdet med telebranchen ved at tilbyde større gennemsigtighed, forklarer Jette Ganzler Kristensen, digitaliseringschef i Thisted Kommune

Den forhåbning deler man i Hjørring Kommune, og kortlægningen skaber et godt udgangspunkt for at få overblik over de aktuelle udfordringer med dækning:

– For at finde frem til løsningsmuligheder, der kan blive til gavn for borgere og virksomheder, så er det vigtigt med dette overblik og et tæt samarbejde med de øvrige kommuner i regionen. Sammen kan vi agere som en stærk og kompetent part i den dialog med telebranchen, som bliver næste skridt i vores fælles nordjyske initiativ, siger Bente Neerup, teamleder af Digitalisering i Hjørring Kommune.

Med kortlægningen har Regionen og de nordjyske kommuner nu en komplet måling, der giver et reelt billede af dækningen i Nordjylland. Ikke mindst i områder med mangelfuld dækning, som med fordel kan prioriteres i den fremadrettede dialog med teleleverandørerne om at mindske barrierer for etablering af bedre dækning i Nordjylland. Samtidig skal kortlægningen danne grundlag for fremtidige udbud og forhandlinger samt målopfyldelse på såkaldte SKI-aftaler mellem det offentlige og private leverandører.

Resultater af kortlægningen
I perioden januar-maj 2016 har særlige målevogne kørt i alt 19.000 kilometer for at måle mobil bredbåndsdækning i hele Nordjylland og dokumentere behovet for øget tilgængelighed i sammenhængende områder i de nordjyske kommuner, og derved give udgangspunkt for dialog med teleleverandørerne om fortsat udrulning af dækning.

Kortlægningen omfatter alle fire operatører i Danmark og alle tre udbudte teknologier – 2G, 3G og 4G.

Oversigt over kortlægningen findes på www.rn.dk/bedrebredbånd

Kortlægningen har vist følgende:

• Nordjylland har generelt god dækning i byerne og lidt dårlige i landområderne.

• Generelt god dækning når kravet kun er 1 teleleverandør, men større udfordringer når kravet er minimum 2 leverandører på 3G/4G-nettet.

• Ca. 60 sammenhængende områder har mangelfuld eller ingen dækning. Det er områder på 0,5-4 km i radius, hvor kravet om min. 2 operatører kan levere tilfredsstillende 3G dækning ikke er opfyldt. Det estimeres at der vil være behov for 16-45 master.

Bedre Bredbånd i Region Nordjylland
Projektet skal synliggøre behovet og sænke barriererne for udbredelse af hurtigt bredbånd i Nordjylland til gavn for virksomheder og borgere. 

I projektet laves en kortlægning af mobildækning i Nordjylland, og der vil på tværs af kommunerne blive aftalt fælles servicemål og procedurer for ansøgning om og godkendelse af maste- og gravetilladelse til private leverandører. Desuden tages der initiativ til en tæt dialog og et muligt offentligt-privat samarbejde om digital infrastruktur i Nordjylland, de steder hvor de frie markedskræfter ikke selv sikrer udbredelsen af bredbånd.

Projektet har et samlet budget på 5.045.000 kr., hvoraf halvdelen dækkes af Business Region North Denmark, mens den anden halvdel er medfinansiering fra Vækstforum Nordjylland.

Læs mere på www.rn.dk/bedrebredbånd

Politiet standsede i går tirsdag den 14. juni omkring midnat en bilist ved Trafikcentret i Sæby.

Det viste sig, at bilisten sagtens kunne køre bil, selvom han var frakendt sit kørekort, og ikke havde fået det generhvervet.

Dette var patruljen dog ikke helt enige i, så nu venter der bilisten et ’efterspil’ af dem, der koster penge.

Slagter Anders Ole Engen har opsagt sit lejemål og stopper, når sommeren er forbi. Det gør han af mange forskellige årsager, som han ikke p.t. har tid til at uddybe, siger han til avisen.

Det er nu ingen hemmelighed, som Henry Andresen, der er udlejer, så ganske rigtigt siger: “Nu handler det om at finde den rette person, som kan drive en specialforretning videre med godt kød, specialiteter, spændende pålæg samt mad ud af huset. Den person findes helt sikkert”.

Midtbyen er afhængig af en sådan butik, så går du med en drøm om at blive selvstændig, så har du muligheden nu.

Evt. Spørgsmål vedr. butikken kan ske til Henry.Andresen@gmail.com.

