Quantcast
Channel: Bekendtgørelser – SaebyAvis.dk – lokale nyheder fra Sæby
Viewing all 11173 articles
Browse latest View live

BDO – Tour De Nord gentager successen

$
0
0

For 3. år i træk har BDO inviteret til BDO’s Tour de Nord, hvor de udfordrer deres kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere på 140 km cykelløb rundt i det nordjyske. Sidste år fik de igen mange positive tilbagemeldinger fra glade deltagere, og de gentager derfor successen.

De har 3 starthold med forventet gennemsnitsfart på hhv. A: 28 km/t, B: 25 km/t og C: 22 km/t. Der vil nok også være et par udbrydere!

Tour De Nord finder sted lørdag den 27. august, hvor der vil komme ca. 100 glade cykelentusiaster igennem Sæby til depot hos BDO på Sæbygårdvej 25. Turen starter og slutter i Frederikshavn, men inden da har turen været langt mod nord, vest og syd, inden bjergetapen over Understed-bakker slutter turen af.

BDO forventer, at cykelrytterne vil komme til Sæby i tidsrummet 12 – 16, og de ønsker alle cykelrytter en god lørdag med høj sol og medvind på hele ruten.

 

 

 

 


Kommende arrangementer i Sæby og omegn

$
0
0

SaebyAvis.dk har modtaget nedenstående arrangementskalender fra Sæby Turistbureau.
Kalenderen løber fra onsdag den 24. august og frem til onsdag den 7. september, og indeholder både nye og faste arrangementer.
Kender du til andre arrangementer der ikke er nævnt her, kan oplysningerne sendes til avisen på info@saebyavis.dk.
De vil herefter blive tilføjet kalenderen.

Onsdag 24. august
kl. 14.00: Sæby Pensionist & Efterlønsklub starter op igen i Sæby Kulturhus med musik ved Volstrup Harmonikaklub.

kl. 19.00: Havevandring hos Birhe og Erik Matthiasen, Hjørringvej 496, Østervrå. Arr. Sæby Havekreds.

Torsdag 25 august
Kl. 13.30: Bankospil og Amerikansk Lotteri på Sæby Ældrecenter. Arr. Husets Venner.

kl. 14.00-15.30: Gå ikke glip af denne spændende guidede byvandring i kunstnernes fodspor. Tilmelding og betaling på Sæby Turistbureau senest kl. 12.00 samme dag.

kl. 19.00-21.00: Agersted Harmonikaklub øver ved Åcaféen og bådudlejningen midt i Voerså. Gratis adgang.

Lørdag 27. august
kl. 11.00: Musik med Ole Gas på Sæby Torv. Arr. Sæby Handelsstandsforening.

Søndag den 28. august
11.00-16.30: Sommertræf i Skovlyst, Kildevej 51, Sæby. Underholdning af Frederikshavn Harmonikavenner, Reinhardt Frahm og Jytte Nielsen. Dans. Entré kr. 90,- inkl. tre håndmadder + en øl/vand. Tilmelding tlf. 29 93 35 64 eller tlf. 98 46 24 27. Arr. Ældre Sagen Sæby og Kulturhus Skovlyst.

Tirsdag 30. august
kl. 14-15.30: Byvandring i Sæby til fods med vores guide. Mødested og betaling på Sæby Turistbureau. Tilmelding senest kl. 12 på dagen.

14.00-15.30 Uhr: Erleben Sie Sæby zu Fuβ mit unserem deutschsprachigen Führer bei dieser spannenden Stadtführung durch das idyllische Sæby. Preis: DKK 95. Kinder 4-12 Jahre DKK 25. Anmeldung und Bezahlung: Sæby Touristbüro, spätestens 12.00 Uhr am selben Tag.

Onsdag 31. august
kl. 14.00: Foredrag i Sæby Kulturhus med Orlogskaptajn Tommy Pedersen om Siriuspatruljen. Arr. Sæby Pensionist & Efterlønsklub.

kl. 20.00: Lygtefest hos Margrethe og Anker Christiansen, Kærvej 4, Sæby. Arr. Sæby Havekreds.

Torsdag 1. september
kl. 09.00: I anledningen af Blå September er der børnearrangement på Sæby Torv, hvor børn fra Dybvad Børnehave har lavet Blå sten til springvandet. Der vil være lidt godt til ganen sponsoreret af Brugsen i Skagen.

Lørdag 3. september
kl.11.00: Folkedans på Sæby Torv. Arr. Sæby Handelsstandsforening.

kl. 14.00-17.00: Super Brugsen Sæby afholder igen i år Vinfestival på Sæbygaard Slot. Der vil være ca. 100 forskellige vine at smage på.

Søndag 4. september
kl. 12.00-16.00: Økologisk høstmarked på Zenas-Pedersholt, Tryvej 201, Dybvad. Oplev et lille økologisk jordbrug i drift. Der er smagsprøver på egne økologiske fødevarer.

Tirsdag 6. september
kl. 10.00: Husorkestret spiller op til syng sammen på Sæby Ældrecenter. Arr. Aktivitetshuset.

14.00-15.30 Uhr: Erleben Sie Sæby zu Fuβ mit unserem deutschsprachigen Führer bei dieser spannenden Stadtführung durch das idyllische Sæby. Preis: DKK 95. Kinder 4-12 Jahre DKK 25. Anmeldung und Bezahlung: Sæby Touristbüro, spätestens 12.00 Uhr am selben Tag.

Onsdag 7. September
kl. 14.00: Musik og sang med Asta Nielsen i Sæby Kulturhus. Arr. Sæby Pensionist & Efterlønsklub.

Åbningstider:

Kunsthåndværkere
Glashuset: Gasværksvej 40 B, Sæby. Arbejdende værksted med glaskunst. Åbent mandag – fredag kl. 11-17, lørdag kl. 11-13 og søndag kl.11-17. I hele september laves der Blå Udstilling i anledningen af Blå September.

Ravsliberen: Algade 12 A, Sæby. Arbejdende værksted og Ravmuseum. Åbent mandag-fredag kl. 10-17.30 og lørdag kl. 11-13.

Gallerier
Galleriet ved Frank’s Restaurant: Havnen 12, Sæby. Hver dag udstiller Kunstneren Jan Klein sine billeder i gallerilokalet fra kl. 11-24.

Galleri Lene Nürnberg: Algade 14, Sæby. Åbent tirsdag-fredag kl. 10.30-16.30 og lørdag kl. 09.30-13.00.

Galleri Nordenvind: Algade 14, Sæby. Åbent kl. 12.30 -16.30 torsdag-søndag, eller efter aftale på 21 75 64 09. Se mere på www.nordenvind.dk.

Galleri Valdemar: Vestergade 4, Sæby. Åbent mandag-fredag kl. 11-17 og lørdag kl. 10-13. Se mere på www.gallerivaldemar.dk . I anledning af Blå September vil der hele september md. være 50% på varer mærket med blåt.

Sæby Porcelæn – Niels Møller: Algade 4 st. th., Sæby. Åbent mandag-fredag kl. 12-17.30 og lørdag kl. 10-13.

Museer
Herregårdsmuseet Sæbygård: Sæbygårdvej 49, Sæby. Åbent tirsdag – fredag og søndag kl. 12-16. Entré kr. 50,-. Sæbygård Cafeen åbent samme dage kl. 12-16.

