Ny dokumentarserie i aften kl. 19 på TV2/Nord om eleverne på Nordjyllands eneste skole for højt begavede børn. Folkeskolen skulle være for folket, men for børnene på Mentiqa Nordjylland har næsten alle eleverne det til fælles, at de er for begavede til systemet. De er næsten alle blevet opgivet af det etablerede skolesystem.
TV2/Nord har i et år fulgt eleverne på Mentiqa, og i fem programmer giver TV2/Nord et enestående indblik i elevernes vær, og ikke mindst de problemer, som der er, når man er lidt klogere end almindelige børn.
TV2/Nord følger blandt andre Sune, som har en IQ svarende til Albert Einsteins, Vilde, der på ubestemt tid er flyttet fra Norge til Nordjylland, fordi hun på grund af sin intelligens ikke passede ind i sin norske skole og Natasia, der går i 9. klasse, selv om hun aldersmæssigt kun skulle gå i 7. klasse.
Mentiqa Nordjylland blev etableret i 2008. Skolen flyttede i 2012 fra Aalborg til de nuværende lokaler på Thistedvej i Nørresundby.
Efter programmet kan seerne chatte med Mentiqa Nordjyllands skoleleder, Arnfinn Rismoen. Det foregår på TV2/Nords facebookside.
Der kan læses mere om serien Forbandet Klog på http://www.tv2nord.dk/forbandetklog