En netop offentliggjort status på Sundhedsaftalen 2015-2018 viser, at en række tiltag er sat i gang for at mindske ulighed i sundhed. Samtidig har Nordjyllands Sundhedskoordinationsudvalg fortsat fokus på at gøre op med ulighed i sundhed.

Sundhedsaftaler med borgerens behov i centrum
Region Nordjylland, de nordjyske kommuner og landsdelens praktiserende læger har netop lavet en statusrapport med de foreløbige resultater halvvejs inde i aftaleperioden for Sundhedsaftalen 2015-2018. Der er allerede en lang række synlige resultater. Blandt andet inden for et af aftalens fire pejlemærker, som handler om at reducere den sociale ulighed i sundhed. Eksempelvis tiltag i forhold til forebyggende undersøgelser af førskolebørn.

– Der er en social forskel i hvilke børn, der kommer til de forebyggende helbredsundersøgelser. Så vi har aftalt, at regionen sender breve til de forældre, som ikke kommer til undersøgelserne med deres børn. Der er også aftalt en elektronisk kommunikationsvej mellem almen praksis og sundhedsplejen om bekymringsbørn og 5-års status. Det skaber bedre rammer for den tidlige opsporing af børn med fysiske, sociale eller mentale problemer, siger Pernille Buhelt, der er formand for Sundhedskoordinationsudvalget.

Næstformand i Sundhedskoordinationsudvalget, Anders Broholm, fremhæver arbejdet med at lave koordinerede indsatsplaner for borgere med psykisk sygdom og misbrug.

– Det er vigtigt at sikre, at disse udsatte borgere har sammenhængende forløb i sundhedsvæsnet. Vi har en fælles opgave med at få klarlagt ‘hvem gør hvad hvornår’, og derfor sætter vi borgerens behov i centrum og sikrer en samtidig og koordineret behandling af deres psykiske lidelse og deres misbrug. Hvis ikke vi gør det, risikerer vi, at de bliver underbehandlet eller i værste tilfælde afvist med den begrundelse, at de skal være i misbrugsbehandling, før de kan behandles for deres psykiske lidelse – eller omvendt, siger Anders Broholm.

Forebyggelse af social ulighed allerede inden fødslen
Derudover er der en række nye tiltag i støbeskeen, som kan være med til at reducere uligheden i sundhed. Eksempelvis skal der udvikles en model for tidlig opsporing af sårbare gravide, så kommuner og region kan sætte ind med den nødvendige støtte på et tidligere tidspunkt.

– Mange er socialt udsatte, allerede inden de bliver født, så den helt tidlige indsats er enormt vigtig. Hvis vi kan lykkes med den tidlige opsporing og efterfølgende indsats, så vil der både være en fantastisk menneskelig og økonomisk gevinst, er Anders Broholm og Pernille Buhelt meget enige om.

– Vi har derfor allerede og vil fortsat have stor fokus på ulighed i sundhed, for vi skal gøre vores yderste for at mindske uligheden på sundhedsområdet. Det er vores ansvar som systemer og sektorer at sikre, at der ikke er så store skævheder i et rigt land som Danmark.

Udpluk af nye aftaler og resultater
– Øget brug af forebyggende helbredsundersøgelser for børn

– Henvisning til kommunal forebyggelse

– Handleplan for borger og patientinddragelse

– Sundhedsaftale om osteoporose

– Etablering af Telemedicinsk servicecenter

– Aftale om træning i stedet for operation

– Aftale om ledsagelse i forbindelse med indlæggelse

– Aftale om opgaveflytning mellem sektorer

– Rammeaftale på kronikerområdet

Status på disse og mange flere resultater kan læses i Status på Sundhedsaftalen 2015-2018, der ligger på www.rn.dk/sundhedsaftalen2015.

PH Vendelbo, Sæby, skal afholde Danmarksmesterskab for politihunde 2016.

I Danmark er der et veletableret korps af politihunde. Og i Europa er de blandt de bedste.

Der afholdes årligt et Danmarksmesterskab for politihunde, hvor de bedste hunde og førere kæmper om at blive nummer et i Danmark.

Og i år afholdes danmarksmesterskabet i Nordjylland – og lokale PH Vendelbo, Sæby er arrangør.

”Vi er ovenud stolte over at Dansk Politihundeforening har valgt netop vores klub til at arrangere og afholde mesterskabet – og alle sejl er sat”, udtaler formand Stig Pedersen, og fortsætter ”Det er et stort projekt og kræver mange hænder – og selv om vi er en relativ lille klub med 40 aktive medlemmer, så er stort set alle engageret i planlægning og gennemførelsen af dette Danmarksmesterskab, og det gør en formand stolt”.