Minibyen Sæby: Solsbækvej 39, Sæby. Åbent mandag-onsdag kl. 8-12 og fredag kl. 8-12. Entré: 20,- kr. voksne. Gratis adgang for børn ifølge med voksne.

Sæby Museum: Algade 1-3. Åbent: mandag-fredag kl. 11-15. På museet fortælles om middelalderen, turismens tidlige historie og Sæbys guldalderkunst.

Voergård Slot: Voergård 6, Flauenskjold. Åbent alle dage kl. 11-16 til og med den 28.8.

Aktiviteter
Aktivitetshuset, Sæby Ældrecenter: Linedance for begyndere hver mandag kl. 13.30-15.
For pensionister og efterlønner.

Bibliotek – Sæby: Rådhuspladsen 1. Åbningstid med betjening: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 10-17, fredag kl. 10-14 og lørdag kl. 10-13. Åbningstider selvbetjening: Åbent alle ugens dage kl. 07-21. Adgang til internet.

Bibliotek – Østervrå: Vrængmosevej 2 B. Åbent mandag kl. 14-17 og torsdag kl. 15-19.

De Rappe Nåle – patchworkforening: Manegen, Sæby Kulturhus. 1. mandag og 3. torsdag kl. 19-22 hver md. sy, strik og snak.

Hotel Viking Aqua Spa & Wellness Resort: Sæby. Åbent alle dage kl. 09-19. Se alle arrangementer på www.hotelviking.dk

Kroket: Dybvad Kroketklub, sportspladsen ved Dybvad Hallen. Hver tirsdag kl. 18.30..

Kroket: Sæby Kroket hver tirsdag og fredag kl. 13.30 og mandag kl. 18.30 på IF Skjolds baner, Kjeldgårdsvej 25, Sæby.

Krolf: Hver tirsdag kl. 14-16. Clasens Have, Algade 3, Sæby. Indlagt kaffepause. Udstyr kan lånes. Arr. Ældre Sagen.

Motionscykling: Hver onsdag kl. 09.30 – ca. 11.30. Startsted Sæby busstation. Der cykles i moderat tempo i Sæby’s smukke omegn. Indlagt kaffepause. Arr. Ældre Sagen.

Petanque: Hver tirsdag kl. 14-16. Clasens Have, Algade 3, Sæby. Indlagt kaffepause. Udstyr kan lånes. Arr. Ældre Sagen.

Petanque: Bredgade – bag Østervrå Hallen. Hver mandag kl. 14.

Petanque: Hørby Petanque klub spiller hver tirsdag kl. 14 på Hørby petanquebane.

Petanque: Lyngså Petanqueklub spiller hver onsdag kl. 14 på Nørrevej 20, Lyngså.

Stavgang i Sæby: Clasens Have, Algade 3, kl. 09.30-10.30 hver torsdag. Udstyr kan lånes. Alle er velkommen. Arr. Ældre Sagen.

Sysselklubben: Skolegade 6, Sæby. Hver mandag kl. 14-16.

Sæby-Svømmebad & Wellness: Rådhusvej 3. Åbent: mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 6-18, onsdag kl. 6-20, lørdag og søndag kl. 8-15. Se kalenderen på www.greenpool.dk/

Østervrå – Svømmehal: Åbningstider: Tirsdag kl. 09-10 (forbeholdt voksne), onsdag kl. 18.30-20 og kl. 20-21 (forbeholdt voksne). Lørdag kl. 08-09 (forbeholdt voksne) og kl. 14-15.30.

Øvrige
Krystalcaféen: Krystaltorvet, Sæby. Åbent alle hverdage kl. 10-12 og 14-16 og lørdag kl. 10-12. Mødested for alle. Ældre Sagens og Sæby Handicapgruppens frivillige serverer kaffe.

Nellemanns Have: Langtvedvej, Sæby. Her findes Nordeuropas største samling af paradisæbletræer. Åbent alle dage. Der er legeplads, borde og bænke samt toilet i haven. Gratis entré.

Sæby Kirke: Strandgade. Åbent mandag – søndag kl. 09-18.

Sæby Turistbureau og Feriehusudlejning: Algade 14. Åbent mandag-fredag kl. 09.30-16 og lørdag kl. 10-13. Vi sælger plakater, bøger, postkort, cykelkort og andre gaveidéer. Adgang til gratis internet.

Læs mere på www.visitsaeby.dk

Husk at #visitsaeby på instagram.com

Følg os på facebook.com/

Husk indlevering af arrangementer skal ske senest fredag kl. 12 til amp@turisthusnord.dk – Sæby Turistbureau.

Flere akademikere på vej til virksomheder i kommunen

$
0
0

En ny og ambitiøs samarbejdsaftale skal sikre flere højtuddannede til virksomhederne i Frederikshavn Kommune. Aftalen, der underskrives i dag, er et samarbejde mellem Jobcenter Frederikshavn og Akademikernes A-kasse. De to parter skal søge og formidle kontakt mellem virksomheder og ledige akademikere. Målet er at højne uddannelsesniveauet i hele Nordjylland.

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune skal have øjnene op for, at det skaber merværdi for både arbejdsmarked og virksomheder, hvis de ansætter akademikere. En undersøgelse fra Ingeniørforeningen i Danmark har tidligere vist, at når små og mellemstore virksomheder ansætter sin første akademiker, så skabes der i gennemsnit over syv nye arbejdspladser i virksomhederne. Nu går Jobcenter Frederikshavn aktivt ind på området, og vil i samarbejde med Akademikernes A-kasse rekruttere den arbejdskraft virksomhederne i kommunen efterspørger. Sammen kan de skabe et match mellem virksomhedernes ønsker og de ledige akademikeres kompetencer.

”I fælleskab arbejder vi for, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for. Jeg glæder mig over den form for partnerskab, der har til formål at medvirke til, at virksomhederne får kvalificeret arbejdskraft. Det betyder, at erhvervslivet får forbedrede muligheder for at fortsætte udvikling og vækst”, siger Birgit S. Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune.

Den fælles rekrutteringsindsats betyder, at Akademikernes A-kasse vil gøre et job i Frederikshavn Kommune attraktivt for ledige akademikere fra hele landet. For et ledigt medlem, betyder det ifølge a-kassen mere, at virksomhederne efterspørger den akademiske arbejdskraft og mindre i hvilken landsdel virksomheden er beliggende.

”Initiativet skal ses på baggrund af det vækstpotentiale, der er i Frederikshavn inden for vækstsporene. Her vil akademikere, som de specialister de er, være en trækkraft, der i samspil med ledelsen og øvrige medarbejdere være vigtige parter i udvikling af virksomhederne. Herunder ikke mindst virksomhedernes beskæftigelse,” siger Flemming Søborg, centerchef, Arbejdsmarked, Frederikshavn Kommune.

Når Akademikernes A-kasse laver en samarbejdsaftale med Frederikshavn Kommune hænger det sammen med, at kommunen er kendt for at have et tæt samarbejde med virksomhederne, et godt samspil med det lokale erhvervsråd og A-kasserne. Jobcenter Frederikshavn vil stille sit kendskab til- og netværk i virksomhederne til rådighed for at afsøge og opfylde efterspørgslen på højtuddannede medarbejdere.

