Quantcast
Channel: Bekendtgørelser – SaebyAvis.dk – lokale nyheder fra Sæby
Viewing all 11168 articles
Browse latest View live

Et brag af en koncert på Sæbygaard

$
0
0

Saebygaard jul_600x250Riddersalen på Sæbygaard var søndag eftermiddag rammen om en fantastisk julekoncert.

Koncerten indledtes med en instrumental afdeling hvor ”De smukke mænd”, med Ejvind Burholt i spidsen, spillede forskelligt julemusik akkompagneret af Knud-Erik Thrane på klaver.

Numrene blev krydret af munterhed og gags musikerne imellem, og publikum var med fra første færd. En forrygende indledning på koncerten.

Efter en kort pause var det trioen Tina Siel, Tine Lilholt og Knud-Erik Thrane, der fremførte deres julerepertoire. Tina Siels smukke sangstemme blev flot akkompagneret af Knud-Erik Thranes eminente pianospil og Tine Lilholts utrolige soli på harpe, tværfløjte og tin whistle.

Det musikalske sammenspil de tre imellem var en fornøjelse, og publikum deltog aktivt i de fællessange, der afløste trioens egen optræden.

Efter en længere pause, hvor Sæbygaards Venner stod klar med forfriskninger, blev der rigtig sat gang i løjerne, da trioen blev suppleret med Burholt og venner. Nogle meget medrivende numre krydret med smådrillerier musikerne imellem afløst af flotte soli.

En fantastisk oplevelse for de ca. 130 personer der havde fundet vej til Sæbygaard denne søndag eftermiddag.

Sæbygaards Venner og musikerne har allerede givet hinanden håndslag på, at gentage koncerten næste år, søndag den 6. december 2015, så sæt allerede nu kryds i kalenderen og gå ikke glip af en unik oplevelse.

Saebygaard jul2 Saebygaard jul1 Saebygaard jul


Sæby Redningsstation kom fiskekutter til undsætning

$
0
0

Redning fiskekutter_600x250Mandag morgen kl. 7.30 blev Sæby Redningsstation kaldt ud til en fiskekutter fra Hals, der var strandet syd for Strandby. Redningsbåden var hurtigt fremme og fik kutteren trukket fri. Den kunne derefter selv sejle i havn, men Redningsbåden fulgte tæt med, indtil kutteren var sikkert i havn.

Herefter kunne redningsbåden returnere til Sæby, mens solen begyndte at kigge op over Kattegat.

Hvorfor fiskekutteren er strandet vides ikke.

Redning fiskekutter_600x400

Ejerskifte hos Sæby Autoopretning & Lakering A/S

$
0
0

SONY DSCFredag den 12. december fra kl. 13 til 16 holdes der afskedsreception hos Autoopretning & Lakering A/S, Merkurvej 1, Sæby i anledning af Møller Werges udtræden af firmaet.

I dag ejes firmaet af Jens Simonsen, Møller Werge og Jimmi Simonsen, men pr. 1.1.2015 udtræder Møller Werge af firmaet, så ejerskabet herefter bliver ligeligt fordelt mellem Jens og Jimmi, der i øvrigt er far og søn.

Sæby Autoopretning & Lakering A/S har eksisteret siden 1. august 1970, hvor adressen dengang hed Torvet, men var bedre kendt som ”Hans i gården”, og med Hans Kristensen ved roret. I 1990 flyttede firmaet til den nuværende adresse, og ejerskabet blev udvidet til 3: Hans, Møller og Jens, heraf de sidste 12 år med Møller og Jens som ejere. Begge har dog været ansat i firmaet ”i en menneskealder”, hhv. 42 og 39 år. Sidste år indtrådte Jimmi Simonsen i ejerskabet, og forberedelsen til et generationsskifte blev sat i værk.

På pladeværkstedet og malerværkstedet er der i alt 5 ansatte, alle bosat i og omkring Sæby.

Kunderne kommer hovedsageligt fra Sæby og opland.

SONY DSC SONY DSC

 

Vinterbadning ved Lyngså strand ”Det kolde gys”

$
0
0

IMG_7484Badesæsonen er på sit højeste – i hvert fald med vinterbadning. De badende er blot lidt utilfredse med, det næsten er for varmt i vejret, og nogle ønsker sig da også, der var lidt isflager i vandet.

Søndag 7. december var alle tilfredse ved Lyngså strand. Da var der regn, blæst og kulde, og fast mødetid er hver søndag 16.00 i hele vintersæsonen. Men denne søndag artede vejret sig også noget anderledes end ellers. Hele dagen havde det været mørkt og trist, og 16.00 var det næsten mørkt, da de badende gik i vandet. Alle gør klar på samme tid i klitterne, og så går det mod vandet i løb og ud i bølgerne. Efter cirka et halvt minut er alle oppe igen og trækker hurtigt noget varmt tøj på for ikke at komme til at fryse.

Fast tradition
Traditionerne skal holdes, og når alle er klar, bliver der budt på en lille skarp til halsen – og kun én for alle skal jo ud og køre. Der er frit valg mellem snaps eller gammel dansk.

Mens der bliver skålet, er de friske damer i gang med at forberede en måneskinsbadning. Det foregår selvfølgelig om aftenen, når månen lyser sit skær over stranden, og bagefter mødes deltagerne privat, og så skal der serveres varm suppe med tilbehør.

Beskedne omklædningsfaciliteter
Jan Hugo Larsen bor i Lyngså og har haft et par møder med personale i Frederikshavn Kommune.

Han vil gerne, der bliver sat et par bænke mere op på parkeringspladsen ved Lyngså strand.

- Vi har én bænk, og det er vores sporadiske omklædningsrum. Det er også okay, det foregår i det fri, men det gjorde bestemt ingen skade med et par bænke mere i nærheden af stranden. I dag er vi otte, men når vi alle fjorten er mødt frem, så er der trængsel ved bænken. Og når vi nu er ved det, så ser det bestemt heller ikke for godt ud med nedkørselsrampen, der fører ned til stranden. Før i tiden kunne kørestolsbrugere og handicappede komme ned på stranden, men siden efterårsstormene i de sidste åringer efterhånden har ædt alt op og skyllet det hele i havet, er rampen blevet repareret. I dag er den kun 6 – 7 meter lang, mens den før i tiden var mindst 25 meter. Kørestolsbrugere og handicappede kan i hvert fald ikke komme på stranden. Det ville nok være en god idé fra kommunens side at få disse forhold bragt i orden, inden sommerbadesæsonen starter, siger Jan Hugo Larsen.

Smertehelvede
Jonna Mechlenburg fra Voerså er i sin bedste alder, og hun har passeret de 60 år. Hun er vinterbader, men fik for et stykke tid siden fik hun konstateret fibromyalgi, der er en kronisk smertetilstand i kroppen, og som kan være et rent smertehelvede. Jonna Mechlenburg fik masser af medicin og piller for at holde smerterne ud, men hun blev bare mere syg af al den medicin. En dag var der en, der foreslog hende at prøve og vinterbade. Forslaget tænkte hun en del over, og en dag da hun havde det allerværst, blev hun godt hidsig og arrig på systemet, over alt det hun skulle igennem. Hun blev så arrig, at hun smed alt, hvad der hed medicin og piller ud af huset, og så tog hun imod tilbuddet om vinterbadning.