Mange aktiviter for publikum
”Vi har i år valgt at gøre DM publikumsvenligt, og har i den forbindelse mange tilbud til hundeinteresserede. Der vil være 3 foredrag, boder på standpladsen, mulighed for træning af egen hund og meget mere”. Alle er velkomne, se programmet på websitet www.phdm2016.dk

Hunden er rammen om et godt DM
Selvom kampen er hård om at vinde Danmarksmesterskabet, så foregår det i en kammeratlig ånd, og hund og fører udgør et team, der skal løse opgaverne sammen.

Mange opgaver for politihunde
Politiet i Danmark har siden 1907 brugt hunde til forskellige opgaver. I dag bruges hundene til at søge efter savnede eller eftersøgte personer, og til at lede efter blod, spyt, sæd, hår og andre spor, som mennesker efterlader på skades- eller gerningssteder.

Hundene bruges også, når en gerningsmand skal standses og ikke efterkommer politiets ordre om at stoppe.

DM 2016 åbnes fredag d. 23. september af Borgmester Birgit Hansen og formand for Politihundeforeningen Bent Preben Nielsen.

DM på Toppen 2016 Fakta:
DM 2016 foregår i tidsrummet 23. – 25. september, og foregår på arealerne ved og i nærheden af Hotel Skagen Strand i Bunken.

Der er 48 hundeførerer med hund, der skal dyste i 3 klasser, og 54 officials, dommere og figuranter.

Der konkurreres i 3 klasser:
Patruljeklassen

Kriminalklassen

Vinderklassen

I hver klasse er der 11 øvelser, og vinder er den hund, der opnår flest point samlet:

1. Fri ved fod (dressur)
2. Apportering
3. Halsgivning
4. Spring
5. Afdækning
6. Fri ved cykel
7. Gerningssted
8. Sporsøg
9. Rundering
10. 4 min stop
11. Stop med stok

I anlægget i Syvsten afholder Syvsten og Omegns Borgerforening, torsdag den 23. juni en hyggelig Sct. Hans aften. Det starter kl. 18,00 med fællesspisning af medbragt mad, og der er også varme på grillen.

Bålet tændes kl. 20,00, og her vil forstander på Hørby Efterskole, Mogens Vestergaard, holde båltalen, hvor efter heksen vil flyve.

Der kan købes øl, vand, vin og kaffe.

”Kom til en hyggelig aften i forhåbentlig dejligt vejr”, siger Niels-Ove Vestergaard fra Syvsten og Omegns Borgerforening.

Færgerederiet Fjord Line, der sejler mellem Hirtshals og Norge, roser Sæby på rederiets hjemmeside.

Sæby er ikke en by, Sæby er en tilstand, konstateres det flot, og så fortæller skribent Hilde Sander Meling ellers, at i Sæby kan man opleve kunstnerisk mangfoldighed, herligt folkeliv, god mad fra havets spisekammer og strandliv.

Sitatet eies av en av de mange nordmennene som har sommerhus i Sæby, og som stadig kommer tilbake til den lille byen på østkysten av Danmark. Når solen skinner over hustakene i sommermånedene fordobler innbyggertallet seg. – Hit kommer turistene for å oppleve kunstnerisk mangfold, yrende småbyliv, god sjømat, vingårder, og strandliv, forteller turistsjef i Sæby, Inger Grund Petersen.

Læs mere ved at klikke her

På Sæbygaard Slot er der sankthans fest torsdag den 23. juni med sommersang og vin i kælderen, båltale og bål syd for slottet.

Programmet ser således ud i år:
Slotskælderen klokken 20.15.
Bålet tændes klokken 21.30.
Båltalen holdes af Vivi Dybdahl.

Sankthans aften arrangeres af Sæbygaards Venner, og du kan læse mere om støtteforeningen – og melde dig ind for at bakke op om arbejdet med at bevare dette smukke sted og område – via dette link.

Hos Dybdahl Erhvervstøj i Østervrå er der fuld fart på med totalløsninger, enkeltstående ordre og webshops til alle brancher og private. Det privatejede firma har netop udvidet lagerkapacitet og kan samtidig fejre 20 års jubilæum, som de har valgt at markere med åbent hus og fremvisning af de nye faciliteter.