 

 

NØØØJ – det for børn!…

$
0
0

Målgruppen er de yngste, men de må gerne tage mor, far, bedstemor, dagplejemor eller børnehaven under armen, når bibliotekerne i Frederikshavn, Skagen og Sæby inviterer til fællessang og Blå Blink.

Børnebibliotekerne i Skagen, Frederikshavn og Sæby markerer, torsdag 8. september, den årlige, landsdækkende små-synger-sammen-dag med tre musikalske træf i kommunens børnebiblioteker.

På Frederikshavn Bibliotek kommer Hanne Boesen, kl. 10.30, og leder slagets gang, og på Sæby Bibliotek er det Anne Møller, der spiller og synger, kl. 10, sammen med børn og voksne. Samtidig i foyeren på Kulturhus Kappelborg i Skagen har biblioteket allieret sig med musikskolen, som har lovet at lede deltagerne gennem de mange dejlige danske børnesange. – Glæden ved at synge er med til at styrke samværet samtidig med, at børnene træner den sproglige udvikling, stemmen og motorikken, forklarer Iben Melsvik fra Frederikshavn Bibliotek. Der er fri entré, men biblioteket vil gerne have en tilmelding på bbib@frederikshavn.dk

Blå blink og babu!
Brandbilerne kom susende og væltede alle husene, synger vi i en kendt børnesang. Helt så slet kommer det ikke til at gå på Rådhuspladsen i Frederikshavn, lørdag 10. september, kl. 10-12, men der skal nok blive gang i blå blink og sirenerne fra både brandbiler, ambulancer og politibiler.

Mød hverdagens helte fra politi, brandvæsen og Falck på pladsen lige udenfor Frederikshavn Bibliotek. Du kan komme til at snakke med en rigtig politimand, en brandmand eller en redder, de står alle sammen klar til at fortæller om deres arbejde og vise de flotte biler frem. Har du tænkt over, om der er forskel på sirenen i en politibil og en brandbil? Kom ned og find ud af det, og tag endelig hele familien med – det koster ikke noget!

 

 

 

 

Når kræften bider, er familie og venner parate til at yde

$
0
0

”Stafet for Livet”, som finder sted på Knivholt i den kommende weekend fra lørdag kl. 10 og et døgn frem, kan andet end at skrabe penge sammen.

Det er simpelthen også et fantastisk socialt arrangement, som virker både før og under seancen.

Thomas Poulsen, Gl. Torv i Frederikshavn, er en af dem, der havde besluttet at være kaptajn for et hold.

Han mistede tidligt i livet sin mor til kræften og senere sin far, og støttede gerne initiativer fra Kræftens Bekæmpelse, men kendte ikke så meget Stafet for Livet. Men så ramte sygdommen hårdt én af familiens nærmeste venner. Så skete der noget.

Tro, håb og kærlighed
Kræften ramte er en mor, som på det tidspunkt var mor til en halvandenårig og tilmed gravid med nr. to. Hun blev en ”fighter” og er kommet godt igennem både operationer og fødsel. Hun, Anne-Louise, ville gerne gøre noget for Kræftens Bekæmpelse og spurgte Thomas, om han ville være kaptajn på et hold til Stafet for Livet.

Det ville han, og så stødte familie og venner til, så det forslog – og pludselig var de et hold på 31 – med et indsamlingsmål på 25.000 kr. Holdet hedder ”Tro, håb og kærlighed”! Målet tror Thomas de når.

For det første har Anne-Louise samlet sponsorer, så hun for hver kilometer, hun går på ruten som Fighter, får 265 kr. Hun håber på 20 km.

For det andet har den nye restaurant i Havnegade ”Bone’s Frederikshavn” sponseret 3.000 kr. plus en del gavekort, som måske kan kaste mere af sig.

For det tredje har hendes mand meldt sig som konkurrent og vil gå måske 50 km – med 200 kr. pr. km i ryggen.

Det er helt fantastisk, hvad Stafet for Livet kan gøre – ikke bare i kroner og øre, men også i sammenhold og støtte til både dem, der kæmper – og dem, der har vundet.

Se mere på stafetforlivet.dk.

-ct.

Store Toftelund viger pladsen for fremtidens børnehus

$
0
0

Frederikshavn Kommunes Ejendomscenter er netop begyndt nedrivningen af stuehuset og en af ladebygningerne på Store Toftelund i Sæby. Der skal nemlig skabes plads til et nyt moderne børnehus, med plads til 130 børn i alderen 0 – 6 år.

Miljøskadelige stoffer fjernes
Børnene i Børnehuset Sættravej, er i de næste måneder rykket sammen for at give plads til at, nedrivningen af det gamle stuehus og en lade bygning kan begynde. Der skal gøres plads til et
1300 m2 stort moderne børnehus.

– Inden nedbrydningen starter, skal alle miljøskadelige stoffer og materialer fjernes fra bygningerne. Det er vi i gang med lige nu – fortæller Tom Jensen, projektleder ved Ejendomscenteret Frederikshavn Kommune.

Der er især fokus på malingen som indeholder bly, asbest og PCB. Malingen bliver slebet af væggene, inden de brydes ned, dermed er det kun slibestøvet som kræver særlig deponering.

Selve nedrivningen strækker sig over 4 uger, og allerede i næste uge starter de store maskiner med at nedbryde de to bygninger.

Børnene følger nedrivningen og byggeriet af det nye børnehus fra 1. række. Børnehuset Sættravej holder nemlig, under hele forløbet til i de øvrige bygninger på grunden.

48 lokale håndværkere indbudt til licitation
I slutningen af september starter arbejdet med at opfører det nye børnehus med plads til 130 børn.

Ejendomscenteret har netop indbudt 48 lokale håndværkere til at afgive tilbud på projektet der er udbudt i 11 fagentrepriser.

– Vi forventer at det nye børnehus er klar til indflytning i sommeren 2017 – fortæller Jacob Børresen fra Ejendomscentret som er arkitekten bag projektet.

Børnehuset opføres på samme areal som det nuværende stuehus og kommer til at spille rigtigt godt sammen med den nordlige længe som bevares. Derved fastholdes gårdspladsen mellem de to bygninger der i fremtiden udgør den samlede institution.

Børnevenlig folkegave
Ejendommen Store Toftelund blev i 1978 givet som folkegave, af forhenværende skolelæge Frederik Gybel og hustru Karen Gybel. Parret havde ingen børn, og testementerede derfor deres formue til børn i Sæby og Dronninglund kommuner.

Fodterapeut åbner i Sundhedshus Sæby

$
0
0

Fodterapeut Marianne Frederiksen åbner 5. september klinik i Sundhedshus Sæby.

Ny sundhedsprofessionel bydes velkommen
Statsautoriseret fodterapeut Marianne Frederiksen åbner mandag 5. september sin klinik A-fod i Sundhedshus Sæby. Formanden for bestyrelsen for Sundhedshus Sæby I/S, Jørgen Rørbæk Henriksen er glad for at kunne byde velkommen til en ny sundhedsprofessionel og udvide tilbuddene i Sundhedshus Sæby. 

– Vi har i nogen tid været i dialog med Marianne Frederiksen, og før sommerferien indgik vi en lejeaftale. På vegne af bestyrelsen byder jeg klinikken velkommen og håber, at hun og hendes klienter bliver glade for at være i de nye rammer, siger Jørgen Rørbæk Henriksen.