- De dage, hvor jeg vinterbader, har jeg det rigtig godt, så er det hele til at holde ud. Det betyder ikke, at det fjerner sygdommen, men efter en tur i det kolde salte vand, har jeg det rigtig godt. Om det er sundt eller ej er en helt anden sag, men det er ulejligheden værd for at blive fri for smerterne. Og så for at hele ikke skal være ”løwn”, så deltager jeg også sammen med vinterbaderne i Aså, slutter Jonna Mechlenburg.

Velkommen til nye badere
Hvis nogen skulle få lyst til at bade sammen med gruppen, der kalder sig ”Det kolde gys”, er de velkomne på Lyngså strand hver søndag 16.00 og efter nærmere aftale. Stranden er stor, så der er plads til alle.

IMG_7477 IMG_7476 IMG_7479

Skolernes Skakdag: Nærmer sig deltagerrekord

$
0
0

IMG_0194_600x250Lærerne efteruddannes i skoleskak, eleverne lærer at fokusere og hastigt nærmer Skolernes Skakdag sig deltagerrekord. Privatskolen i Sæby har allerede gjort skakbrikkerne klar, og resten af skolerne i Sæby skal skynde sig, hvis de skal nå at være med 6. februar 2015.

120 elever samlet i en lille gymnastiksal med de klasssiske brune træribber langs væggene. Én lærer underviser, vinduerne er duggede og larmen er…

…overhovedet ikke til at høre. Stilheden og de lyttende elever fylder salen med koncentration.

Scenen er fra Skolernes Skakdag i 2014, hvor 25.086 elever spillede skoleskak samtidigt over hele landet, og erfaringerne er den samme overalt. Skoleskak kan få eleverne til at koncentrere sig. Scenen kommer til at gentage sig i år, hvor successen fortsætter – også i Sæby:

- Vi nærmer os deltagerrekord og vores tilmeldingsmaksimum på 200 skoler. Her i Sæby er Privatskolen i Sæby allerede tilmeldt. Men der er stadig plads, hvis flere skoler har lyst, siger Mikkel Nørgaard, programleder for læringsaktiviteter i Dansk Skoleskak.

Begejstret minister
Skolernes Skakdag er i de sidste fire år vokset eksplosivt. I 2011 deltog 1365 elever på 11 skoler i Sønderjylland, mens det i 2014 blev landsdækkende med indvielse af en begejstret undervisningsminister:

”Det er fantastisk at se glæden i øjnene på børnene, det er virkeligt leg og læring, når det er bedst. Resultaterne viser at eleverne bliver bedre til at tænke logisk og bedre til matematik af at spille skak i skolen. Jeg synes der er så meget perspektiv i det” siger Christine Antorini.

Det er Dansk Skoleskak, der arrangerer Skolernes Skakdag, med støtte fra blandt andet Børnenes Hovedstad, Politiken, Skolemælk og Spar Nord Fonden, partnere som også kan se perspektivet i Skolernes Skakdag:

- Vi synes at Skolernes Skakdag er et fantastisk supplement til undervisningen på lige fod med eksempelvis Skolernes Motionsdag. Den nye skolereform betyder flere timer i skolen, og her er det vigtigt, at vi bakker op om de gode aktiviteter til understøttende undervisning. Skoleskak er en sjov måde at lære på, og vi kan kun opfordre til at endnu flere skoler i Sæby melder sig til, siger Jan Gudiksen, direktør i Spar Nord Sæby.

Perfekt til understøttende undervisning
Dansk Skoleskak oplever en øget interesse i efterspørgslen på informationsmateriale og i tilmeldingen af nye medlemsskoler:

- Skoleskak bringer lærere, pædagoger og elever i spil – med hinanden. Vi er et relevant og konkret bud på en social læringsaktivitet, som er skræddersyet til den understøttende undervisning, og det er håbet, at alle folkeskoler i landet vil tage stilling til skoleskak i forbindelse med indførelsen af folkeskolereformen, siger Mads Jacobsen, generalsekretær i Dansk Skoleskak

Skolernes Skakdag er en god måde for især nye skoler, at få introduceret skoleskak for både elever, lærere og pædagoger på hele skolen. Dansk Skoleskak afholder inden Skolernes Skakdag en række aktivitetslederkurser fordelt over hele landet, hvor lærerne uddannes til at afholde eventen.

Yderligere oplysninger fås hos programleder i Dansk Skoleskak, Mikkel Nørgaard,, +45 2984 9874.

IMG_0137_600x400

Nye arbejdspladser på vej til Sæby

$
0
0

Saeby Fiskeindustri_600x250Sæby Fiske-Industri har besluttet at bygge ny fabrik for at kunne fordoble produktionskapaciteten.

Grunden til, at virksomheden har besluttet at bygge nyt nu, er at der er indgået kontrakter på 110 millioner dåser makrel for 2015, hvilket betyder, at der ikke kan produceres mere på den nuværende fabrik.

Med den nye fabrik, vil Sæby-Fiskeindustri kunne producere op mod 200 millioner dåser makrel om året.

”Det er ledelsens vurdering, at efterspørgslen efter makrelkonserves vil være stigende, også de kommende år, og der er derfor behov for at gennemføre fabriksudvidelsen”, siger administrerende direktør, Henrik Mikkelsen.

Når den nye fabrik er fuldt udbygget, kan det betyde arbejde til 50 yderligere uderover de 215 fabrikken i dag har ansat.

Fabrikken skal stå klar sommeren 2016.

 

 

 

Elevfordeling i Sæby fortsat til debat

$
0
0

Saebygaardskolen_600x250Bæredygtigt Børneområde, som byrådets politikere har vedtaget som den fremtidige overordnede model for kommunens skoler og daginstitutioner, fastlægger, at Distrikt Syd omfatter Sæby, Østervrå, Voerså, Dybvad, Hørby m.v. – den ”gamle” Sæby Kommune.

Men fordelingen af eleverne på de 2 skoler i Sæby byområde, Sæby Skole (syd) og Sæbygårdskolen, giver fortsat anledning til stor og følelsesladet debat.

Fra nogle af de politiske grupperinger – senest fra det nye medlem af Børne- og Ungdomsudvalget, Lars Oldager (DF) – har der været fremsat ønske om nye forhandlinger, og mange forældre med elever fra de 2 byskoler – senest fra Christina Raunholt Larsen på vegne af en gruppe bekymrede borgere – har givet deres besyv med og rejst tvivl om, hvorvidt den politiske beslutning nu også er den mest hensigtsmæssige – ja, i det hele taget om processen har været for forhastet – selv når der er tale om et spareobjekt.

Saeby Avis omtalte Børne- og Ungdomsudvalget s endelige beslutning forleden (se http://www.saebyavis.dk/2014/12/05/elever-fordelt-paa-skolerne-i-saeby/). Af den offentligt tilgængelige dagsorden forud for dette møde, lød indstillingen fra Børne- og Kulturdirektøren til udvalget, at ”udvalget drøfter sagen”. Efterfølgende fremgår det så kort og godt af det offentligt tilgængelige referat fra udvalgsmødet, at udvalgets beslutning er: ”Drøftet”, hvilket jo selv med meget god vilje næppe kan siges at være særlig informativt for de mange mennesker, som er involveret.