De er rent ud sagt i arbejdstøjet hele tiden hos Dybdahl, for erhvervsbeklædning er hårdt arbejde, konkurrencen er skarp, så det handler om marginaler. Udviklingen indenfor erhvervsbeklædning følges tæt, for det er en branche, hvor kunderne hele tiden stiller nye krav og forventninger til leverandørerne. – Vi forsøger hele tiden at have fingeren på pulsen, så vi altid kan vejlede vore kunder om de nye tiltag, siger Kim Dybdahl, der på 20. år står i spidsen for firmaet.

Kunderne er bredt fordelt på alle brancher og kommer fra hele Danmark, men også Sverige, og Kim Dybdahl er godt tilfreds med at bo lige midt i Vendsyssel, en placering han synes passer fint i f. til kundegrundlaget.

Funktionelt og smart
Arbejdstøj anno 2016 er rigtig mange ting. Det skal selvfølgelig være funktionelt, men det må også gerne være smart med lommer, farver, nitter, knapper o. lign, derudover har Dybdahl et bredt sortiment i sikkerhedssko og sportstøj. – Vores forretningskoncept er enkeltstående ordrer, men også profilopgaver, hvor vi leverer arbejdstøj til hele virksomheder, lige fra direktøren til lærlingen – kvinder og mænd, fortæller Kim Dybdahl. Der er også en livlig trafik på de fem webshops, som betyder, at der dagligt er et stort pakkearbejde. – Sortimentet i vore fem webshops er meget lig hinanden, det er indkøbsmodellen, der er forskellig og tilpasset vores kunders ønsker, forklarer Kim Dybdahl og fortsætter, mange af vore kunder har faste aftaler, og derfor har vi også registreret kundernes medarbejdere, så vi hurtig kan pakke ordrene til hver enkelt ansat.

Nye lokaler
Det begyndte for 20 år siden – i 1996, hvor den lokale vinduesfabrik EBJ-Glas senere Pilkington fik leveret arbejdstøj fra Dybdahls daværende herre- og dametøjsbutik i Butikscentret, og herfra udviklede det sig lige så stille. Udviklingen på arbejdsmarkedet gjorde, at det blev mere og mere almindeligt at arbejdsgiveren betalte til arbejdstøjet, der kom logoer og sidste men ikke mindst, så har sikkerhed på arbejdspladsen også haft en stor indflydelse på erhvervsbeklædningen. I 2012 flyttede Dybdahl Erhvervstøj til Hjørringvej 439, en god beliggenhed i Østervrås hovedgade og lokaler, der kunne opfylde behovet for større lagerkapacitet. Seneste er det gamle lager fjernet og erstattet med et nybyggeri på 240 m², som rummer trykkeri og pakkeri samt lagervarer på vej ind og ud. – Det har lettet os betydeligt i vores daglige arbejde, fortæller Kim Dybdahl.

Jubilæet og nybyggeriet markeres den 17. juni med åbent hus på Hjørringvej 439. – Vi stiller et telt op og byder på et let traktement og drikkevarer, og vi håber, at rigtig mange har lyst til at komme ind og se vores lokaler, lyder opfordringen.

ÅB

Fem kommuner har søgt om status som frikommune og søger bl.a. om lov til at engagere arbejdsløse som frivillige, uden at det går igennem en forening. Frivilligrådet frygter, at der kan blive tale om en ren spare øvelse, hvor målet ikke er at få den ledige i job, men at udnytte de frivillige som gratis arbejdskraft.

Civilsamfundet både kan og vil bidrage på velfærdsområdet. Udenlandske undersøgelser, bl.a. fra EU-projektet VERSO, viser gode resultater i forhold til at bruge frivillighed som en vej til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Her er målet at få de ledige i job. Der hvor der er et problem er, når målet bliver at få løst kommunale opgaver med gratis arbejdskraft, og netop kommunernes pressede økonomi og det øgede pres på velfærden, på grund af den voksende gruppe af ældre, er blandt kommunernes begrundelser i ansøgningen om at få dispensation til at engagere frivillige i kommunerne.

”I Frivilligrådet så vi hellere, at man afprøvede mulighederne i at give ubegrænset adgang til at være frivillig for ledige og efterlønsmodtagere, men i regi af civilsamfundet og de frivillige foreninger. Når det er kommunerne, der formidler frivilligheden, bliver der tvivl om, hvad målet er, og der er risiko for, at det bliver en ren spare øvelse, hvor frivillige på dagpenge udfører gratis arbejde, som kommunen ellers skulle have betalt ansatte for, og som ikke bringer den ledige tættere på arbejdsmarkedet”, siger Frivilligrådets formand, Vibe Klarup Voetmann.