Sundhedshus Sæby er etableret, så det understøtter mulighederne for at danne et unikt fagligt fællesskab med udgangspunkt i et lokalefællesskab. Et af formålene ved et sådant fællesskab er, at det kan medvirke til at skabe et bedre samspil mellem de forskellige aktører på sundhedsområdet. Det kan ligeledes skabe nye professionelle miljøer og dermed styrke fagligheden, samarbejdet og kvaliteten i opgaveløsningen på tværs.

Ser frem til at blive en del af det tværfaglige fællesskab
Mandag 5. september er klinikken A-fod klar til at tage imod de første kunder. Statsautoriseret fodterapeut Marianne Frederiksen, der er indehaver af A-fod og bosiddende i Sæby glæder sig meget til at komme i gang i Sundhedshus Sæby. 

– Jeg glæder til at åbne min klinik i Sundhedshus Sæby, der rummer god mulighed for tværfaglig professionel sparring med såvel læge, fysio- og ergoterapeuter samt det øvrige sundhedsfaglige personale i sundhedshuset, siger Marianne Frederiksen.

En del mennesker oplever smerter, der kan stamme fra forkert fodstilling eller for dårligt fodtøj. Det er vigtigt at tage føddernes signaler alvorligt så snart de opleves. Det er blandt andet disse problemer klinikken A-fod kan behandle, ligesom nedgroede negle og hård hud, ligtorne eller andre små eller store skavanker kan afhjælpes eller lindres. Andre ønsker blot at give fødderne et “eftersyn” for at holde disse i god form, og det kan klinikken også klare. Klinikken tilbyder desuden firmaordninger.

Da Marianne Frederiksen tilbyder udebehandling, vil der være fleksibel åbningstid, som kan aftales ved at kontakte klinikken på telefon 7199 9098, ligesom der altid svares på e-mail på kontakt@afod.dk.

Har du styr på arv og testamente?…

$
0
0

Hvad bør man være opmærksom på ved død, og hvad kan man gøre, hvis man selv ønsker at have indflydelse på, hvad der skal ske ved død? Det sætter Hjerteforeningen Sæby fokus på tirsdag den 13. september kl. 19 ved et arrangement i Manegen.

Her vil advokat (L) Helle Mørch Sørensen fra Advokatfirma HjulmandKaptain over emnet ”Arv og testamente – og lidt andet” fortælle om, hvad man bør, kan og skal gøre vedrørende arv.

Helle Mørch Sørensen kommer endvidere ind på muligheden for at bestemme, hvem der skal arve guldsmykket fra bedstemor, fordeling af den øvrige arv samt muligheden for at lave særeje for ens børns arv.

Foredraget vil også komme med eksempler på, hvad der kan ske, hvis man ikke i tide forholder sig til disse spørgsmål.

Supplerende vil Helle Mørch Sørensen kort komme ind på regler for gaver til børn, børnebørn m.v. Aftenen igennem vil tilhørerne kunne stille spørgsmål. Der er gratis entre.


Banen kridtet op til fodboldudfordringer

$
0
0

Nye elever og nye valgfag. Sådan fyldes landets efterskolerne i disse uger af de unges møde med de mange forskellige tilbud og udfordringer valgfagene på deres skema byder på. Således også på Hørby Efterskole, hvor allerede den anden weekend i skoleåret har været fodboldweekend, hvor samtlige fodboldelever weekenden igennem afholdt træningslejr på efterskolen.

Fodbold er dog ikke det eneste idrætsfag på Hørby, hvor der er mange fag at vælge mellem inden for sport og idræt, og det et bevidst valg fra skolens side ikke at fokusere udelukkende på én sportsgren, fordi man ønsker at styrke eleverne som hele idrætsudøvere teknisk, taktisk, fysisk og psykisk gennem den varierede træning. Samtidig oplever eleverne glæden ved at prøve sig selv af gennem forskellige former for idræt.

– Det er noget helt andet at spille fodbold på en efterskole end at træne i en klub. Det er let for eleverne at kunne gå over til træning, man skal ikke bruge tid på transport, man går bare over til banen eller over i hallen, og så er man i gang. Ofte spiller vi også fodbold om aftenen, både når det er for sjov og også under mere organiserede former, og så er det bare sådan, at man får mange kammerater gennem fodbolden, fortæller fodboldlærer Dennis Svendsen fra Hørby Efterskole.

Den første tid på efterskolen handler naturligt om, at eleverne skal ’spilles sammen’ og lærer, hvor de har hinanden på banen, men allerede i fredag den 23. september er Hørby Efterskole vært for NM i fodbold for efterskolehold, hvor godt 450 efterskoleelever mødes i Hørby til stævne og, hvor hjemmeholdene skal være klar til at møde spillere fra naboskolerne.

 

 

Sæby Redningsstation kan fortsætte med at redde liv

$
0
0

Flere redningsstationer står til at miste store redningsbåde, og en er lukningstruet, efter forsvarschefen har anbefalet besparelser.

Færre redningsbåde i de danske farvande og en lukket redningsstation. Sådan lyder anbefalingen fra forsvarschefen.

I et brev til forsvarsministeren anbefaler forsvarschefen, general Peter Bartram, at lukke en redningsstation i Agger på den jyske vestkyst, samt at fjerne store, motordrevne redningsbåde fire andre steder i landet: Grenaa, Esbjerg, Thorsminde og Østerby.

Det vil give en besparelse på 151 millioner kroner plus en årlig besparelse på tre millioner.

Ifølge det socialdemokratiske medlem af Folketingets forsvarsudvalg, Bjarne Laustsen, er det en skidt idé at skære i redningsberedskabet.

”Hvis man kommer i nød på havet, skal man selvfølgelig have hjælp. Derfor synes jeg, at det er meget betænkeligt, hvis man skal lukke nogle stationer ned, fordi man vil opnå en eller anden besparelse”, siger han.

I et tidligere forslag var Sæby Redningsstation også truet af lukning, men i forsvarsministerens brev nævnes den ikke som en af de stationer, der anbefales lukket. Det glæder lederen af redningsstationen, Birger Isaksen.

”Det er fantastisk for os, at vores arbejde har båret frugt”, siger han.

Selvom der ind til videre kun er tale om et udkast til en plan, der videre skal behandles politisk, tror Birger Isaksen på, at Sæby Redningsstation er reddet.

”Jeg synes, det var det rene galamatias at overveje at nedlægge os, fordi vi dækker så stort et område. Vi har nyt grej og en forholdsvis ny båd. Jeg kan slet ikke forstå, at man kan komme på de tanker”, siger han.

Den endelige beslutning om redningsstationernes lukning bliver truffet i forbindelse med det næste forsvarsforlig, som får effekt fra 1. januar 2018.

 

Erhvervs-Get-Together på Knivholt trak godt 300 deltagere

$
0
0

Christine Feldthaus satte med humor fokus på det at kommunikere godt uden såkaldt djøficering overfor de godt 300 deltagere ved årets Erhvervs-Get-Together på Knivholt torsdag eftermiddag.

Godt 300 deltagere fra det lokale erhvervsliv deltog torsdag eftermiddag i Erhvervs-Get-Together på Knivholt, som Skagen Erhvervsforening, Sæby Erhvervsforening og Frederikshavn Erhvervsforening for tredje gang inviterede til og med Scandic The Reef og Spar Nord Bank som sponsorer.

