Quantcast
Channel: Bekendtgørelser – SaebyAvis.dk – lokale nyheder fra Sæby
Viewing all 11216 articles
Browse latest View live

Sparekassen Vendsyssel forbereder sig til fremtiden

$
0
0

Mange har spurgt: Hvad er det, de går og roder med nede i den lokale Sparekasse? Det vrimler jo med lokale håndværkere med sved på panden!!

– Jo, der er gang i den på mange måder, og lige nu er vi i gang med en stor ombygning, for at kunne imødegå fremtidens krav fra kunder og medarbejdere, udtaler afdelingsdirektør Lars Høst og fortsætter:

Vi er efterhånden 10 medarbejdere i afdelingen og vi oplever en fortsat stor kundetilgang, så for at vi alle sammen kan være der, har det længe været et stort ønske, at få omforandret afdelingen med bl.a. bedre mødefaciliteter, således at kunderne kan komme ind til møde med deres rådgiver i nogle tidssvarende og hyggelige omgivelser. Vi ønsker i Sparekassen Vendsyssel at være en seriøs sparringspartner til vores kunder med personlig rådgivning, hvor rådgiveren er i øjenhøjde med kunden og det kræver bl.a. at omgivelserne er i orden. Samtidig gøres der plads til, at vi kan blive endnu flere medarbejdere, efterhånden som tilgangen af kunder fortsætter.

Vi ligger stor vægt på at være det mest lokale pengeinstitut i byen, og alle medarbejdere er bl.a. bosat i byen eller i oplandet og de har alle deres gang i det lokale foreningsliv. Derfor er det kun naturligt for os, at investere i en fortsat udvikling af afdelingen, til gavn for Sæby,  kunderne, det lokale erhvervsliv og de forskellige foreninger og sportsklubber, som nyder stor gavn af vores sponsorater.

Byggeriet skal efter planen være afsluttet i løbet af uge 20 og vi glæder os som små børn, til at præsentere de fine nye lokaler for vores nuværende, såvel som kommende  kunder, ved en ordentlig indvielsesfest i uge 21, men det vender vi tilbage med når tiden nærmer sig, udtaler Lars Høst med stor glæde i stemmen.

Sæby mureren Montør

Indbrud hos Kop & Kande i Sæby igen igen

$
0
0

Hos Kop & Kande er der fødselsdagssalg med forhindringer. På 6 måneder har der været ubudne gæster i butikken ikke færre end 4 gange.

Og i nat var den gal igen. Klokken 03 smadrede to ukendte gerningsmænd indgangspartiet i forretningen og forsynede sig med mærkevare fra bl.a. Royal Copenhagen, Kay Boye, Saphe bilalarmer og meget andet.

Tyvene transporterede kosterne fra butikken i medbragte flyttekasser og der fra ud i en mørke blå WV med stjålne nummerplader. Bilen var parkeret i Grønnegade.

Indehaver af Kop & Kande, Lene Andersen, er ved at være godt træt af at blive vækket midt om natten, for at køre til butikken efter alarmen er gået.

I nat var ingen undtagelse, og igen havde tyvene ødelagt masser af vare på deres vej gennem butikken og et større oprydningsarbejde måtte til, for at kunderne igen kunne bydes velkommen kl. 10.30.

“Nu skal det være slut”, fortæller Lene til SaebyAvis.dk. “Jeg er netop nu ved at få sat røgkanoner op og gitter til butikken er bestilt. Så håber jeg, det kan stoppe den indbrudsbølge vi har oplevet det sidste halv år”, slutter Lene Andersen.

Der er fortsat fødselsdagssalg i butikken, og det fortsætter resten af april, oplyser Lene afslutningsvis.

KopKande_2 KopKande_1

Dieselstander sprang læk på Trafikcenter Sæby Syd

$
0
0

Tirsdag kl. 17 blev Beredskabet alarmeret, meldingen lød på mindre forurening på Trafikcenteret.

Først fremme på stedet var brandmænd fra Falckstation Sæby, og umiddelbart så det ud til at være en lastvogn med en utæt tank.

Ved nærmere undersøgelse kunne det dog konstateres, at det var standeren, der var årsag til den sø af dieselolie, der havde spredt sig under bilen.

Brandfolkene fik hurtigt spredt en større mængde kattegrus til at opsuge olien, mens Trafikcenteret blev kontaktet, så den pågældende stander kunne lukkes ned.

Standeren er nu ude af drift, og der er en del kattegrus, der senere skal opsamles, men ellers er ingen skade sket, og brandfolkene kunne derfor efter en times arbejde returnere til stationen.

Forurening_Trafikcenter_2 Forurening_Trafikcenter_1

Elever på Hørby/Dybvad Skole eksperimenterer med ler

$
0
0

I løbet af april måned arbejder børnene med udgangspunkt i Danmarks berømte kunstner Asger Jorn og hans kunstneriske arbejdsgange med ler. Hver elev laver et kunstværk, som sammen med tusinde andre værker af børn fra hele Danmark bliver udstillet i Danmarks største børneudstilling på Museum Jorn, Silkeborg i perioden fra d. 9. maj til d. 7. juni 2018.