Lars Oldager har i sit indlæg i Sæby Avis skitseret en alternativ elevfordelingsmodel, ligesom han har peget på, at den nu vedtagne model rummer forskellige trafikale risici og overflødig bustransport af elever. Endvidere stiller han sig tvivlende over for, at der skulle være økonomiske besparelser i den vedtagne model.

Christine Raunholt Larsen slutter sin direkte henvendelse til Christine Lykke Eriksen: ”Alle ændringer i skolestrukturen er truffet ud fra økonomiske betragtninger, hvorfor vi finder det dybt problematisk, at der tilsyneladende ikke forefindes detaljerede beregninger, der viser den samlede kommunale besparelse ved politikernes projekt i Sæby!” Hun hæfter sig endvidere ved, at Børne- og Ungdomsudvalget aldrig reagerede på en forældreinvitation om et dialogmøde.

Formanden for Børne- og Ungdomsudvalget, Christina Lykke Eriksen (F), har bl.a. til Nordjyske Stiftstidende forklaret, at udvalget måtte følge sin første indstilling om 0.-4. klasse på Sæby Skole og 5.-9. klasse på Sæbygårdskolen, da der ellers ville være tale om at åbne det politiske forlig om næste års budget.

Sæby Avis ser frem til, at Christina Lykke Eriksen (F) og borgmester Birgit Stenbak Hansen (A) over for forældrekredsen i avisens netspalter tydeliggør bevæggrundene til beslutningerne samt uddyber det kortfattede ”drøftet”.

Indlæggene fra Lars Oldager og Christina Raunholt Larsen kan findes via disse links:

http://www.saebyavis.dk/2014/12/08/saebys-boern-ladt-i-stikken-af-s-sf-og-v/#more-74484

http://www.saebyavis.dk/2014/12/06/gruppen-af-bekymrede-borgere-kaemper-videre/

 

Tekst af Per Rye

 

Kommende arrangementer i Sæby og omegn

$
0
0

Juletrea_600x250SaebyAvis.dk har modtaget nedenstående arrangementskalender fra Sæby Turistbureau.
Kalenderen løber fra onsdag den 10. december og frem til søndag den 28. december, og indeholder både nye og faste arrangementer.
Kender du til andre arrangementer der ikke er nævnt her, kan oplysningerne sendes til avisen på info@saebyavis.dk.
De vil herefter blive tilføjet kalenderen.

Onsdag 10. december
kl. 19.00: Lokalhistorisk Forening for Lyngså og omegn, Værestedet, Østkystvejen, holder juleafslutning med lidt underholdning og hvor der serveres gløgg og æbleskiver.

kl. 19.30: Julekoncert i Manegen, Sæby Kulturhus, med Sæby Voksenkor under ledelse af organist Søren Rasmussen. Operasanger Charlotte Hjørringgaard optræder med kendt og mindre kendt julemusik og julesange. Entré.

Torsdag 11. december
kl. 10.00: Ældresagens sangkor synger i Sæby Kirke i forbindelse med Seniorgudstjenesten.

kl. 19.00: Julekoncert i Lyngså kirke med korsang af ”FOKI”, et blandet kor tilknyttet Romdrup-Klarup kirker. Programmet byder bl.a. på populære christmas carols, nyt og gammelt musik fra den danske juletradition og lidt svensk.

kl. 19.00: Kfum-spejderne fra Thorshøj afholder ”De ni læsninger” i Torslev Kirke. Sct. Georgsgildet fra Sæby kommer med fredslyset. Der sluttes med kaffe i våbenhuset.

Fredag 12. december
kl. 10.00: Lucia optog ved Privatskolen på Sæby Ældrecenter.

kl. 16.00-21.00: Open by Christmas i Dybvad med fakkeloptog startende fra Land & Fritid til Dybvad Kro. Sammen med Julemanden er der juletræsfest på Dybvad Kro kl. 16.30. Tilmelding i barnets institution eller på tlf. 22 30 14 97. Stor julebuffet på kroen fra kl. 17. Arr. Dybvad Handelsstandsforening.

Lørdag 13. december
kl. 10.00-16.00: Sæby Rotary Klub holder julestue i Den gamle Købmandsgård i Sæby. De passer dine børn mens du gør dine juleindkøb i Sæby. Der vil være forskellige aktiviteter – der juleklippes, klistres og tegnes med børnene. Indgang fra Vestergade.

kl. 10.30-12.30: Sæbygarden underholder rundt om i Sæby – ved Lille Nytorv, Sadolin, Super Brugsen, Krystaltorvet og på Sæby Torv. Arr. Sæby Handelsstandsforening.

kl. 12.00-17.00: Julefrokost i Manegen, Sæby Kulturhus. Underholdning/dans af Harmonikavennerne fra Frederikshavn. Entré kr. 150,-. Tilmelding senest 9.12. Arr. Ældre Sagen Sæby.

Søndag 14. december
Vil du med på Fællesjagt – Jagten er åben for alle jægere i Frederikshavn Kommune også jagttegnselever. Yderligere information om mødetid og sted: Bent Conradsen, Sæby & Omegns Jagtforening tlf. 40 47 07 57.

kl. 10.30-12.30: Musikkorps Sæby underholder rundt om i Sæby – ved Lille Nytorv, Sadolin, Super Brugsen, Krystaltorvet og på Sæby Torv. Arr. Sæby Handelsstandsforening.

kl. 11.00-15.00: Butikkerne i Sæby har åbent.

kl. 14.00: Advents- og julekoncert i Torslev Kirke med Frederikshavns bykor under ledelse af Jens Olav Heckmann. Fri entré.

kl. 14.00: Søndagstræf på Sæby Ældrecenter. Musik af Hansen Trioen +1. Arr. Ældre Sagen.

kl. 19.30: Sæbygarden spiller deres årlige julealsangskoncert i Sæby Kirke. De spiller kendte julenumre og julesalmer sammen med kirkens organist.

Tirsdag 16. december
kl. 10.00: Jule Hygge Banko – plader kr. 5,- pr. stk. på Sæby Ældrecenter.

kl. 17.30-18.00: Kom til Julearrangement med Pyrus og de grønne Spire i Sparekassen Vendsyssel, Grønnegade 4 i Sæby. Billetterne hentes i Sparekassen max. 4 stk. pr. familie. Alle er velkomne.

Onsdag 17. december
kl. 19.00: Julekoncert i Skæve Kirke med solist Bobo Moreno, Kirkekoret og organist Niels Ole Sørensen.

Torsdag 18. december
kl. 13.30: Jule Bankospil og Amerikansk Lotteri på Sæby Ældrecenter.

kl. 19.00: Julekirkecafé i Albæk Kirke med caféborde og gode rammer for hyggelig stemning. Kirkesanger Dina Flyvbjerg Ledet vil sammen med musikskoleelever synge, alt imens kaffe og julebag nydes i hyggeligt julesamvær.