”Frivilligrådet hilser det offentliges store interesse for mere borgerinvolvering, øget samarbejde med civilsamfundet og anerkendelse af værdien i det frivillige arbejde velkomment. Men samtidig må vi pointere, at samspillet mellem det offentlige og civilsamfundet kræver, at vi holder tungen lige i munden.  Vi skal passe på med ikke at krænke grundlæggende hensyn til faglighed, borgernes rettigheder samt den frivillige sektors uafhængige, kritiske rolle”, siger Vibe Klarup Voetmann.

Nogle af forslagene i kommunernes ansøgning går temmelig vidt, fx i forhold til uddelingen af § 18-midler. Her vil kommunerne fritage enkeltpersoner eller grupper fra skattemæssige konsekvenser ved udbetaling af offentlige støttemidler. Dette er en af de ting, som Frivilligrådet vil følge med kritisk overvågenhed.

De fem kommuner, der har søgt om frikommunestatus er Nordfyn, Holbæk, Ringkøbing-Skjern, Assens og Slagelse.

Camilla Hjortholm fik torsdag som den eneste på holdet topkarakteren 12, da hun på Odder Handelsfagskole var til eksamen i sin fagprøve som elev hos Click Sæby, hvor hun 31. august nu med sikkerhed er uddannet butiksassistent.

– Jeg var godt nervøs inden eksamen, hvor jeg skulle forsvare min fagprøve og fortælle, hvordan jeg havde bygget det hele op. Så jeg var glad, da jeg fik min karakter og det blev vist på en stor skærm, hvor skolen fortalte om 12-tallet, fortæller Camilla Hjortholm.

Fredag holder hun en velfortjent fridag, men lørdag kan hun igen træffes hos Click i Grønnegade i Sæby.

Hun valgte som fagprøve at arbejde med Sony Action Kamera, og fagprøven omfattede blandt andet udstilling i butikken, markedsføring, salg, kundeaftner, demonstration og ikke mindst den afsluttende rapport om det hele, som dannede baggrund for det fine eksamensresultat.

Click har et stort og bredt udvalg af action kameraer i butikken i tæt samarbejde med Sony, som er en af de førende leverandører inden for den slags udstyr. Sony’s Action kameraer indeholder utrolig mange fine muligheder.

– Det er et helt fantastisk action kamera. De har formået at skabe noget, som ingen andre har, både grundet en fantastisk stabiliseringen og ikke mindst på grund af det geniale, at der sammen med kameraet er et ur, som man både kan styre optagelserne fra og samtidig også se live, hvad der optages.

-Det skyldes den indbyggede WIFI, der skaber intern forbindelse mellem produkterne og dermed sikre de bedste optagelser og kontinuerlig mulighed for korrektion, fortæller Camilla Hjortholm.

Efter de sidste måneder i praktik i Sæby er hun 1. september uddannet butiksassistent med speciale inden for foto. Det betyder blandt andet, at han ved rigtig meget om foto, kameraer, teknik, video med videre, og hun er hun også rigtig god til at fotografere.

-Det er en rigtig spændende verden, og som elev hos Click får jeg lov at prøve rigtig meget også inden for fotografering, fortæller Camilla Hjortholm, der er født i Morild og bor i Thorshøj.

Uddannelsen som butiksassistent varer fire år og begyndte for Camilla Hjortholm med to år på handelsskolen i Frederikshavn.

”Efter vi har fået armene ned i forbindelse med den super flotte opbakning til åbningen i går, har vi nu trukket den heldige vinder i konkurrencen om en Weber Grill”, fortæller den glade købmand Claus Karlsen.

Vinderen blev Ole Nielsen fra Haldbjerg, der på trods af afstanden handler størstedelen af familiens indkøb i Meny, Sæby, da hustruen arbejder i Sæby, og børnene er i institution i byen.

Grillen indvies allerede lørdag, da yngstedatteren fylder 4 år, og der skal helt sikkert bøffer på grillen”, siger den glade vinder Ole Nielsen.

På Facebook deltog ikke mindre end 535 personer i konkurrencen, om hvornår den nye butik skulle indvies, så lidt heldig har han da været.