100 førsteklasser fra hele Danmark har i disse dage travlt med at arbejde med ler. Klassen har fået et specifikt dogme og én slags ler. De skal bruge redskaber, som alle har adgang til f.eks. linealer, fødder og cykler, og hvert barn skaber ét kunstværk til den store udstilling, hvor de mange tusinde værker bliver samlet sammen og udstillet på Museum Jorn i Silkeborg. Hvert deltagende barn får en voksenfribillet til museet, så han/hun kan komme og se sit kunstværk sammen med sin mor eller far. Der er gratis adgang for børn under 18 år.

”Vi glæder os meget til at se bidragene fra Hørby/Dybvad Skole. Projektet HELE DANMARK ARBEJDER MED LER er en åben invitation til at tænke kreativt. Jorn troede på, at vi alle er kreative. Vi vil gerne hylde Jorns tilgang og skabe rammerne for, at 100 skoleklasser kan eksperimentere med ler, så vi kan få fornemmelsen af, at vi alle kan skabe. Det kommer til at kræve næsten hele museet at udstille de mange tusinde værker, og vi kan næsten ikke vente med at se, hvad eleverne har fundet på,” udtaler museumsdirektør ved Museum Jorn Jacob Thage.

Asger Jorn lagde selv meget vægt på at eksperimentere. Han inviterede sine kunstnervenner fra hele verden til den lille norditalienske kystby Albissola for at eksperimentere med ler og transformere de gamle håndværkertraditioner. Jorn kørte over enorme mængder ler på sin scooter for at sætte hverdagslige dækaftryk på sit store relief. Generelt var han en af de mest radikale og banebrydende, når det kom til arbejdet med keramik. Mest berømt er hans enorme relief, der hænger på Aarhus Statsgymnasium.

Til efteråret får alle første klasser i hele Danmark en bog med 100 kreative aktiviteter som familien kan lave derhjemme ved køkkenbordet. Nordea-fonden støtter Museum Jorns ambition om at udbrede Jorns kreative og kunstneriske univers til børn og voksne i alle samfundslag i hele Danmark. Nordea-fonden støtter initiativer, som gør leg og kreativitet til en naturlig del af børns hverdag. Både i skole, fritid og hjemmet med familien. Derfor støtter fonden projektet med 4,8 mio. kr.

Kommende arrangementer i Sæby og omegn

$
0
0

SaebyAvis.dk har modtaget nedenstående arrangementskalender fra Sæby Turistbureau.

Kalenderen løber fra onssdag den 11. april og frem til lørdag den 28. april, og indeholder både nye og faste arrangementer.
Kender du til andre arrangementer der ikke er nævnt her, kan oplysningerne sendes til avisen på info@saebyavis.dk.
De vil herefter blive tilføjet kalenderen.

Onsdag 11. april kl. 14: Harmonikaorkesteret ”Det Grå Guld” underholder i Manegen. Sæby Pensionist og Efterlønsklub

Torsdag 12. april kl. 10: Forfatteren Jesper Wung Sung fortæller tankevækkende, humoristisk og gribende om sit forfatterskab. Tilmelding via bbib@frederikshavn.dk Manegen Sæby

Torsdag 12. april kl. 17-20: Forårsfest på Ældrecenter. Der serveres smørrebrød og kaffe og kage. Bruno Lundtoft underholder. 70 kr. Tilmelding senest 5.april

Torsdag 12. april kl. 19: Foredrag af TV-vært og journalist Jens Gaardbo i Manegen. Frederikshavneren, der aldrig rigtigt rejste hjemmefra. Arr.: Hjerteforeningen i samarb. med FOF og Sæby Bibliotek. Billetter, kr. 100, bestilles på 70255050 eller på www.fof.dk/vendsyssel.

Torsdag 12. april kl. 19: Sogneaften med Amalie Madsen, fortælling fra Cambodia. Lyngså Kirkehus

Torsdag 12. april – Lørdag 14. april : ”Byt-til-nyt ” Sæby Handelsstandsforening i samarbejde med Røde Kors. De brugte effekter, som butikkerne får ind, går til Røde Kors.

Mandag 16. april kl. 14: Forårsfest i Manegen. Underholdning ved ”Strandby Bælsene”. Kr. 25. Tilmelding. Arr: Ældresagen

Tirsdag 17. april kl. 10: Hygge Banko på Ældrecenter. 10,- for Kaffe/ brød.

Tirsdag 17. april kl. 14: Damernes butik i Ældrecenter/ Aktivitetshuset. Kom og se det nye forårstøj. Entre 20 kr.