Lørdag 20. december
Vil du med på Fællesjagt – Jagten er åben for alle jægere i Frederikshavn Kommune også jagttegnselever. Yderligere information om mødetid og sted: Bent Conradsen, Sæby & Omegns Jagtforening tlf. 40 47 07 57.

kl. 09.30-18.00: Butikkerne i Sæby har åbent.

kl. 10.30-11.15 og kl. 13.30-14.15: Musikkorps Sæby underholder rundt om i Sæby – ved Lille Nytorv, Sadolin, Super Brugsen, Krystaltorvet og på Sæby Torv. Arr. Sæby Handelsstandsforening.

Søndag 21. december
kl. 09.30-18.00: Butikkerne i Sæby har åbent.

kl. 13.30-14.15 og kl. 16.30-17.15: Sæbygarden underholder rundt om i Sæby – ved Lille Nytorv, Sadolin, Super Brugsen, Krystaltorvet og på Sæby Torv. Arr. Sæby Handelsstandsforening.

Mandag 22. december
kl. 09.30-18.00: Butikkerne i Sæby har åbent.

kl. 13.30-16.30: Musikkorps Sæby underholder rundt om i Sæby – ved Lille Nytorv, Sadolin, Super Brugsen, Krystaltorvet og på Sæby Torv. Arr. Sæby Handelsstandsforening.

Tirsdag 23. december
kl. 09.30-18.00: Butikkerne i Sæby har åbent.

kl. 13.30-16.30: Musikkorps Sæby underholder rundt om i Sæby – ved Lille Nytorv, Sadolin, Super Brugsen, Krystaltorvet og på Sæby Torv. Arr. Sæby Handelsstandsforening.

Onsdag 24. december
kl. 18.00: Foreningen Juleaften i Sæby inviterer for fjerde gang til en fælles juleaften på Hotel Viking i Sæby. Unge og ældre, enlige, par, deres børn – personer, der ikke har nogen at holde Juleaften med og fortrinsvis er fra den tidligere Sæby Kommune, er velkomne til at deltage. Festen er gratis. Tilmelding senest den 22.12 i Røde Kors Genbrugsbutik på Krystaltorvet i Sæby.

Søndag 28. december
kl. 14.30: Sæby Borgerforening afholder juletræsfest i Manegen, Sæby Kulturhus. Kaffe og æbleskiver til de voksne og sodavand og æbleskiver til børnene. Tilmelding nødvendig af hensyn til godteposer på tlf. 40 73 22 25 eller 98 46 19 38.

Åbningstider: 

Kunsthåndværkere
Galleri 133: Frederikshavnsvej 133, Sæby. Bliv kunstner for en dag – besøg værkstedet og mal dit eget billede. Alle materialer findes på stedet og alle kan være med, både børnefamilier, voksengrupper, klubber, personalegrupper, enkeltpersoner mm. Ring og aftal tid hos Billedkunstner Margit Rasmussen tlf. 27 38 95 66. 

Glashuset: Gasværksvej40 b, Sæby. Arbejdende værksted med glaskunst.Åbent mandag, onsdag og fredag kl. 11-17 og lørdag kl. 11-13.

Ravsliberen: Algade 12 A, Sæby. Arbejdende værksted og Ravmuseum. Åbent onsdag – fredag kl. 11-17 og lørdag kl. 10-13.

Gallerier
Galleri Lene Nürnberg: Algade 14, Sæby. Arbejdende værksted med kunsthåndværk.Åbent tirsdag – fredag kl. 10.30-16.30 og lørdag kl. 09.30-12.30.

Galleri Nordenvind: Algade 14, Sæby. Åbent kl. 12-16.30 onsdag-søndag, eller efter aftale på 21 75 64 09. Kammerudstilling i forbindelse med den anerkendte kunstner Peter Brandes 70 års fødselsdag. Udvalgte sjældenheder viser sider af denne store kunstners virke. ”Hemmelig udstilling” hele december md. Torsdags arrangementer: se hjemmesiden www.nordenvind.dk.

Museer
Katrins Dukkemuseum: Mølholtvej 104, Mølholt. Åbent efter aftale på tlf. 40 42 73 97.

Sæby Miniby: Solsbækvej 39, Sæby. Åbent kl. 08-12 mandag, tirsdag, onsdag og fredag. Entré: 20,- kr. voksne.

Sæby Museum: Algade 1-3. Åbent: mandag-fredag kl. 11-15. Lukket fra 22.12 til og med 4.1.

Aktiviteter
Banko i Mølholt Forsamlingshus: Hver mandag kl. 19.

Banko i Skjolds klubhus Sæby: Hver torsdag kl. 19.

Banko i Skæve Idrætsforenings klubhus: Hver onsdag kl. 19.30.

Banko i Understed forsamlingshus: Hver onsdag kl. 19.30.

Bibliotek – Sæby:Rådhuspladsen 1. Åbningstid med personale: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 10-17, fredag kl. 10-14 og lørdag kl. 10-12.30. Åbningstider uden betjening: Alle ugens dage kl. 07-21. Adgang til internet.

Bibliotek – Østervrå: Vrængmosevej 2 B. Åbent mandag kl. 14-17 og torsdag kl. 15-19.

Byhistorisk arkiv: Algade, Sæby. Åbent torsdage kl. 13-16.

DC Dekoration – Julestue: Havensvej 26, Dybvad. Julepynt, brugskunst, gavekurve, dekorationer mm. Åbningstider indtil jul: fredag kl. 13-18, lørdag og søndag kl. 10-15 eller efter aftale.

De Rappe Nåle – Patchworkklub: Manegen, Sæby Kulturhus, Rådhuspladsen 2, Sæby. Vi syr 1. mandag + 3. torsdag hver måned fra kl. 19-22.

Den lille julestue: Svejevej 8, Hørby. Åbent hver dag kl. 11.00-16.00 til og med den 23.12.

Hotel Viking Aqua Spa & Wellness Resort: Sæby. Åbent alle dage kl. 09-19. Se alle arrangementer på www.hotelviking.dk

Hørby Lokalhistoriskforening: Nørregade 40, Hørby. Åbent onsdag i lige uger kl. 19-21.

Kroket: Dybvad Kroketklub,sportspladsen ved Dybvad Hallen. Hver torsdag kl. 13.

Kroket: Senior Kroket hver tirsdag og fredag kl. 13.30 på IF Skjolds baner, Kjeldgårdsvej 25, Sæby.

Lokalhistorisk Forening i Voerså: Voerså Museum. Åbent hver tirsdag kl. 19-22. Lukket i december.

Netcafé: Krystalgade 3, 1. sal (over Røde Kors butik). Hjælp til PC, iPad, tablet og internet. Hver tirsdag kl. 10-11.30. Sidste gang i år 9.12. Arr. Røde Kors og Ældre Sagen.

Petanque: Bredgade – bag Østervrå Hallen. Hver mandag kl. 14.

Petanque: Hørby Petanque klub spiller hver tirsdag kl. 13.30 på Hørby Stadion.

Senior Bowling: I Sæby Bowling, Ålborgvej 81 B, Sæby. Hver mandag kl. 13-14.30 og kl. 14.30-16. Hver onsdag kl. 13-14.

