”Vi har i dag haft tyveri i Glashuset. Heldigvis har vi butikken videoovervåget, men vi vil give de to unge lyshårede damer, der gjorde det, en chance for at aflevere de stjålne huse retur. Sæt dem i en kasse ved døren, og vi undlader at politianmelde sagen”, sådan siger Inge Frydkjær, som er ejer af ”Glashuset” på Gasværksvej 40 B i Sæby.
Der er i alt fjernet 5 sæt huse – 3 stk. hvor der er 3 hus i hver, og 2 sæt huse til fyrfadslys. Farverne er hvid og turkis + hvid og sort.
Får du tilbudt sådanne glashuse, eller ser du dem stå hos venner og bekendte, så er det måske en god ide, at spørge ind til dem.
Man kan kontakte Inge Frydkjær på tlf. 2849 8442, hvis man har set noget eller ved noget.