Onsdag 18. april kl. 19-22: Hundetema aften. Hundeinstruktør og adfærdsterapeut  Hanne Maria Friborg, giver sit syn på relationen til menneskets bedste ven, hvori bl.a. begreberne dominans og lederskab indgår. Kaffe/ te og kage indgår i arrangementet, som koster kr. 175. Aftensmad kan tilkøbes fra kl. 18 inden arrangementet. Tilmelding nødvendigt til Susanne Smed 23983410 

Torsdag 19. april kl. 14: Hygge eftermiddag i Lyngså Kirkehus. Østkystvejen

Torsdag 19. april kl. 19-22: Patchworkforeningen” De rappe Nåle”. Snak, syning og hygge i Manegens lokale 6. Alle er velkommen.

Torsdag 19. april kl. 20: Aftenmeditation i Sæby kirke.

Fredag 20. april kl. 14.30: Kirkens Dagligstue, Mariehuset. Arne Kronborg fortæller om den norske digter og præst Petter Dass og tager sin guitar med og spiller og synger

Lørdag 21. april kl. 18: Forårsfest. Lonnie og Bent spiller op i Manegen. Arr.: Sæby Pensionist og Efterlønsklub

Søndag 22. april kl. 14-16: Søndagstræf på Sæby Ældrecenter. Underholdning: Frederikshavn Harmonikavenner. Pris 25 kr inkl. kaffe/brød. Tilmelding : 20303782

Mandag 23. april kl. 19.30: Claus Søndergaard fra Vadum fortæller om sin nedtur og vendepunktet, der blev hans redning. Kr. 50. Tilmelding senest 18. april til Ernst Hansen, 20885894 eller hannaogernst@gmail.com. Mariehuset, Strandgade

Tirsdag 24. april kl. 10: Førstehjælp til din baby. Førstehjælpsinstruktør Flemming Rasmussen giver tips og tricks til førstehjælp målrettet børn og babyer. Sæby Bibliotek

Tirsdag 24. april kl. 12: ”Danmark spiser sammen” Kr. 50. Tilmelding. Se Sæby Folkeblad. Manegen

Tirsdag 24. april kl. 19: Natur-motion-hjerte. Mødestedet er Hjertestien i Gybels Plantage (ved Kjeldgaardsvej i Sæby) Naturvejleder Bo Storm. Ingen tilmelding, bare mød op.

Onsdag 25. april kl. 17: Børnegudstjeneste i Lyngså Kirke. Spisning i Kirkehuset efter gudstjenesten. Færdig kl. 19. 20 kr./ voksne. Børn gratis

Torsdag 26. april kl. 13.30: Bankospil og Amerikansk Lotteri i Aktivitetshuset. Alle er velkommen.

Torsdag 26. april kl. 19: Korsang. Foråret synges ind. Sæby Kirkes egne kor samt kor fra byen. Bl.a. Sæby Gospelkor og Sæby Voksenkor. Sæby Kirke

Fredag 27. april kl. 14: Koncert med ”Visens Venner”. Koncert i Lyngså Kirke.

Lørdag 28. april kl. 10-13: Musik på torvet med Sæby Tyrolerorkester. Arr: Sæby Handelsstandsforening

Kunsthåndværkere / Gallerier:
Glashuset: Gasværksvej 40 B, Sæby. Arbejdende værksted med glaskunst. Åbent mandag, onsdag og fredag kl. 11-17 og lørdag kl. 11-13. Lukket helligdage. 

Ravsliberen: Algade 12 A, Sæby.  Arbejdende værksted. Åbent tirsdag-fredag kl. 11-17. Lørdag kl. 10-13. Lukket helligdage.

Lene Nürnberg: Algade 14, Sæby. Tirsdag til fredag kl.11-16.00 og lørdag 10-13. Lukket alle helligdage

Galleri Valdemar: Vestergade 4, Sæby. Åbent mandag-fredag kl. 11-17 og lør. kl. 10-13.

Sæby Glaspusteri: Algade 46 E, Sæby. Åbent Onsdag, torsdag og fredag: kl. 13-16.

Museer
Minibyen Sæby: Solsbækvej 39, Sæby.
Åbningstider Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 8-12. Entré 25 kr. Gratis adgang for børn ifølge med voksne. Ved besøg udenfor åbningstiderne, kontakt venligst 98 46 66 99, 98 46 36 95, 20 86 82 62 eller 30 20 88 59. Lukket helligdagene.

Sæby Museum: Algade 1B.  Åbent: mandag-fredag kl. 11-15. Arkivet åbent: Torsdage kl. 13-16. Lukket alle helligdage. Museum om middelalderen, turismens tidlige historie og Sæbys guldalderkunst. Entre: Voksne – 75 kr. børn og unge u/18 år – gratis
Grupper over 15 personer: 60 kr.

Billetten er gældende i en uge med ubegrænset besøg på alle Kystmuseets besøgssteder i Sæby, i Bangsbo, Bangsbo Fort i Frederikshavn og i Skagen

Østervrå Museum: Hjørringvej 464, Østervrå
Åbningstider: Tirsdag og torsdag kl. 13-18, Lørdag kl. 12-16 indtil den 29. september. Entre 20 kr.