Torsdag den 16. juni var det 10 år siden, at den forbrugerejede nordjyske internetleverandør Bredbånd Nord blev etableret. I dag er hver 4. husstand i Frederikshavn Kommune koblet op, og den gennemsnitlige hastighed er på 10 år blevet 20 gange hurtigere. Gennemsnitshastigheden er nu på 40 megabit up- og download.

I 2006 valgte de tre nordjyske el-selskaber Brønderslev og Oplands Elforsyning, Han Herreds Elforsyning og Elforsyningen Sydvendsyssel at etablere et fælles fiberselskab. Det nye selskab havde 250 millioner kroner med i startkapital, og visionen var at bygge en digital infrastruktur til vendelboerne baseret på fremtidens lyslederteknologi. Ideen viste sig at være særdeles bæredygtig, og i dag er Bredbånd Nord tilstede i store dele af den nordjyske region.

Udviklingen er især gået stærkt i Frederikshavn Kommune. Her er knap 7.700 husstande koblet på Bredbånd Nords fibernet, der i dag er ejet af HEF i Aalborg, Nord Energi i Hjørring og Nyfors i Brønderslev (Nyfors udtræder dog af ejerskabet inden for en overskuelig fremtid efter fusionen med SE). Frederikshavn Kommune ligger derfor i den høje ende af de nordjyske kommuner med en gennemsnitshastighed på 40 megabit up- og download, hvilket er 20 gange hurtigere end for blot 10 år tilbage.

10 års teknologisk kvantespring
Teknologisk er der også sket meget de seneste 10 år. I 2006 var det ifølge Danmarks Statistik knap 68 procent af de danske husstande, der havde adgang til internettet. I dag er dette tal steget til 94 procent. Ligeledes ifølge Danmarks Statistik var det i 2006 72 procent af de private husstande, som stadig anvendte et analogt modem, mens henholdsvis 19 procent og 17 procent anvendte ISDN og ADSL:

– 10 år er nærmest en menneskealder inden for vores verden. De første forbindelser, som vi tilbød, var på 2 megabit up- og download, og det var altså forbindelser, som var minimum fire gange hurtigere end den gennemsnitlige. I dag tilbyder vi forbindelser på op til 1.000 megabit up- og download til vores erhvervskunder, mens gennemsnittet for alle vores kunder ligger på 58 megabit. Derfor er det sjovt for os at kigge tilbage på den teknologi, der var, da vi startede, i forbindelse med vores jubilæum, siger adm. direktør Søren Juul Hansen.

En lang række forskere peger på, at udviklingen vil gå endnu hurtigere efterhånden som flere og flere enheder kobles på boligens trådløse Wi-Fi:

– Vores undersøgelser viser, at en gennemsnitlig nordjysk husstand anno 2016 har mellem 10 og 30 enheder koblet på hjemmets trådløse internet på en gang. Om få år vil det tal være mangedoblet på grund af internettets 3. bølge: Internet of Things (IoT), fortsætter Søren Juul Hansen.

Internet of Things handler om, at mange af produkterne i hjemmet, fx TV, køleskab, strygejern, kaffemaskine, persienner, el-pærer mv., kobles til internettet. Mange af disse ting vil kunne styres fra en computer, tablet eller smartphone med en tilhørende app, og det vil på kort tid øge hastighedsbehovet markant:

– Tidligere sagde vi, at hastighedsbehovet blev fordoblet hvert 2. eller 3. år. Men fremover kommer det til at gå endnu hurtigere. Til eksempel kan nævnes de nye 4K-fjernsyn, hvor hver enkelt TV har brug for en 15 megabitforbindelse. Har du to eller tre fjernsyn kørende på én gang på børneværelser og lignende, bliver der behov for en yderst kraftig internetforbindelse, fortsætter han.

I det hele taget kigger Bredbånd Nord mere på fremtiden end fortiden – også selvom der nu er 10 år at kigge tilbage på. En af de eksperter, som Bredbånd Nord lytter til, er David Clark, der er professor på verdens førende IT-universitet, MIT i USA. Han peger blandt andet på, at når de unge digitalt indfødte bliver voksne og indtager arbejdsmarkedet, så vil udviklingen for alvor begynde at accelerere. Derudover peger han og en række andre internationalt anerkendte eksperter på, at de forskellige enheder, der bliver koblet på internettet, selv begynder at tænke og agere i sammenhænge, så eksempelvis kaffemaskinen selv tænder ud fra viden fra vækkeuret om, hvornår husstanden vågner om morgenen:

– Fremtiden tegner særdeles spændende, og vi glæder os over, at vores ejere for 10 år siden turde være visionære og satse på fiber. Det er en teknologi, der for hvert år, der går, kommer mere og mere til sin ret på grund af den nærmest uendelige kapacitet, som den rummer, siger Søren Juul Hansen og fortsætter: – Vi vil derfor ufortrødent fortsætte med udrulningen, så endnu flere nordjyder kan blive koblet på den digitale motorvej og blive klar til fremtiden.