Stavgang i Sæby: Clasens Have, Algade 3, kl. 09.30-10.30 hver torsdag. Udstyr kan lånes. Alle er velkommen. Sidste gang i år er den 11.12. Arr. Ældre Sagen.

Sæby-Svømmebad & Wellness: Rådhusve 3. Åbent: Mandag – Fredag 06-21, onsdage 16–20.30, 06-20.30 wellnessaften med Saunagus. Lørdag – søndag kl. 08-15. Morgensvømning hver dag kl. 06-8.30. Formiddags Saunagus hverdage kl. 11. Se mere på www.greenpool.dk/

Thorshøj Lokalhistorie: Hjørringvej 222, Thorshøj. Åbent torsdage i ulige uger fra kl. 19.00-21.30.

Øvrige
Krystalcaféen: Krystaltorvet, Sæby. Åbent alle hverdage kl. 10-12 og 14-16 og lørdag kl. 10-12. Mødested for alle. Ældre Sagens og Sæby Handicapgruppens frivillige serverer kaffe.

Nellemanns Have: Langtvedvej, Sæby. Her findes Nordeuropas største samling af paradistræer. Åbent alle dage. Der er legeplads, borde og bænke samt toilet i haven. Gratis entré.

Sæby Kirke: Strandgade. Åbent man-lør. kl. 08-16 og søndage kl. 09-12.

Sæby Turistbureau og Feriehusudlejning: Algade 14. Åbent mandag-fredag kl. 09.30-16 og lørdag kl. 10-13. Vi sælger Sæby Handelsstandsforenings gavekort og andre gaveidéer. Adgang til gratis internet.

Læs mere på www.visitsaeby.dk

Husk indlevering af arrangementer skal ske senest fredag kl. 12 til amp@turisthusnord.dk – Sæby Turistbureau.

 

 


Frederikshavn Boligforening og Lejerbo fusionerer

$
0
0

Foto Bakkehusene2_600x250Torsdag den 2. oktober 2014 besluttede repræsentantskabet i Lejerbo Frederikshavn, at afdelingen ønskede fusion med Frederikshavn Boligforening.

Onsdag den 26. november godkendte repræsentantskabet i Frederikshavn Boligforening forslaget om fusion.

Lejerbo, Frederikshavn, består at en boligorganisation og en afdeling på 22 boliger i 3 bebyggelser på Skræddervej, Mosevej og Bakkehusene.

Frederikshavn Boligforening består af en hovedforening med hovedkontor i Frederikshavn og ca. 3.500 egne almene boliger og almene boliger i administration.

Formålet med fusionen er, at de 22 boliger får en mere lokal forankring.

Frederikshavn Boligforening vil fremover administrere afdelingen og udleje boligerne i afdelingen, mens den tekniske service foretages af en afdeling i Frederikshavn.

Frederikshavn Boligforening har i forvejen en afdeling med 11 boliger i Gærum og den øgede tekniske service i Gærum forventes at gavne begge afdelinger.

Frederikshavn Boligforening vil efter 1. januar 2015 kunne tilbyde boligsøgende 33 gode og godt vedligeholdte boliger i Gærum, og foreningen mener, at det større udbud vil gøre udlejning i Gærum nemmere ikke mindst fordi, der blandt de 22 ”nye” boliger er et særligt tilbud om ”landhuse / hobbylandbrug”, som Frederikshavn Boligforening ikke tidligere kunne tilbyde.

Beboerne på Skræddervej, Mosevej og Bakkehusene vil i januar blive indkaldt til møde om Frederikshavn Boligforening og de tilbud, Frederikshavn Boligforening giver, herunder repræsentation i boligforeningens repræsentantskab, deltagelse i lokale møder og kurser med mere.

På mødet vil vi ud over at præsentere Frederikshavn Boligforening, søge at få valgt en afdelingsbestyrelse og 2 medlemmer af repræsentantskabet, fortælle om vore andre boliger, præsentere ejendomsfunktionær og administrative medarbejdere i Frederikshavn boligforening med mere.

Desuden skal vi drøfte fremtid og aftale nærmere, hvornår der skal holdes afdelingsmøder, udfærdiges budget og drift og vedligeholdelsesplaner med mere.

De to boligorganisationer administrerer efter de samme regler, og der bliver derfor ikke de store omvæltninger for beboerne, der skal have skiftet navnet Lejerbo ud med Frederikshavn Boligforening på lejekontrakter og bilag til disse, vedtægter, husordensregler og så videre.

Juleferie hos Sæby Pensionist og Efterlønsklub

$
0
0

DSC02738_600x250Sæby Pensionist og Efterlønsklub har afsluttet deres efterårssæson med koncert af Lønstrup Seniororkester. Der var fuldt hus i Manegen, og alle nød den gode musik, som det 30 mands store orkester frembragte. Efter et par timer med mange sange og melodier, gav publikum orkestret stående klapsalver, så orkestret var nødt til at give et ekstranummer.

Lørdag havde Efterlønsklubben så deres julefrokost med god mad og bagefter dans til tonerne fra Lasse og Kjeld. En rigtig god aften, hvor de 130 deltagere nød den gode stemning. Klubben frigav samtidig deres forårsprogram for 2015, og de håber meget at programmet vil falde i medlemmernes smag, og at der er rigtig mange, der vil møde op til arrangementerne.

Med ønsket om en rigtig glædelig jul og godt nytår, siger bestyrelsen tak for samværet i året der gik.
Som det fremgår af programmet, mødes de igen onsdag d. 7. januar, hvor Volstrup Harmonikaklub står for underholdningen.

Man kan se næste års program her: Program for foråret 2015

 

OPD! – Hvem har stjålet vores lille Chihuahua?

$
0
0

Hund stjaaletTirsdag mellem klokken 18 og 18.30 blev hanhunden ”Star” stjålet fra en lejlighed på Frederikshavnsvej 7, i Sæby.

Kean Albertsen, som skulle passe hunden, var væk fra lejligheden en halv time, og da han kom tilbage, var døren låst op, og hunden væk. Kean har en ekstra nøgle liggende, som kun han ved hvor er, men døren stod åben, og det var kun hunden, der var fjernet. Snor, kurv og bamser m.v., som tilhørte hunden var i lejligheden.

Kean meldte straks sagen til politiet, som dog intet har gjort, derfor lagde han en efterlysning på Facebook.

Har du set nogen, der pludselig har fået en Chihuahua, eller kommer gående med en, kan man kontakt Kean på tlf. 4246 0814 eller Nadia Jespersen, som er hundens ejer på tlf. 4250 5392.

Star er chippet, og halter på venstre bagben.

OPDATERING:
Hunden er nu tilbage hos Nadia, hun skriver på FB:

Star er kommet hjem igen :’D… der var en som ringede til kean med hvor han var, så nu er den dejlige dreng hjemme igen :’)♡♡♡♡ vil gerne sige tak til alle der har hjulpet med at få star hjem igen :D♡.. jeg er så glad for at alle i dejlige mennesker ville hjælpe, så jeg kunne få min lille dreng hjem igen :’)♡… ER I IKKE SØDE AT DELE SÅ ALLE FÅR ET KÆMPE TAK FRA MIG :)♡ … JEG ER SÅ TAKNEMLIG :’D♡♡♡

Hund fundet

Ikke nedsat hastighed på strækningen hele året

$
0
0

Frederikshavnsvej_600x250Teknik- og Miljødirektøren indstiller til medlemmerne af Teknisk Udvalg, at den lokale hastighedsbegrænsning på 60 km/timen i på Frederikshavnsvej nord for Sæby i sommerhøjsæsonen ikke bliver permanent hele året. Det samme gør Trafiksikkerhedsudvalget.