Aktiviteter
Aktivitetshuset, Sæby Ældrecenter Gasværksvej 24:
Åbningstider: Mandag-torsdag, Kl.9-15.30. Fredag, kl.9-12.30
Åbningstider Cafeen: Mandag-torsdag, kl.9-15. Fredag, 9-12
Aktivitetsleder Merethe Olsen 98455862 

Musikhuset Skolegade 6:
Sysselklubben har åbent hver mandag kl.14-16 i perioden sept.- maj. Forskellige arrangementer. Der er kaffe og brød. Alle er velkommen. Kontakt: Birgit Mathiassen, 60 71 25 29

Bibliotek – Sæby: Rådhuspladsen 1. Åbningstid med betjening: Mandag, tirsdag og torsdag kl.10-17, fredag kl.10-14 og lørdag kl.10-13. Åbningstider selvbetjening: alle ugens dage kl. 07-21. Selvbetjening alle ugens dage kl. 7-21. Adgang til internet. 98 45 93 00

Bibliotek – Østervrå: Østervrå Idræts- og Kulturcenter, Bredgade 6. Åbent alle dage med selvbetjening  kl.7-21. Den betjente åbningstid er: mandag 14-17 og torsdag kl.14-18. 40 42 41 89

Hotel Viking Aqua Spa & Wellness Resort: Sæby. Åbent mandag til lørdag kl.9-19, torsdag kl.9-21 og søndag kl.9-18. www.hotelviking.dk

Hørby Lokalhistoriskforening: Nørregade 40, Hørby. Åbent onsdag i lige uger kl.19-21.

Thorshøj Lokalhistorie: Hjørringvej 222, Thorshøj. Åbent torsdag i ulige uger kl. 19-21.30.

Kroket på Skjolds Idrætsplads alle mandage kl.18.30, tirsdage og fredage kl.13.30

Lokalhistorisk Forening i Voerså: Voerså Museum.  Åbent hver tirsdag kl.19-22

Demenscafé Sæby: Alzheimerforen. har i samarbejde med kommunen åbnet café for hukommelsessvækkede samt pårørende til borgere med demens. 1. tirsdag i hver måned kl. 15.30-17.30 Sundhedshuset, Sæbygårgvej 31

Ældre Sagen: Netcafé i samarbejde med Røde Kors, Krystalgade 3. Hjælp til PC og tablets. Medbring evt. egen. Alle er velkommen. Åben tirsdage kl.10-11.30. September – april.

Ældre Sagen: Badminton tirsdage kl. 9 på Skovalleen 3. September – april
Henvendelse Mogens Pedersen, 30 26 44 83. Alle er velkommen. 

Ældre Sagen: Stavgang i Claesens Have, Algade 3. Hver torsdag kl.9.30-10.30. Stave kan lånes. Alle er velkommen.

Ældre Sagen: Floorball for både mænd og kvinder. Sæby fritidscenter Hal A. Mandag kl. 10-11. Okt. – april. Alle er velkommen

Petanque: Bredgade – bag Østervrå Hallen. Hver mandag kl.14.

Petanque: Hørby Petanque klub spiller hver tirsdag kl.14 på Hørby petanquebane.

Petanque: Lyngså Petanqueklub spiller hver onsdag kl.14 på Nørrevej 20, Lyngså.

Sæby-Svømmebad & Wellness: Rådhuspladsen 1. Åbningstider indtil 30.4.: Ma.6.00-14.30, tir, tor og fre.: 6.00-21.00. Ons. 6.00-17.00. Lør, søn og helligdage 8.00-15.00
Wellness: Man. – fre. 6.00-21.00 ( mandag billetsalg indtil kl. 19 ). Lør., søn og helligdage : 8.00-15.00. Se mere på www.saebysvoemmebad.dk 

Sæby Baptistkirke: Sæbygårdvej 15. Gospelkoret øver hver onsdag kl.19-21.15
Alle er velkommen. Hver torsdag kl.14-17. Børnecafé for 0-4. klasse. Alle er velkommen

Thorshøj Lokalhistorie: Hjørringvej 222, Thorshøj. Åbent hver torsdag i ulige uger kl.19-21.30.

Østervrå Lokalhistoriske Forening: Den gamle pedelbolig ved Torslev skole. Åbent mandag, d.12.3.,19.3. og 26.3.: kl.19-21.45. Lukket maj til og med august.

Østervrå – Svømmehal: Åbningstider: Mandag kl.19-21, tirsdag kl.9-10 (forbeholdt voksne), onsdag kl.18.30-20 og kl. 20-21 (forbeholdt voksne), fredag kl.18.30-20, lørdag kl.8-9 (forbeholdt voksne) og kl.14-15.30, søndag kl.8.30-11

Øvrige
Krystalcaféen: Krystaltorvet, Sæby.  Åbent alle hverdage kl.10-12 og 14-16 og lørdag kl. 10-12. Mødested for alle. Ældre Sagens frivillige serverer kaffe.