Vejret viste sig fra sin bedste side med høj sol, da Karl Erik Slynge, formand for Frederikshavn Erhvervsforening kunne byde velkommen til de godt 300 deltagere. Han lagde i sin tale vægt på vigtigheden af at stå sammen som erhvervsliv om den lokale erhvervsudvikling:

–    Nogle steder engagerer det lokale erhvervsliv sig ikke i arbejdet med erhvervsudvikling, som udelukkende varetages af det offentlige. Sådan er det ikke her hos os. Her engagerer vores lokale virksomheder sig i erhvervsudviklingen. Alene i vores bestyrelser i de tre erhvervsforeninger er 44 lokale erhvervsfolk repræsenteret. De er med til at sætte retningen for erhvervsarbejdet i foreningerne og i vores fælles driftsorganisation Erhvervshus Nord. Jo flere erhvervsfolk, vi er samlet i foreningerne, jo stærkere en stemme har vi i den lokale erhvervsudvikling, sagde Karl Erik Slynge.

Borgmester Birgit Hansen var også på talerstolen og talte blandt andet om at være i stærk dialog med erhvervslivet, som en vigtig faktor for at skabe vækst og arbejdspladser:

–    Vi vil være en erhvervsvenlig kommune. Derfor skeler vi selvfølgelig til de analyser, der kommer fra Dansk Industri og Dansk Byggeri, når de tager temperaturen på vores erhvervsklima. Men intet slår virkeligheden, og derfor er jeg glad for at komme ud på virksomhederne. Det er gennem dialogen og ved at være tæt på hinanden i hverdagen, at vi kan skabe de bedste vilkår for vækst og nye arbejdspladser.

Christine Feldthaus kendt fra DR-programmerne ’Kender du typen’ og ’So F** Special’ gav et underholdende foredrag om at kommunikere godt. Hun fremkaldte mange grin med sin ligefremme tilgang, hvor et af aftenens budskaber var, at vi for alt i verden skal modstå den såkaldte djøficering af vores kommunikation med svære ord, som ingen forstår.

– Der er en tendens til, at jo mere abstrakt en strategi er, jo finere er det. Det holder ikke. Jeres mor behøver ikke kunne forstå det hele, men hvis hun forstår halvdelen af den, så er I godt på vej, sagde hun blandt andet.

En hyggelig aften i godt selskab til Open by Night

$
0
0

Mange mennesker var mødt op da Østervrå Handel- og Erhvervsforening havde sat alle sejl til ved Butikscentret, til sensommerens Open by Night, fredag 26. august.

Et bredt, alsidigt og familievenligt program ventede publikum, som både fik noget til øjne, ører og ganer denne aften.

Aftenens underholdning var bredt sammensat med noget for enhver smag og alder, og sidste års meget populære gæst multikunstneren Peter Nørgaard gjorde det igen. Denne gang med, “One Night In Las Vegas”, en cocktail af sang, trylleri og bugtaleri, som bl.a. omfattede en levende bugtalerdukker, der havde brug for publikums hjælp, og det fik han. Der var lagt op til humor og grineflip, og Peter Nørgaard var da også dagens store trækplaster.

14-årige Gustav Urth og tryllede for børnene, og The Irish Waterfalls, et stort fem mands band, der primært spiller traditionel irsk folkemusik, spillede hele aftenen i det store markedstelt.

Der ud over bød aftenen også på deltagelse af de flotte veteranbiler fra Midtvendsyssel Veteranklub og traktorer fra Motor- og Traktorklubben.

ØVI’s Venner solgte helstegt pattegris med tilbehør. Sidste år var to grise ikke nok, så i år havde de tre grise på grill’en, ingen skulle gå sultne hjem, og det gjorde de ikke, fortæller næstformand i Østervrå Handel- og Erhvervsforening og erhvervsdrivende i byen, Karsten Højrup. ”De tre grise slog lige til, så nu ved vi, hvad vi skal bestille til næste år, og det var en stor succes. Det handler først og fremmest om, at vi skal have en hyggelig aften i hinandens selskab, og kan man så også gøre en god handel, er det vel heller ikke så tosset”, lyder det til sidst fra Karsten Højrup.

Foto: Henrik Pedersen Foto: Henrik Pedersen Foto: Henrik Pedersen Foto: Henrik Pedersen

Kirsebærrets Dag fejret i Voerså…

$
0
0

Voerså Kirsebærlaug holder fanen højt og har nu siden 2011 fejret ”Kirsebærrets Dag”.

Efteråret 2011 blev der plantet 200 kirsebærtræer af arten SUR i private haver i Voerså. Træerne er nu ved at give et flot udbytte, og det er derfor, der afholdes ”Kirsebærrets Dag”, i den gamle kirsebærby Voerså.

Lørdag 27. august var dagen kommet, og Kirsebærlauget havde inviteret alt og alle til at komme og deltage, i det store foreningstelt, på den gamle krogrund, hvor der blev handlet med lidt af hvert, og hvor langt det meste havde med kirsebær at gøre. Et sted handledes der med hjemmelavede flødeboller og hjemmelavet chokolader fremstillet med både lakrids- og kirsebærsmag. Et andet sted kunne man købe marmelade, sirup og saft fremstillet på kirsebær – ja sågar en plante ved navn julerose kunne også købes. Et tredje sted var der masser af kirsebærkage, lagkage, vafler samt andre produkter fremstillet af kirsebær. Publikum nød kagerne til kaffen med et glas kirsebærvin til, hvilket skabte en hel del hygge.

I det varme og lune vejr, var det ikke kun kirsebærsaft, der røg indenbords, men også adskillige kolde øl og sodavand måtte der til, for at slukke tørsten hos de mange besøgende.

Kirsebærkort
Der blev ikke bare handlet med kirsebærprodukter, men ifølge Lone Pilgård, der er formand for Voerså Kirsebærlaug, var der også en bod med masser af hjemmelavede smykker og en loppebod hvor der kun var flotte eksklusive pæne lopper til salg. Lone Pilgård selv passede en stand med masser af nye postkort og kort med kirsebær der kan bruges i forbindelse med fødselsdage, bryllupper, jubilæer samt en hel masse mere.

”Skidt Mads”
Underholdning skulle der også til og midt på eftermiddagen stillede gruppen ”Skidt Mads” op og spillede på livet løs hvilket fik turister til at tage en tur på dansegulvet. De 3 ”Skidt Madser” har nu fået et image – nemlig hver sin kasket.

Tekst og fotos Cille Strøm

Hjemmelavede flødeboller og chokolader. Masser af hjemmelavede smykker. ”Skidt Mads” underholdt publikum, mens turisterne tog sig en svingom på græsset bagved. Et udsnit af de mange besøgende på dagen. Eksklusivt loppemarked med masser af fine ting. Lone Møller og Bjarne Frandsen handlede med kirsebærprodukter som sirup, saft og marmelade samt juleroser.

Svedig time til kr. 32.264, –…

$
0
0

Der var næsten vindstille, solen stod højt på himlen, og det var brandvarmt. Det var hvad 14 cykelryttere kom ud for, da Voerså IFs Venner arrangerede sponsorcykelløb på Østkystvejen i Voerså lørdag 27. august. Her skulle en rute på ca. 1 kilometer forceres frem og tilbage, så mange gange som muligt i løbet af en time. På ruten var der to bakker, som ifølge rytterne trak tænder ud, men til gengæld var der også to nedkørsler. Ingen ville give sig frivilligt, for der blev gået til vaflerne til fordel for ungdommen i Voerså IF. I alt lykkedes det at køre kr. 32.264 – ind, på den ene time løbet varede.