Sagen var på dagsordenen, idet Center for Teknik og Miljø har modtaget henvendelser om, at Frederikshavnsvej den pågældende strækning er en utryg barriere set i lyset af, at Sæby udvider sig mod nord (Strandkanten og byggemodning ved Boelsmindevej). Forslagsstillerne ønsker derfor, at hastighedsbegrænsningen om sommeren bliver permanent hele året.

I 2009 blev en hastighedsbegrænsning på 70 km/timen på Frederikshavnsvej mellem rundkørsel og Vikingvej ændret til 60 km, og strækningen blev forlænget til Hedebo Camping. I 2011 blev hastighedsbegrænsningen yderligere forlænget mod nord til Svalereden Camping & Hyggeby (Gadholtvej) i sommerhøjsæsonen fra 1. juni til 1. september. På strækningen kører der ca. 5.600 biler pr. døgn pr. år. Middelhastigheden er 79 km/timen, og 85 % af bilisterne kører med en hastighed på 90 km/t eller lavere.

Trafiksikkerhedsudvalget anbefaler, at hastighedsgrænsen mellem Hedebo Camping og Svalereden Camping & Hytteby ikke gøres permanent på baggrund af, at strækningen ikke har bymæssigt præg til trods for byudviklingen på begge sider af Frederikshavnsvej. Desuden er der gode oversigtsforhold på strækningen, og der er venstre- og højresvingsbaner, som forebygger bagendekollisioner. Endvidere er Frederikshavnsvej dimensioneret til 80 km/timen med meget brede kørebaner, hvor det ikke vil være naturligt med hastighedsbegrænsning på 60 km. Dertil kommer, at årsdøgntrafikken er aftagende uden for sommersæsonen.

Tekst af Per Rye

 

 

 

Mere enkle regler for folke- og førtidspensionister

$
0
0

250x600 Finans6Fra 2015 gælder der nye regler, som på flere måder gør livet lettere og mere trygt for landets 1 mio. folkepensionister og 225.000 førtidspensionister. Bl.a. kan pensionisterne se frem til en årlig efterregulering af deres pension.

Alle folke- og førtidspensionister får fremover automatisk en efterregulering af deres pension, når året er omme, og årsopgørelsen fra SKAT er klar. Det betyder, at Udbetaling Danmark laver en beregning af, om man har fået det i pension, man har ret til. Har man fået for lidt, får man penge udbetalt. Har man fået for meget, skal man betale penge tilbage. Den automatiske efterregulering sker første gang i 2016.

”Med de nye regler bliver det ikke bare lettere for dem på folkepension og førtidspension, men også mere retfærdigt, så alle får det, de har krav på, uden at skulle kæmpe med indviklede regler,” siger socialminister Manu Sareen.

Hvis pensionister gerne vil undgå overraskelser ved efterreguleringen, kan de med fordel holde deres forskudsopgørelse opdateret i løbet af året. De nye regler sikrer nemlig også, at Udbetaling Danmark løbende får forskudsoplysninger fra SKAT. Dem bruger Udbetaling Danmark til automatisk at tilpasse af pensionistens månedlige udbetalinger i løbet af året. Det er en fordel for de pensionister, der har store ændringer i deres indkomster i løbet af året – fx fordi de igangsætter en ratepension eller får uventet høj eller lav indkomst som selvstændige ved siden af folkepensionen.

Udbetaling Danmarks løbende tilpasning af udbetalingerne vil ikke kun ske ud fra den aktuelle forskudsopgørelse, men også ud fra oplysninger fra bl.a. SKATs indkomstregister. Alt i alt sikrer Udbetaling Danmarks genbrug af skatteoplysninger, at pensionisten ikke skal give de samme oplysninger to steder – og samtidig får pensionisten øget tryghed og en mere præcis beregning af sin pension.

De nye regler ændrer ikke på vilkårene for, hvornår man er berettiget til at få folke- og førtidspension og heller ikke på de udbetalingssatser, der gælder.

Man kan læse mere om de nye regler på www.borger.dk/pension2015. Her kan man også se, hvilke oplysninger man fortsat skal huske at give Udbetaling Danmark, og hvordan man gør. Man kan også kontakte Udbetaling Danmark, hvis man har spørgsmål.

Er kommunernes ambitioner druknet i regneark?

$
0
0

Lone Moeller copyRedaktionen har modtaget dette indlæg fra Lone Møller, landsformand i Spastikerforeningen.

Den suverænt hyppigste årsag til at vores medlemmer henvender sig til foreningens rådgivere er konflikt med kommunen om fortolkning og udmøntning af reglerne om den såkaldte hjælperordning – eller Borgerstyret Personlig Assistance (BPA), som det egentlig hedder.

Vores rådgivning er ikke et repræsentativt billede af virkeligheden, men et så massivt negativt fokus, som det vi oplever lige nu, lyver desværre ikke – dårlig sagsbehandling, ukendskab til reglerne, stor reduktion i timetallet, fjernelse af natdækning og konvertering af timer fra BPA til hjemmehjælp. Seneste eksempel er en kommune, der reducerer en hjælperordning til en svært handicappet spastiker i el-kørestol fra 84 til 46 timer. Det betyder hjælperordning fra klokken 8 til 14, og hjælperens sidste opgave, når hun går klokken 14, er at give borgeren ble på. Næste besøg er hjemmeplejen, som skifter bleen klokken 22.

Set fra vores perspektiv ligner det en ordning på sammenbruddets rand, tvunget i knæ af kommunal uvilje mod ordningen. Vi får nemlig medhold i rigtig mange af de sager, vi bliver involveret i. Det fortæller to ting. For det første at det er den kommunale praksis og sagsbehandlingen, der er det helt store problem. Og for det andet så fortæller det den gamle klassiske historie om isbjerget. Hver gang vi har kontakt med én, er der mindst ti, som ikke får hjælp og rådgivning. De, der ikke har ressourcer og kræfter til at klage og søge hjælp, de får ikke efterprøvet deres sag. Det er her, vi finder spillets helt store tabere.

I flere år har kommunerne argumenteret med en presset økonomi. Men verden har forandret sig, og den kommunale økonomi har rettet sig. Men den kommunale spareiver er gået over gevind og har fortæret den handicappolitiske ambition. Hvor er de kommuner, som har en aktiv og offensiv handicappolitik?