Nellemanns Have: Langtvedvej, Sæby. Nordeuropas største samling af paradisæbletræer. Der er legeplads, borde og bænke samt toilet i haven. Gratis entré.

Sæby Kirke: Strandgade. Kirken er åben hver dag for besøgende kl.9-16. Under kirkelige handlinger er adgangen forbeholdt de der ønsker at deltage.

Sæby Turistbureau og Feriehusudlejning: Algade 14.
Åbningstider: Man-fre. Kl.9.30-16 og lørdag 10-13
Billetsalg, plakater, bøger, postkort, cykelkort og meget andet.

Husk at indsende arrangementer senest fredag kl. 12 til saeby@turisthusnord.dk – Sæby Turistbureau

 

Forsyningen inviterer til møder om ny affaldsordning

$
0
0

På informationsmøder i Sæby, Skagen og Frederikshavn fortæller Forsyningen om madaffald og den nye affaldsbeholder med 2 rum.

Alle villaer og rækkehuse i Frederikshavn Kommune får til efteråret en ny affaldsbeholder med 2 rum. Fra den 1. oktober skal madaffald i det ene rum og restaffald i det andet. Det fortæller Forsyningen meget mere om på informationsmøder i Sæby, Skagen og Frederikshavn.

– På møderne fortæller vi om den nye affaldsordning, viser den nye affaldsbeholder med 2 rum og svarer på spørgsmål. Vi orienterer også om, hvordan husstande med meget affald kan vælge en anden type beholder eller ekstra tømninger, oplyser Tore Vedelsdal, direktør i Forsyningen med ansvar for affaldsområdet.

Madaffald og restaffald
Som udgangspunkt får hver husstand en affaldsbeholder på 240 liter med 2 rum til henholdsvis madaffald og restaffald. Skraldebilen har 2 tilsvarende rum, og affaldet bliver på intet tidspunkt blandet sammen. Sammen med beholderen får husejerne en køkkenspand, en rulle affaldsposer og en sorteringsvejledning.

– På møderne informerer vi også om, hvordan vi leverer de nye beholdere. Det er en stor opgave at udskifte 26.000 affaldsstativer med de nye 2-rums beholdere, og det kan vi ikke gøre fra dag til dag. Vi starter derfor allerede en måned før med at køre beholderne ud. Hver beholder er lukket med en mærkat, hvor der står, at den først må tages i brug fra den 1. oktober, forklarer Tore Vedelsdal.

Gevinst for miljøet
Baggrunden for den nye affaldsordning er et ønske om endnu bedre sortering af det daglige affald. Den nye sortering er nemlig en gevinst for både miljøet og økonomien. Madresterne bliver omdannet til miljørigtig biogas og restproduktet bliver anvendt som gødning på landbrugsmarker.

Informationsmøder

  • Frederikshavn: Arena Nord. Onsdag den 18. april 2018 kl. 19.00 – 21.00
  • Sæby: Manegen, Sæby Kulturhus. Torsdag den 19. april 2018 kl. 19.00 – 21.00
  • Skagen: Kulturhus Kappelborg. Tirsdag den 24. april 2018 kl. 19.00 – 21.00

Flere BLÅ aktiviteter skaber mere liv i lystbådehavnene

$
0
0

Sidste år oprettede Ålbæk Havn, Rønnerhavnen, Frederikshavn Marina, Sæby Havn og Voerså Havn hver et ”Vild med Vand” udvalg og fik tildelt 10.000 kr. til at udvikle flere aktiviteter i havnene. I evalueringen til Teknisk Udvalg, peger havnene på, at det har skabt samarbejder på tværs, mange besøg i havnene og at endnu mere er på vej.

Der er store potentialer i Frederikshavn Kommunens blå beliggenhed langs den ca. 100 km lange kystlinje. Her ligger lystbådehavnene som perler på en snor – og selvom de fungerer som naturlige samlingssteder lokalt, har de potentiale til at tiltrække endnu flere. Det gælder både dem, der bor her, flere turister og ikke mindst dem, der ønsker at flytte hertil.

Et led i at indfri det store potentiale, som ligger i vores kyster og lystbådehavne, er blandt andet at udvikle forskellige aktiviteter, der åbner op og er med til at aktivere havnene som de attraktive mødesteder, de er. Sidste år besluttede Teknisk Udvalg, at de lystbådehavne, der oprettede et bredt sammensat ”Vild med Vand” udvalg, kunne søge om at få 10.000 kr. til at skabe nye aktiviteter i havnene – og vi kan se i evalueringerne derfra, at det har været en stor succes, siger Bent Westerberg, centerchef i Ejendomscenteret, Frederikshavn Kommune.

Blandt andet afholdte de fem lystbådehavne ”Havnens Dag” i juni sidste år, hvor flere tusinde besøgte havnene, der bød indenfor med masser af konkurrencer og aktiviteter for hele familien.

Flere BLÅ aktiviteter på vej
I evalueringen peger flere havne på, at de oplever mere interesse for havnelivet efter ”Havnens Dag”, og at medieomtalen, i den forbindelse, kan have været med til at gøre havnene mere synlige i lokalområderne.