Østervrå Anlæg danner igen rammen om årets Skt. Hans Aften, torsdag den 23. juni. Årets båltaler er Rasmus Haugaard, Gersholt. Han vendte for et par år siden tilbage til egnen for at overtage sit barndomshjem, gården Gersholt. Rasmus Haugaard vil bl.a. i sin båltale komme ind på det at vende hjem, og hvad det betyder for ham, hans kone og deres tre børn.

Det grønne hold i anlægget har sørget for, at der bliver rigeligt med bålmateriale, og et par naboer til anlægget hjælper med at få bålet stablet sammen. Heksen har Bødkergården lovet at stå for.

Skt. Hansbålet er flyttet tilbage på den anden side af bybækken, og i stedet bliver der et ekstra og mindre bål ved foden af bakken, hvor KFUM-spejderne hjælper børnene med at bage snobrød. Spejderne varme også op under vaffeljernene, så alle der har lyst kan nyde det sprøde og lækre bagværk.

ÅB

Effektiv nabohjælp er, viser undersøgelser, et af de bedste værn mod indbrud.

“Årvågne naboer, der står sammen, gør det bøvlet at være indbrudstyv,” siger politikommissær Claus Serup fra Nordjyllands Politi, der opfordrer til, at man laver aftaler med hinanden, inden man tager på ferie – eller tilmelder sig nabohjælps-ordningen.

Små 15.000 nordjyder er juni 2016 tilmeldt det organiserede nabohjælps-netværk, nabohjælp.dk.

Og – lyder det fra politikommissær Claus Serup – det behøver ikke at være svært at være nabohjælper; selv lidt har ret. Forstået sådan at det faktisk er små ting, der gør, at tyven går uden om ens hjem.

Politikommissæren opfordrer til, at man følger fem følgende råd.

• Sørg for, at det ser ud som om, der er nogen hjemme: Aftal fx med naboen, at de skubber posten ind ad brevsprækken, tømmer postkassen, smider affald i skraldespanden, rykker rundt på havemøblerne, hænger lidt vasketøj til tørre, fylder skraldespanden eller parkerer en bil i indkørslen.
• Fjern værdigenstande, så man ikke kan se dem udefra.
• Fjern redskaber i din have – de kan måske bruges til at brække et vindue op. Men rod gerne, fx med lidt legetøj, i haven og lad opvasken stå på køkkenbordet.
• Brug tænd-/slukure til lys.
• Kig på dit hus med indbrudstyvens øjne. En høj hæk og gode gemmesteder er noget, som tyven kan lide.

Få flere gode råd på www.stopindbrud.dk

Se også Det Kriminalpræventive Råds video om det gode naboskab, her: https://www.youtube.com/watch?v=lwt5sfaA5kk

Til næste skoleår har Stidsholt ansat en profil som træner til håndbold linjen.

Helle Dam Dyhr (tidl. Dam Nielsen) er tidligere spiller på elite niveau. Helle har spillet i Lyngså BK (ungdom), LSU Sæby (ungdom og 1 år i ligaen), Fox Team Nord (3 år i ligaen) og Randers HK (3 år i ligaen). Hun har videre været anfører og en profil på en række udvalgte ungdomshold og på Y-landsholdet.

Som spiller var Helle i sine unge dage et stort talent på venstre back, ligesom hun var kendt for sit gode forsvarsspil. Som spiller har Helle været kendt for sin flid og sit hårde arbejde på banen, ligesom hun også var både første og sidste mand til træning. Der er ingen nem vej til succes, og Helles professionelle indstilling har altid været et kendetegn.

Helle skal forestå den taktiske og fysiske træning på håndboldlinjen samt undervise på skolens fitnesslinje. Hun er 34 år, er uddannet fysioterapeut, og har siden 2009 arbejdet hos BeneFit Sæby Fysioterapi.

”Jeg er meget glad for, at det er lykkes for at os at ansætte Helle Dam Dyhr”, udtaler Forstander Brian Andersson – og fortsætter: ”Det er en positiv og energisk person med solid erfaring fra håndboldligaen samt gode fysioterapeutiske egenskaber, som eleverne på Stidsholt kan se frem at møde i det kommende skoleår”.