Borgerstyret Personlig Assistance blev skabt, fordi vi som samfund ønskede at tænke stort og visionært om handicappede borgeres lige muligheder. Vi skabte en kompensationsordning, som skulle give handicappede borgere større selvstændighed, frihed og en tilværelse på selvvalgte præmisser. Er den tanke gået helt tabt? Sådan som BPA-ordningerne administreres i dag, er de reduceret til avancerede hjemmehjælperordninger. Det giver ikke borgeren frihed og selvbestemmelse, men retten til at vente på næste besøg fra hjemmeplejen. Det er uværdigt og urimeligt. Nu må granatchokket ovenpå kommunalreformen fortage sig. Vi efterlyser og forventer simpelthen en mere ambitiøs indsats fra kommunerne.

 

Giv dine unge et gavekort til tandlægen

$
0
0

250x600 Inge_K_AndersenFlere undersøgelser viser, at flere unge fravælger besøget i tandlægestolen, når de fylder 18 år og selv skal betale. Selv om det kan blive en dyr beslutning på langt sigt. Derfor sælger TANDLÆGERNE VESTERGADE nu gavekort til tandlægebehandling.

Et gavekort til tandlægen?

Ja, den er god nok. Nu kan forældre, bedsteforældre og andre købe et gavekort til tandbehandling.

Gavekortet kan indløses på et af kædens 60 klinikker.

Tandlæge Inge Kjær Andersen fra TANDLÆGERNE VESTERGADE fortæller at mens børnene er små, kan forældre bestemme, når de skal til tandlæge.

De unge mennesker tror ofte det går fint med tænderne og dropper måske at komme til tandlæge. Når der er gået nogle år, kan det vise sig, at der er kommet flere huller i tænderne, som måske kunne været undgået, hvis de var blevet opdaget i tide.

I denne juletid kan der købes et gavekort til de unge, som kan bruges til tandbehandling.

Gavekortet er pakket i en fin konvolut til at ligge under juletræet.


Jægere afholder hyggeskydning…

$
0
0

IMG_4773_600x250Rigtig mange jægere bruger meget af fritiden på flugtskydning, hvilket giver god træning og masser af rutine, inden man går ud og nedlægger vildt. Vildtet skal nedlægges og aflives på bedste humane måde, så der undgås anskydninger. Helt undgå anskydninger kan man dog ikke, men så er det jo godt, jægerens bedst ven findes – nemlig jagthunden, der kan opspore anskudt vildt og i nogle tilfælde aflive det.

På Jagtcenter Nord, på Dyrheden syd for Sæby, afholdes lørdag 13. december fra 10 – 13 en rigtig jule- og hyggeskydning.

På skydebanerne træner jægerne deres færdigheder, og bagefter er der dækket op i klubhuset med julegløgg og æbleskiver med tilbehør. Jægere er friske naturfolk og elsker at være udendørs, og er vejret bare nogenlunde, så bliver der hygget på bænkene udenfor på klubhusets græsplæner.

IMG_6363 IMG_6348 IMG_6876

Skoleveje indgår i trafikale ønsker til dispositionspulje

$
0
0

600x250 Politi0Da Teknisk Udvalg forleden behandlede ønsker til afhjælpning af borgerønsker om trafikale projekter, besluttede man i udvalget, at næsten samtlige ønsker/projekter overgår til Trafiksikkerhedsudvalget til vurdering med vægt på sikring af skoleveje.

Kun et forslag om renovering af belysningsanlæg ved P-plads ved Skagen Rådhus nåede til kategori 1, og her ønsker udvalget at der ses på alternative muligheder. Af bilagsmaterialet fremgår, at når prisen er så forholdsvis høj som anslået 800.000 kr., hænger dette sammen med, at der er en fredning på rådhuset, som også dækker belysningsarmaturerne. Men stedet anses for centralt og et vartegn for Skagen.

Af projekter på Sæby-egnen er bl.a. nævnt belysning på håndværkerstierne, hvor der, da disse i sin tid blev anlagt, ikke blev etableret belysning, og nu indgår de i den kommende anbefalede skolevej. Prisen anslås til ca. 520.000 kr.

En forlængelse af fortov på Hjørringvej ved Torslev skole i Østervrå har fået bemærkning om, at det er en del af den anbefalede skolevej i trafiksikkerhedsplanen. Det nævnes, at det nordlige fortov bør forlænges til krydsningshellen, så skoleelever fra den nordlige del af byen kan krydse Hjørringvej heri. Pris ca. 180.000 kr.

Cykelsti fra Understed til Sæby var først tiltænkt kategori 3, som næppe ville blive lavet, men noteres som en anbefalet skolevej til Sæbygaardskolen og er på prioriteringslisten i trafiksikkerhedsplanen. For at gøre det økonomisk muligt at gennemføre projektet, bør det efter vejmyndighedernes opfattelse deles i flere etaper, og der kræves nærmere projektering. Pris ca. 8,2 mio. kr.

Trafiksikkerhed f.eks. i form af helleanlæg på Gl. Ålborgvej i Sæby er også placeret i kategori 3, da der, som der står i bilagsmaterialet, allerede er foranstaltninger på Gl. Ålborgvej, og gennemsnitshastigheden er under det tilladte. Prisen for projektet ville anslået være ca. ½ mio. kr.

Ønsket om dobbeltrettet cykelsti på Brøndenvej fra Østervrå til Brønden er placeret i kategori 3, da det grundet kommunens økonomi er usandsynligt, at der vil kunne findes penge til dette projekt indenfor overskuelig tid. Der er anført som bemærkning, at børnene fra Brønden hører til Hørby/Dybvad skole, hvortil de er kørselsberettigede. Projektet er anslået til at koste 30 mio. kr.

Tekst af Per Rye

 

Spejdernes juletræssalg er godt i gang

$
0
0

IMAG0213Igen i år sælger spejderne fra Sæbygaard Gruppen juletræer til Sæbynitter og andet godtfolk. I år holder de til på p-pladsen ved SuperBrugsen, og allerede nu går salget strygende. De penge de får ind ved salget, går til at lave aktiviteter for spejderne i gruppen, og da de i 2015 kan fejre 100 års jubilæum, kommer der nok lidt anderledes aktiviteter på programmet.

Åbningstiderne står øverst på deres hjemmesiden www.dds-saeby.dk og de sælger så længe, de har træer på lager. De plejer normalt at have udsolgt før sidste salgsdato, så vent ikke for længe, hvis du vil være sikker på at få det træ, du synes er pænest.

Spejderne glæder sig til at se dig og husk de bringer træet ud, bare det er indenfor bygrænsen.

 

”En adventspakke ender i stort Nytårsknald”

$
0
0

MS_600x250Julen står for døren, men Nytåret skal også fejres.

I denne tid, hvor dagene bliver længere og termometeret langsomt synker længere og længere ned, er Musikkorps Sæby i fuld gang med at dele pakker af julemusik ud til kommunens borger.

Alt imens øves der ihærdigt i kulisserne til den næste store begivenhed:

NYTÅRSKONCERT MED JETTE TORP – DEN 17. JANUAR 2015 I MANEGEN, SÆBY

At få Jette Torp til Sæby og synge Nytåret ind sammen med os amatørmusikere i Musikkorps Sæby er noget af en scoop, og vi ved at det bliver en koncert med fest, farver og gang i den fra start til slut. Jette Torp er i dag en kendt og meget anerkendt sanger med et bredt musikalsk virkefeldt.