Vi har fået et bedre samarbejde her i Rønnerhavnen og kan virkelig se, hvordan det betaler sig at løfte i flok. I foreningerne håber vi naturligvis også på, at det giver endnu flere lyst til at prøve kræfter med vand, dykker – og sejlsport, når de har mulighed for at snuse lidt til det og prøve forskellige ting af. Derfor har vi også allerede nu besluttet, at der igen i år skal afholdes ”Havnens Dag” i Rønnerhavnen – og programmet er nærmest allerede på plads, siger Birger Bredkjær Pedersen, der er tovholder for Rønnerhavnens ”Vild med Vand” udvalg.

I Voerså gødede ”Havnens Dag” jorden for byens nye Kajakklub, der i dag har omkring 40 medlemmer – og i Frederikshavn Marina fortsætter succesen med sejlerskole for voksne, og i ungdomsafdelingen vil de arbejde videre med at stable et samarbejde på benene med Strandby Sejlklub for at få flere fælles træningsaktiviteter.

EFTERLYSNING: Har du set vores benzinstander og flotte bil

$
0
0

Bibliotek & Borgerservice Frederikshavn Kommune efterlyser deres benzinstander og flotte bil, der er gået hjemmefra.

Har du set/lånt det, vil de meget gerne have det tilbage. Så bliver de så glade – og børnene kan lege med det igen.

Ring til Sæby Bibliotek tlf. 9845 9300 – eller stil det ved bagindgangen, hvis du finder det.

Skærmbillede 2018-04-11 kl. 14.47.53


TU fik orientering om faunapassage ved vandmøllen

$
0
0

Teknisk Udvalg fik på udvalgets seneste møde en orientering om faunapassageprojekt ved Sæby Vandmølle.

Af referatet fra mødet fremgår det, at Teknisk Udvalg har ønsket en orientering om mulighederne for at gennemføre et faunapassageprojekt ved stemmeværket ved Sæby Vandmølle.

Baggrunden for at gennemføre et projekt findes i medfør af Miljømålsloven, hvorefter kommunen er forpligtiget til at arbejde for at sikre passage for vandløbets dyreliv. Projektet er omfattet af gældende plangrundlag, som er Vandområdeplan 2016-2021. Inden for denne periode skal der findes en løsning, hvis det er teknisk muligt, og hvis en sådan kan gennemføres inden for en økonomisk ramme, som staten vurderer omkostningseffektiv.

Der har igennem de sidste mange år været gennemført flere undersøgelser af mulighederne for at skabe en effektiv faunapassage.

2 forslag i spil
Der er aktuelt 2 projektforslag i spil. Det ene er et skitseprojekt, som Sæby Sportsfisker Klub har udarbejdet sammen med DTU Aqua. Det andet projekt er udarbejdet på eget initiativ af en borger fra Sæby, hvis forældre er bredejere i Pindborggade.

Hjemlen til at gennemføre et projekt findes i Vandløbsloves § 37.

Heraf fremgår bl.a., at for at forbedre de fysiske forhold i og omkring vandløb kan vandløbsmyndigheden beslutte, at der gennemføres restaureringsforanstaltninger, herunder genopretning af vandløbs naturlige løb og fjernelse af fysiske spærringer for vandgennemstrømningen.

Vandløbsmyndigheden afholder udgifterne ved restaureringer. Miljø- og fødevareministeren kan inden for rammerne af de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, yde tilskud til gennemførelse af restaureringsprojekter.

Klagesager og modstand kan forventes
Foranstaltninger kan ikke gennemføres, hvis væsentlige kulturhistoriske interesser tilsidesættes. Enhver, der lider tab ved en foranstaltning, har ret til erstatning.

Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om foranstaltninger, herunder om samarbejdet mellem vandløbsmyndighederne, om deres samarbejde med andre myndigheder, om offentlighedens medvirken og om tilskudsordningen.

For at en restaureringssag kan iværksættes, skal der træffes en beslutning af Byrådet, hvor man tilkendegiver, at man vil gennemføre en sag. Det må forventes, at der vil være modstand på gennemførelse af et projekt, og at der vil blive kørt klagesager imod gennemførelse af et projekt. Det må forventes, at der vil blive rejst erstatningskrav fra beboere i området og fra møllejerne.

Link til hele referatet, hvor der i bilaget er udarbejdet fordele og ulemper ved projekterne:

https://frederikshavn.dk/media/2106/4_apr_tu_090418_referat-med-bilag.pdf

Tekst af Per Rye

 

 

Højt aktivitetsniveau i den lokale Hjerteforening

$
0
0

Mandag den 16. april vil Hjerteforeningen Sæby i samarbejde med Sundhedshus Sæby på Sæbygaardvej tilbyde en ny aktivitet. I tidsrummet kl. 9-12 sættes der fokus på hjertesundhed og forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme, hvor folk tilbydes at få målt deres blodtryk, og alle er velkommen til at kigge forbi.