Flest kilometer
Vinder af løbet blev Allan Eckhardt, der i spurten slog Kasper Kristensen. Begge nåede at køre 28 kilometer. Nummer tre blev Lars Berg Jensen.

Flest kroner
Nummer et for flest indkørte kroner blev Voerså IFs formand Ole Kristensen, der alene kørte kr. 12.450 – ind. Nummer to blev Lars Berg Jensen med kr. 5.220 –, og tredjepladsen tog Daniel Lundsgård sig af med kr. 2.900 -.

Det varme vejr var hårdt for rytterne, og der blev på turen drukket adskillige liter vand og saft. Alle var enige om, at hvis det havde været bare lidt køligere, kunne de fleste godt have presset sig selv lidt mere og fået flere kilometer pint ud af både krop og cykel.

Til de seks vindere var der præmier, og langt de fleste have mod på at stille op igen til næste år.

Tekst og fotos Cille Strøm

Gustav Nielsen og Voerså IFs formand Ole Kristensen på vej ned ad Åbakken. Lars Berg Jensen på vej op ad Åbakken. Den senere vinder, Allan Eckhardt, i førerposition. Daniel Lundsgård førte ved første vendepunkt. . Efter anden omgang havde rollerne omfordelt sig.

Pillefyr sendte Beredskabet på køretur til Dybvad

$
0
0

Et pillefyr på Aalborgvej 309 i Dybvad, fik søndag aften de lokale brandfolk op af sofaen.

En beboer på adressen havde alarmeret Beredskabet, da pillefyret i kælderen begyndte at ryge kraftigt.

Han havde selv åbnet til kammeret med pillerne, hvorfra det røg, men kunne ikke selv få det lukket igen. Så med frygten for at der skulle gå ild i mere end godt var, valgte han at ringe efter hjælp via 1-1-2.

Indsatsleder Dorthe Krogh og de lokale brandfolk fra Falck i Sæby, kunne dog ved ankomsten hurtigt konstatere at der ikke var alvorlig fare på færde. Pillefyret blev lukket igen og det værste støv fjernet, således muligheden for en senere brand blev minimeret.

Herefter blev der luftet ud og givet instruks til husets beboer om fortsat at holde vinduer og døre åbne, inden slukningstoget igen vendte snuden mod stationen i Sæby.

Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk

Følg nordjyske #patruljetweets direkte

$
0
0

Når politiets patruljer i dag møder ind på eftermiddagsvagten, kl. 15-23, vil en af patruljerne have en ekstra medarbejder med på bagsædet – en medarbejder, der tweeter direkte fra de opgaver, som patruljen kastes ud i.

Det sker, fordi Nordjyllands Politi ønsker at vise arbejdet fra de spidse ender på en lidt anden – og mere umiddelbar – måde.

“Vi fortæller om opgaverne, mens de sker, og vi ved, at mange borgere er interesseret i at følge med i politiets arbejde,” siger politiinspektør ved Nordjyllands Politi, Marianne Vestergaard-Lau, der pointerer, at politiet med tweets fra en patruljevogn også gerne vil vise andet end bare ‘blå blink’.

“Vores patruljer rykker ud til mange forskellige opgaver, fx indbrud, færdselsuheld, mistænkelige personer – store som små hændelser,” forklarer politiinspektør Marianne Vestergaard-Lau, der tilføjer, at rapportskrivning om politiopgaverne ligeledes er en væsentlig del af politiets arbejde.

“Rapportskrivning sikrer grundlaget for senere sagsbehandling, så politirapporter er vigtige værktøjer for vores eventuelle videre efterforskning – og det håber vi, at patruljetweets også vil afspejle,” tilføjer politiinspektøren.

Stil spørgsmål til patruljen
Sociale medier rummer mulighed for dialog, så Marianne Vestergaard-Lau oplyser, at man på mandag fra kl. 15-23 kan prøve, via Twitter, at stille spørgsmål til patruljen om dens arbejde, så vil patruljen svare – i det omfang opgaveløsningen tillader det.

Bruger Twitter bredt
Samtidig vil Nordjyllands Politi også gerne markere, at man netop har passeret 40.000 følgere på det sociale medie, Twitter. Og det er et medie, der siden opstarten – i december 2012 – har vist sig som et brugbart redskab som støtte i politiets arbejde.

“Vi bruger Twitter i dagligdagen, fx til at advare om tricktyve eller til at efterlyse savnede personer. Vi bruger det også under større indsatser, fx til karneval eller under et stormvejr,” forklarer politiinspektøren, og hun understreger, at politiets brug af Twitter skal ses i samspil med politiets solide samarbejde med pressen.

“Pressen følger med på Twitter, og det er især journalisternes videre formidling af vores budskaber, der sikrer den helt store gennemslagskraft af fx vores efterlysninger,” fastslår politiinspektøren.

Større lystsejler strandet ved Voerså

$
0
0

Søndag aften blev Sæby Redningsstation alarmeret af JRCC, at en større lystsejler var strandet i området ved Voerså Havn.

Vejret var frisk og der havde været, som de fleste sikkert oplevede, torden og lyn i løbet i aftenen.

Havaristen drev for 2 ankre imod stensætningen ved Voerså.

Da Sæby Redningsstation nåede frem, satte de en mand ombord og etablerede en slæbeline, så båden kunne trækkes fri.

Herefter blev båden slæbt med til Sæby, hvor den blev afleveret ved kajen.

Bærbar PC stjålet fra ferielejlighed i Sæby

$
0
0

I en lejlighed hos et feriecenter på Strandvej i Sæby har der natten mellem søndag 28. og mandag 29. august været indbrud.

Den ukendte gerningsmand har fra ferielejligheden stjålet en rygsæk, der tilhørte lejlighedens gæster.

I rygsækken lå blandt andet en bærbar PC af mærket Apple.

30.000 slagtesvin skaber arbejdspladser i Sæby

$
0
0

Et rigtig godt samarbejde og en hurtig miljøgodkendelse. Det er ifølge gårdejer Søren Østergård årsagen til, at han nu kan udvide sit svinebrug med en nyetableret produktion i Sæby. Miljøgodkendelsen fra Frederikshavn Kommune betyder, at over 30 nye arbejdspladser er på vej.

Søren Østergård, der driver Lundegård i Sæby, har længe overvejet at udvide produktionen af slagtesvin. Han har en besætning på 600 årssøer og med ønsket om at fremtidssikre bedriften og skabe bedre dyrevelfærd satte gårdejeren gang i processen mod at bygge ud og etablere en større produktion på en selvstændig ejendom i nærheden af Lundegård. En proces, der skulle vise sig, at blive både langt hurtigere og langt mere smidig end gårdejeren havde forestillet sig:

”Jeg har lige i dag fået godkendelsen fra Vendsyssels Historiske Museum om, at der ikke er oldtidsfund i jorden, hvor vi skal bygge, og det er en stor lettelse. Så nu venter bare byggetilladelsen, før vi kan gå i gang. Det er gået virkelig hurtigt og smidigt. I gamle dage var man jo vant til at kommunen var en modstander. I dag er den en sparringspartner. Jeg ved godt, det er store ord for en landmand, men det har været et meget positivt samarbejde, jeg har haft med Frederikshavn Kommune,” siger Søren Østergård.