Hardy Nielsen fra Sæby stod forrest, da Hjørring Amts Biavlerforening på Hjørring Dyrskue præsenterede endnu en ny og spændende måde at bruge naturens honning på.

På Hjørring Dyrskue præsenterer foreningen, som tæller biavlere fra store dele af Nordjylland, blandt andet nyslynget honning, Lynghonning og honning fra de forskellige årtider, og så den stærke nyhed: En honning med chili og hvidløg.

– Den er rigtig god også til at pensle en bøf eller andet grillmad med, så får du en fantastisk smag, fortæller Hardy Nielsen fra Sæby. Han er bestyrelsesmedlem i Hjørring Amts Biavlerforening og en af eksperterne på foreningens stand.

Hardy Nielsen har selv fire familier i sin bigård i Sæby-området, og når de fire er fyldt op kan der være i alt 40.000 bier travlt beskæftige med at forsyne os Honning-nydere med den sunde vare fra naturens spisekammer.

Hjørring Amts Biavlerforening har til huse på adressen Astrupvj 315 nær Sindal, hvor man finder foreningens skolebigaard, som bruges flittigt til undervisning. Interesserede er altid velkommen til at kigge forbi.

Lidt fakta om bier:
En bidronning lægger 2500 æg om dagen
Bierne skal besøge 1,5 millioner blomster pr. glas honning
Bierne skal flyve 100.000 kilometer pr. glas honning
Der er op til 70.000 bier i et stade.

Se mere om biavlerforeningen ved at klikke her.

Midsommervise, sommerfest og lyse sommernætter. Sankt Hans er ganske nær, og i år bliver det med tv i hælene, når bålene tændes og heksene sendes til Bloksbjerg. TV2Nord er på sommertur, og 23.juni når de frem til Frederikshavn Kommune på samme tid som Skt. Hans bålene tændes og midsommeren er klar til at overtage sommerland såvel som tv-skærme. TV2Nord har valgt at sende direkte tv fra Skagen Sønderstrand, Bangsbo i Frederikshavn og havnen i Sæby, når aftenens arrangementer er i gang.

Et af Danmarks mest traditionsrige Sankt Hans arrangementer finder nok sted ved Vippefyret i Skagen, hvor bålet tændes på stranden, som det er blevet i århundreder. Publikum kan opleve stemningen, der er foreviget i det verdenskendte maleri, som P.S. Krøyer malede i 1906. I år er TV2Nord altså med sammen med de tusinder af turister og skawboere, der plejer at dukke op til bålet. Drachmanns Midsommervise bliver sunget som et af de faste indslag, og i år bliver båltalen leveret af Lars Ramme Nielsen, der er markedsdirektør i VisitDenmark i Tyskland. Turisthus Nord og Frederikshavn Kommune arrangerer, og uanset om det bliver sol eller regn, så skal sceneriet med bålet på stranden nok sende sommerhumøret i vejret. Også hos tv-seerne.

Men også Midsommerfesten ved Møllehuset og Bangsbo i Frederikshavn er omgærdet traditioner. Her kan man høre årets båltaler borgmester Birgit S. Hansen. Udover live-tv på TV2, er der også et liveband ”Mellem os”, og selvfølgelig bliver en heks sendt til Bloksbjerg, i år er den kreeret af Sydbyens Aktivitetscenter. Sankt Hans i Bangsbo bliver arrangeret af Frederikshavn Museumsforening, Bangsboudvalget, Restaurant Møllehuset, Ishuset ved Møllehuset, Bangsbo Botaniske Have, Frederikshavn Kommunes Park & Vej og Nordjyllands Kystmuseum.

I Sæby er TV2Nord på havnen, hvor musikken er med til at sætte fut i bålet og arrangementet. Og uanset om man oplever aftenen hjemme foran fjernsynet eller dukker op til arrangementet, så kan man høre Sæby Garden spille, Musikskolens Ungdomsorkester underholde og Musikkorps Sæbys trompetister blæse solen ned. Det er Lions og Sæby Borgerforening, der arrangerer, og aftenens båltaler er museumsinspektør Jens Thidemann fra Nordjyllands Kystmuseum. Sankt Hans aften i Sæby byder også både på mulighed for at deltage i det berømte Sæby Anderæs og synge Midsommervisen – Vi elsker vort land – som fællessang. Så bliver det næppe mere Sankte Hans, Sankte Hans.