Mange af os husker hende og Finn Nørbygaards opsætning af forestillingen Biz, som en blanding af musik, komik og teater. Forestillingen er fra 1992 repræsenterede DR ved Montreux Festivalen. Søren Dahl (kendt fra Café Hack) var dengang den generte hjælpemusikere på klaveret på det nystartede aftenskolehold, som forestillingen handlede om. Senere blev det til kæmpe successen Musik & Fis også sammen med Finn Nørbygaard, hvorefter Jette igen helligede sig et soloshow. Hun gik herefter solo i årene 1996 – 1998.

I perioden efter prøvede hun bl.a. kræfter med landets større orkestre: Århus, Ålborg og Sønderjyllands Symfoni Orkester og ikke mindst Radioens Underholdningsorkester, som hun lavede en del med. Kombinationen af ’live-livet’ og en løbetur ved Århus Stadion en morgen i maj gav ideen til håndboldsangen ’Vi er på vej’. De piger skal da have en sang, og det fik de. Videoen til sangen blev ’skudt’ på taget af en lagerbygning med en fotograf hængende ud af en helikopter og Jette sang for på nationalsangen forud for åbningskampen mellem Danmark og Kroatien ved Håndbold EM, december 2002.

Også i 2002 udgav Jette Torp soloalbummet ’Snowflakes in Fire’, hvor hun efterfølgende var på turné landet over. Hun glædes meget ved at optræde for færre folk i mere intime omgivelser var og er stadig stor og turneen sluttede 10. maj i en af de absolut skønneste koncertsale i Danmark. Collosseum i Frederikshavn havde bedt Jette Torp om at spille de sidste toner i denne pragtfulde sal, som kommunen havde valgt at sælge til andet formål.

Jo der er ingen tvivl om at Musikkorps Sæby og publikum kan vente sig en stor oplevelse, når Jette Torp gæster Manegen i Sæby.

Billetter kan købes allerede nu hos Bellis Blomster og i Spar Nord Bank. Så står du lige nu og mangle en glimrende julegave idé, med musikalsk kvalitet og lokalt islæt, så er muligheden lige for.

Pris: 195 kr. incl. et glas mousserende vin.

Jo – når tubaer, trompeter, basuner og bjældeklang, snart klinger af i gaderne, så står den på swingmusik og stille ballader og store kendte musiknumre, som Musikkorps Sæby ihærdigt øver op, som velkomst til Nytåret og Jette Torp.

Jette Torp_400x600

Udredningsret skærer uger af ventetid

$
0
0

Sygehus_600x250Patienter får hurtigere udredning på de nordjyske sygehuse. Mange afdelinger har hugget flere uger af ventetiden på patientens første undersøgelse, og mange flere vil gøre det samme, siger cheflægerne.

Sundhedsvæsenet er ved at omorganisere sig, så patienter får hurtigere diagnose.

Udredningspatienter er forholdsmæssigt 10 procent af den samlede patientgruppe. Udredningsretten har sikret disse patienter nogle rettigheder, som mange andre patienter allerede har i kraft af, at de er akutte patienter eller patienter i et pakkeforløb med hjerte- eller kræftsygdomme.

Hurtigere udredning
Patienters ret til udredning inden for 30 dage har medført sænkede ventetider på mange afdelinger i Nordjylland.

På børneafdelingen på Aalborg Universitetshospital, er der etableret et ambulatorieforløb mere med både læger og sygeplejersker, og 1. januar ansættes yderligere en læge og sygeplejerske, som øger kapaciteten yderligere. Rygkirurgien har etableret et yderligere ambulatorium, og det har medført et fald i ventetiden fra 30 uger i november til 16 uger i december. Ventetiden i 2013 var omkring 100 uger. I geriatrien udreder man nu alle patienter inden for 30 dage.

- Sundhedsvæsenet har ændret sig med indførsel af udredningsret. Vi udreder patienter hurtigere, finder hurtigere frem til, hvad patienter fejler og får dem behandlet. Det har været et stort skifte for sygehusene. Vi kan vise mange gode resultater, men vi vil gerne have endnu flere gennem udredning på eget sygehus, siger Morten Noreng, lægefaglig direktør, Aalborg Universitetshospital.

Sundhedsfaglig direktør, Jens Winther Jensen, mener ligeledes, at der skal flere patienter gennem hurtig udredning på de nordjyske sygehuse, så man mindsker antallet af viderehenvisninger:

- Patienterne har gavn af udredningsretten, som sikrer hurtigere undersøgelser og dermed mulighed for hurtigere diagnose. Vi arbejder hastigt på, hvad der skal til for at få endnu flere patienter igennem hurtig udredning på Regionens egne sygehuse, siger Jens Winther Jensen.

Patienter får reel valgmulighed
De nyeste tal fra Statens Serum Institut for monitorering af ventetider på udredning viser for 3. kvartal 2014, at hele landet udreder 60 procent af patienterne inden for 30 dage, mens Nordjylland ligger på 49 procent.

Hvis et nordjysk sygehus ikke kan tilbyde behandling inden for 30 dage, får patienten brev med et konkret alternativt tilbud, som patienten kan benytte sig af. Det er kun hver femte patient, der gør brug af det.

- Vi tilbyder undersøgelse inden for 30 dage, og kan vi ikke overholde den maksimale ventetid, kan vi give næsten alle patienter et alternativt tilbud. Det giver patienterne en reel valgmulighed, siger Jens Winther Jensen.

At der på landsplan gennemsnitligt udredes flere patienter end i Nordjylland inden for de 30 dage kan skyldes, at statistikken er præget af, at Region Nordjylland har forholdsmæssigt flest registreringer i forhold til de øvrige regioner:

- Nordjylland tegner et meget reelt og retvisende billede af, hvordan det går med udredning af patienterne. Vi har fokuseret på at få sygehusene til at registrere flest mulige patienter, så vi har et reelt indtryk af, hvad vi skal gøre bedre og arbejde med, siger Jens Winther Jensen, sundhedsfaglig direktør.

Region Nordjylland vil blandt andet arbejde med LEAN-projekter i de afdelinger, der har de længste ventetider.

På mandag 15. december holder Region Nordjylland et seminar for Regionens læger og klinikledelser, hvor deltagerne vil tale om planlægningsværktøjer, læringen af LEAN, hvordan praksis kan spille med og konkrete eksempler gennemgås.

Yderligere informationer

Nyeste data
Monitorering af udredningsret foretages af Statens Serum Institut, og de nyeste data for 3. kvartal 2014 kan findes på sundhed.dk

Tallene skal fortolkes med varsomhed, da de bygger på en ny moniteringsmodel samt registreringspraksis i regionerne, som fortsat er under indfasning.

Fakta om udredningsret
Indført 1. september 2013: Alle somatiske patienter skal inden for 30 dage efter, at henvisningen er modtaget på et hospital være udredt eller sygdom afkræftet, såfremt det er fagligt muligt. Hvis det ikke er fagligt muligt, får patienten en udredningsplan med oplysninger om det videre forløb.

1. september 2014 blev udredningsret ligeledes indført for psykiatriske patienter, hvor udredningen skal gennemføres inden for to måneder.

Viewing all 11168 articles
Browse latest View live