Flere arbejdspladser

Søren Østergård, der i forvejen har syv ansatte, får brug for flere medarbejdere for at kunne drive det nye svinebrug. Men også for både slagteriet og vognmænd i området betyder produktionen af de 30.000 slagtesvin, at der skabes nye job, siger Søren Østergård:

”Jeg skal i første omgang ansætte to nye medarbejdere. Men som tommelfingerregel regner Landbrug og Fødevarer med, at for hver 1000 slagtesvin man producerer, så skabes der beskæftigelse for 1,25. Og det vil sige, at der kommer mere end 37 arbejdspladser ud af de 30.000 slagtesvin. Det er jo det, det hele drejer sig om, så det er jeg stolt af.”

I Frederikshavn Kommune har initiativet, Virksomheder får Særbehandling, sat fokus på at give en hurtig og fleksibel service, der gør det nemt at etablere og drive virksomhed i Frederikshavn Kommune. I Søren Østergårds tilfælde har kommunen for eksempel hjulpet med at finde den rette placering til byggeriet.

”Det betyder meget for mig, at produktionen ikke generer naboerne. Information er vigtigt i den sammenhæng. Derfor aftalte vi på kommunens initiativ et møde med Stidsholt Ungdomsskole, der ligger tættest på, men heller ikke her var der forhindringer for projektets udførelse. Derudover hæfter jeg mig ved, at ingen har påklaget projektet undervejs, og det er i sig selv et udtryk for at forarbejdet er gjort rigtigt,” siger Søren Østergård.

 

 

Kommende arrangementer i Sæby og omegn

$
0
0

SaebyAvis.dk har modtaget nedenstående arrangementskalender fra Sæby Turistbureau.
Kalenderen løber fra onsdag den 31. august og frem til onsdag den 14. september, og indeholder både nye og faste arrangementer.
Kender du til andre arrangementer der ikke er nævnt her, kan oplysningerne sendes til avisen på info@saebyavis.dk.
De vil herefter blive tilføjet kalenderen.

Onsdag 31. august
kl. 14.00: Foredrag i Sæby Kulturhus med Orlogskaptajn Tommy Pedersen om Siriuspatruljen. Arr. Sæby Pensionist & Efterlønsklub.

kl. 20.00: Lygtefest hos Margrethe og Anker Christiansen, Kærvej 4, Sæby. Arr. Sæby Havekreds.

Torsdag 1. september
kl. 09.00: I anledningen af Blå September er der børnearrangement på Sæby Torv, hvor børn fra Dybvad Børnehave har lavet Blå sten til springvandet. Der vil være lidt godt til ganen sponsoreret af Brugsen i Skagen.

kl. 19.00: Frivilligt Samråd i Sæby og omegn holder samrådsmøde i Manegen, Sæby Kulturhus. Tilmelding til Dorthe Ramlov tlf. 21 73 30 54 eller d.ramlow@safnet.dk

Lørdag 3. september
kl.11.00: Folkedans på Sæby Torv. Arr. Sæby Handelsstandsforening.

kl. 14.00-17.00: Super Brugsen Sæby afholder igen i år Vinfestival på Sæbygaard Slot. Der vil være ca. 100 forskellige vine at smage på.

Søndag 4. september
kl. 12.00-16.00: Økologisk høstmarked på Zenas-Pedersholt, Tryvej 201, Dybvad. Oplev et lille økologisk jordbrug i drift. Der er smagsprøver på egne økologiske fødevarer.

Mandag 5. september
kl. 19.00: Ønsker du fornyelse og tryghed i dit liv så kom i Musikhuset, Skolegade 6 i Sæby. Her kan du høre Markus Holm fra Aalborg. Vi vil være vært med en kop kaffe. Alt er gratis. Arr. JesusGruppen.

Tirsdag 6. september
kl. 10.00: Husorkestret spiller op til syng sammen på Sæby Ældrecenter. Arr. Aktivitetshuset.

14.00-15.30 Uhr: Erleben Sie Sæby zu Fuβ mit unserem deutschsprachigen Führer bei dieser spannenden Stadtführung durch das idyllische Sæby. Preis: DKK 95. Kinder 4-12 Jahre DKK 25. Anmeldung und Bezahlung: Sæby Touristbüro, spätestens 12.00 Uhr am selben Tag.

Onsdag 7. September
kl. 14.00: Musik og sang med Asta Nielsen i Sæby Kulturhus. Arr. Sæby Pensionist & Efterlønsklub.

kl. 19.00-21.00: Foredrag om sten og chakra ved Ebba Wagner, i Natur deko, Vestergade 30, Sæby. Entré kr. 100,-. Tilmelding sms til Ebba Wagner tlf. 27248926.

Torsdag 8. September
kl. 13.30: Underholdning ved syngepigerne fra Tårs på Sæby Ældrecenter. Arr. Husets Venner.

kl. 19.00: Hør Gorm Helge Grønli fortælle om bogen ”Min fars krig” på Sæby Bibliotek. Det er en personlig skildring af en fascinerende slægtssaga. Entré kr. 50,-. Køb billetter på bibl.frederikshavn.dk.

Lørdag 10. september
kl. 11.30-13.30: Fiskens Dag i Klostergydens Fisk, Klostergyde 9A i Sæby. Traditionen tro fejres Fiskens Dag med underholdning og aktiviteter for hele familien og ikke mindst den populære fiskeauktion.

Søndag 11. september
kl. 10.00-15.00: Naturens Dag – Mød op til et par timers leg og orientering i den dejlige natur. Park & Vej indvier naturstien i Professorens Plantage, P-pladsen, Solsbækvej 6 i Sæby.

kl. 09.00-16.00: Havens dag på Sæby planteskole Nejsiglund, Langtvedvej 8 i Sæby. Arr. Sæby Havekreds.

Mandag 12. september
kl. 19.00-21.00: Strikkecafé på Sæby Bibliotek. Kom hvis du vil lære at strikke, hækle, blive bedre, eller har brug for inspiration. Britta Wiberg fra butikken Wiberg Strik viser nyheder inden for opskrifter og garner. Gratis.

Tirsdag 13. september
14.00-15.30 Uhr: Erleben Sie Sæby zu Fuβ mit unserem deutschsprachigen Führer bei dieser spannenden Stadtführung durch das idyllische Sæby. Preis: DKK 95. Kinder 4-12 Jahre DKK 25. Anmeldung und Bezahlung: Sæby Touristbüro, spätestens 12.00 Uhr am selben Tag.

kl. 14.30: Dansedag i seniordans i Sæby Kulturhus. Instruktør er Vita Ugilt. Mød op til et par hyggelige timer. Arr. Sæby Folkedanserforening.

kl. 18.00-21.00: Kom og bliv klogere på livet med psykisk sygdom på Sæby Bibliotek. Hør Jakob, Kim-Philip og Tina fortælle hvordan de takler deres sygdom. Fri entré.

kl. 19.00: Danseaften på Sæbygårdskolen, for alle som gerne vil prøve hvad folkedans er. Kom gerne alene og også gerne som par. Arr. Sæby Folkedanserforening.

kl. 19.00: Foredrag i Manegen med Advokat Helle Mørch Sørensen. Hør hvad man bør være opmærksom på ved død. Arr. Hjerteforening Sæby.

kl. 19.30: Danseaften på Sæbygårdskolen, for de øvede folkedansere sammen med nybegynderne. Arr. Sæby Folkedanserforening. Mere info på www.saebyfolkedans.dk

Onsdag 14. September
kl. 15.30-17.30: I Sæby Kulturhus, Manegen, kan du komme til et spændende rejseforedrag med hele Danmarks charmerende Mikkel Beha. Billetter købes på www.bibl.frederikshavn.dk

kl. 19.00-21.00: Foredrag om bjergkrystaller ved Ebba Wagner.Hør om brug af krystaller til meditation, healing og automatskrift, i Natur deko, Vestergade 30, Sæby. Entré kr. 100,-. Tilmelding sms til Ebba Wagner tlf. 27248926.