”Hvert år diagnosticeres alt for mange med for højt blodtryk. Mød op og få inspiration til, hvordan du med en sund livsstil kan forebygge udvikling af en hjertekarsygdom fx gennem sund levevis og fysisk aktivitet. Få en snak om rygestop og få en kuliltemåling, eller du kan møde en diætist og få viden om hjertesund kost eller få målt dit blodtryk,” lyder opfordringen fra formanden for Hjerteforeningen Sæby, Merethe Gaardbo, og sygeplejerske i Sundhedshus Sæby, Stine Bæk Sørensen.

Hjerteforeningen lancerer nu på landsplan et nyt initiativ i form af ”GIV LIV”. Der er tale om et kursus, som på ½ time sætter deltagerne i stand til at give hjerte-lungeredning, kunstigt åndedræt samt få kendskab til brug af hjertestarter og tilkaldelse af professionel hjælp fra 1-1-2. Kurset er gratis og tilbydes bl.a. klubber, foreninger, arbejdspladser m.v. De første instruktører rundt i Danmark er uddannet. Der bliver et instruktørkursus i Frederikshavn i weekenden 15.-16. september. Interesserede kan kontakte Merethe Gaardbo på tlf. 25271204 og høre nærmere, ligesom der kan læses meget mere om foreningens aktiviteter på www.saeby.hjerteforeningen.dk

Hjerteforeningen Sæby er helt klar til at være med i den store landsindsamling søndag den 22. april, hvor de indsamlede midler primært går til forskning inden for hjerte-kar-sygdomme. Både i Sæby byområde og i visse dele af oplandet vil indsamlere gå rundt.

”Vi håber rigtig meget, at folk vil tage godt imod vore indsamlere, og vi siger på forhånd mange tak for ethvert bidrag – stort som lille,” udtaler Merethe Gaardbo. Der er endnu ledige ruter, som gerne ønskes besat. Vil man hjælpe til, kan tilmelding ske på tlf. 25271204.

Tirsdag den 24. april afvikler Hjerteforeningen Sæby en ”natur-tur” på Hjertestien i Gybels Plantage med start fra Kjeldgaardsvej i Sæby under temaet ”natur – motion – hjerte”.

Der er start kl. 19,00 og undervejs fortæller naturvejleder ved Frederikshavn Kommune, Bo Storm, om dyrenes hjerter, og hjertesygeplejerske Stine Bæk Sørensen, Sundhedshus Sæby, fortæller om menneskets hjerte. Efter turen vil Frank Zenas fra ”Pedersholt” i Try byde på sunde smagsprøver fra sin produktion af øko-saft. Det er gratis at deltage, og der kræves ikke tilmelding forud; man møder bare op.

Alle 5 onsdage i maj afvikler Hjerteforeningen Sæby i samarbejde med Sæby Motionscykelklub cykelture rundt i landskabet omkring Sæby. Der startes hver gang i tidsrummet kl. 18,30-19 fra broen over åen ved Sæby Havn. Man kan enten cykle efter et kort eller efter en indscannet QR-kode på sin mobiltelefon. Der bliver forskellige ture, og længden er fra ca. 15 km op til godt 30 km. Der køres 3 gange på en flad rute sydom Sæby (”nedenom og hjem”) og/eller 2 gange nordom Sæby på en bakkerute (”ovenom og hjem”).

Alle ture køres på asfalt og grus. Det foreslås, at deltagerne medbringer vand og cykelhjelm. Deltagelse er gratis. Man møder bare op med sin cykel. Første gang er onsdag den 2. maj.

 

 

Sæby og Nordkraft Bigband gæster Kappelborg

$
0
0

Det bliver et brag en aften, når Kappelborg i morgen fredag åbner dørene for koncert med hele 2 bigbands og den anderkendte, amerikanske bandleder og kontrabassist John Clayton.
Sæby Bigband, der en del gange tidligere har gæstet Kappelborg, står for at varme publikum op, inden det professionelle bigband Nordkraft Bigband går på scenen – sidstnævnte under ledelse af John Clayton, en stjerne på den internationale bigband-scene. Repertoiret vil bestå af Claytons egne bigband-arrangementer, der trækker på Count Basies, Duke Ellingtons og Thad Jones legendariske farver og tonesprog. Det hele krydres med interessante indslag på kontrabassen fra mesteren selv.

John Clayton
John Clayton er blandt andet kendt fra sit mangeårige samarbejde med den canadiske pianist og sanger Diana Krall, men med en Grammy på hylden, og yderligere otte nomineringer til Clayton, kæmper mange andre store artister om en plads i hans tætpakkede kalender.
Ud over rollen som bassist er Clayton også leder af et de bedste bigbands i USA, The Clayton-Hamilton Jazz Orchestra. Clayton har ud over Diana Krall bl.a. arbejdet sammen med Paul McCartney, The Count Basie Orchestra, Queen Latifah, Whitney Houston og mange, mange andre.