Åbningstider:

Kunsthåndværkere
Glashuset: Gasværksvej 40 B, Sæby. Arbejdende værksted med glaskunst. Åbent Mandag, onsdag og fredag kl. 11-17 og lørdag kl. 11-13.
I hele september laves der Blå Udstilling i anledningen af Blå September i Sæby

Ravsliberen: Algade 12 A, Sæby. Arbejdende værksted og Ravmuseum. Åbent mandag-fredag kl. 10-17.30 og lørdag kl. 10-13.

Gallerier
Galleri Lene Nürnberg: Algade 14, Sæby. Åbent tirsdag-fredag kl. 10.30-16.30 og lørdag kl. 09.30-13.00.

Galleri Nordenvind: Algade 14, Sæby. Åbent kl. 12.30 -16.30 torsdag-søndag, eller efter aftale på 21 75 64 09. Se mere på www.nordenvind.dk.

Galleri Valdemar: Vestergade 4, Sæby. Åbent mandag-fredag kl. 11-17 og lørdag kl. 10-13. Se mere på www.gallerivaldemar.dk . I anledning af Blå September vil der hele md. være 50% på varer mærket med blåt.

Sæby Porcelæn – Niels Møller: Algade 4 st. th., Sæby. Åbent mandag-fredag kl. 12-17.30 og lørdag kl. 10-13.

Museer
Minibyen Sæby: Solsbækvej 39, Sæby. Åbent mandag-onsdag kl. 8-12 og fredag kl. 8-12. Entré: 20,- kr. voksne. Gratis adgang for børn ifølge med voksne.

Sæby Museum: Algade 1-3. Åbent: mandag-fredag kl. 11-15. På museet fortælles om middelalderen, turismens tidlige historie og Sæbys guldalderkunst.

Voergård Slot: Voergård 6, Flauenskjold. Åbent lørdage og søndage kl. 11-16.

Aktiviteter
Aktivitetshuset, Sæby Ældrecenter: Linedance for begyndere hver mandag kl. 13.30-15.
For pensionister og efterlønner.

Bibliotek – Sæby: Rådhuspladsen 1. Åbningstid med betjening: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 10-17, fredag kl. 10-14 og lørdag kl. 10-13. Åbningstider selvbetjening: Åbent alle ugens dage kl. 07-21. Adgang til internet.

Bibliotek – Østervrå: Vrængmosevej 2 B. Åbent mandag kl. 14-17 og torsdag kl. 15-19.

De Rappe Nåle – patchworkforening: Manegen, Sæby Kulturhus. 1. mandag og 3. torsdag kl. 19-22 hver md. sy, strik og snak.

Hotel Viking Aqua Spa & Wellness Resort: Åbent alle dage kl. 09-19. Se alle arrangementer på www.hotelviking.dk

Hørby Lokalhistoriskforening: Nørregade 40, Hørby. Åbent onsdag i lige uger kl. 19-21.

Kroket: Dybvad Kroketklub, sportspladsen ved Dybvad Hallen. Hver tirsdag kl. 18.30..

Kroket: Sæby Kroket hver tirsdag og fredag kl. 13.30 og mandag kl. 18.30 på IF Skjolds baner, Kjeldgårdsvej 25, Sæby.

Krolf: Hver tirsdag kl. 14-16. Clasens Have, Algade 3, Sæby. Indlagt kaffepause. Udstyr kan lånes. Arr. Ældre Sagen.

Motionscykling: Hver onsdag kl. 09.30 – ca. 11.30. Startsted Sæby busstation. Der cykles i moderat tempo i Sæby’s smukke omegn. Indlagt kaffepause. Arr. Ældre Sagen. Sidste gang 31.08.

Petanque: Hver tirsdag kl. 14-16. Clasens Have, Algade 3, Sæby. Indlagt kaffepause. Udstyr kan lånes. Arr. Ældre Sagen.

Petanque: Bredgade – bag Østervrå Hallen. Hver mandag kl. 14.

Petanque: Hørby Petanque klub spiller hver tirsdag kl. 14 på Hørby petanquebane.

Petanque: Lyngså Petanqueklub spiller hver onsdag kl. 14 på Nørrevej 20, Lyngså.

Stavgang i Sæby: Clasens Have, Algade 3, kl. 09.30-10.30 hver torsdag. Udstyr kan lånes. Alle er velkommen. Arr. Ældre Sagen.

Strikkecafé: Hver torsdag kl. 13.00 – 16.00: Her kan du komme og man samles til et par timer i strikketøjets tegn – Manegen, Sæby Kulturhus. Første gang 1.9.

Sysselklubben: Skolegade 6, Sæby. Hver mandag kl. 14-16.

Sæby-Svømmebad & Wellness: Rådhusvej 3. Åbent: mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 6-18, onsdag kl. 6-20, lørdag og søndag kl. 8-15. Se kalenderen på www.greenpool.dk/

Østervrå – Svømmehal: Åbningstider: Tirsdag kl. 09-10 (forbeholdt voksne), onsdag kl. 18.30-20 og kl. 20-21 (forbeholdt voksne). Lørdag kl. 08-09 (forbeholdt voksne) og kl. 14-15.30.

Øvrige
Krystalcaféen: Krystaltorvet, Sæby. Åbent alle hverdage kl. 10-12 og 14-16 og lørdag kl. 10-12. Mødested for alle. Ældre Sagens og Sæby Handicapgruppens frivillige serverer kaffe.

Nellemanns Have: Langtvedvej, Sæby. Her findes Nordeuropas største samling af paradisæbletræer. Åbent alle dage. Der er legeplads, borde og bænke samt toilet i haven. Gratis entré.

Sæby Kirke: Strandgade. Åbent mandag – søndag kl. 09-16. Babysalmesang hver tirsdag kl. 10, for babyer mellem 0 og 12 mdr. med mor og far. Ingen tilmelding. Se mere på www.saebykirke.dk

Sæby Turistbureau og Feriehusudlejning: Algade 14. Åbent mandag-fredag kl. 09.30-16 og lørdag kl. 10-13. Vi sælger plakater, bøger, postkort, cykelkort og andre gaveidéer. Adgang til gratis internet.

Læs mere på www.visitsaeby.dk

Husk at #visitsaeby på instagram.com

Følg os på facebook.com/visitsaeby

Husk indlevering af arrangementer skal ske senest fredag kl. 12 til amp@turisthusnord.dk – Sæby Turistbureau.

Viewing all 11173 articles
Browse latest View live