Nordkraft Bigband
Er Aalborg og Nordjyllands eget rytmiske ensemble, med rødder i den amerikanske bigband-tradition. Bigbandet har gennem de sidste par år markeret sig som et af Jyllands førende bigbands og har blandt andet arbejdet sammen med Bob Mintzer (USA), John Clayton (USA), Szhirley, Nikolaj Bentzon, Sinne Eeg, Roger Neumann (USA), Bobo Moreno, Birthe Kjær, Niels Jørgen Steen, Robben Ford (USA), Veronica Mortensen, Mike Andersen, Søren Sko og Dorthe Gerlach.

Sæby Bigband
Sæby Big Band er et fuldt besat bigband med rytme- og blæsergruppe og byder på noget for alle. Jazz er udgangspunktet, men genrerne er alligevel mange, så alle har muligheden for at opleve glæden og fornøjelsen af den storslåede lyd fra et rigtigt bigband. Bandet har eksisteret siden midten af halvfemserne og har bl.a. optrådt med gæstesolister som Sinne Eeg og Bobo Moreno.

Billetsalg

kappelborgskagen.dk

Arrangør
Kulturhus Kappelborg

Årets Prisfest: Fitnessbanden vandt sundhedsprisen

$
0
0

Frederikshavn Kommunes hæderspriser er uddelt torsdag aften. Over 200 nominerede, frivillige, talentfulde børn og unge, instruktører, trænere og forældre deltog i Årets Prisfest. Kommunens foreningsliv hædrer – i samarbejde med byrådet – flotte præstationer i året der gik.

Der var ros og respekt, anerkendelse og begejstring til alle de enestående præstationer, som torsdag aften blev præsenteret og hyldet i Det Musiske Hus i Frederikshavn. Prisoverrækkelsen sker på baggrund af borgernes og foreningernes indstillinger og talenternes sportslige præstationer i 2017.

Rigtig mange foreninger, frivillige og ildsjæle gør en forskel, og glæden og samværet spiller lige så stor en rolle som sejr og succes. Derfor bliver der hvert år uddelt Godt Gået Priser, en Integrationspris, en Sundhedspris, en frivillighedspris, en pris som Årets Hold, Årets Leder, Årets Individuelle Præstation, Årets Kulturtalent.

Der var rosende ord til alle, der bidrager som dygtige ledere, trænere eller frivillige, fordi de hver dag året rundt gør et enestående stykke arbejde ude i foreningerne, fra idræt til musik og fra spejder til film og teater. Samtidig lød opfordringen til de tilstedeværende om at tage historierne om de mange flotte resultater – skabt i klubberne, i byen, i kommunen – med sig ud i verden, og bringe dem videre:

”I Frederikshavn Kommune har vi et unikt foreningsliv, og på idrætsområdet har både amatøridrætten og eliteidrætten rigtig gode kår. Tilsammen udgør vores foreningsliv en stærk konstruktion. Der er både plads til det sociale og til samværet. Overalt bliver vi mødt med krav og står over for store udfordringer, men i foreningslivet er der tale om lutter gode kræfter. Der trives glæden, og det fællesskab som opstår, når man dyrker idræt og andre aktiviteter sammen med andre er en vigtig del af hverdagen. Det skal vi huske, når vi – alle sammen – som ambassadører for vores hjemstavn, fortæller de gode historier om der, hvor vi kommer fra. Det fundament vi står på, og det vi er skabt af. Vi er sammen om at give kommunens børn og unge de bedste forudsætninger for at kunne udfolde deres talenter og interesser. Det fortjener et skulderklap. Og det fortjener at blive fortalt,” siger Birgit S. Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune. 

FAKTA: Frederikshavn Kommune afholder for 5. gang en samlet prisfest. Kultur- og Fritidsudvalget, Integrationsrådet og Sundhedsudvalget har valgt at slå deres prisuddelinger sammen. Arrangementet er tilrettelagt i samarbejde med Frederikshavn Ungdoms Fællesråd og Idrætssamvirket i Frederikshavn kommune.

Der uddeles to forskellige Godt Gået-priser og fire hædersbevisninger á 10.000 kr. Herudover uddeles Frivillighedsprisen, Sundhedsprisen, Integrationsprisen og Årets Ungleder (i samarbejde med DGI)

Her er modtagerne 2018:

Frivillighedsprisen
Etableringshjælp til voldsramte kvinder ved Josefine Bõrjesson

Sundhedsprisen
Fitnessbanden ved Søren Christensen

Integrationsprisen
John Vinther Rasmussen (5000 kr.)

Café Danish (5000 kr.)

Søren Jacobsen (5000 kr.)

Årets Ungleder
Magnus Falden, Østervrå GF

Byrådets 4 hæderspriser:

Årets individuelle præstation
Josephine Kærsgaard, Frederikshavn Skøjteforening

Årets Lederpræstation
Christian Mose Sørensen, Skagen Idræts Klub

Årets holdpræstation
Vendsyssel Elite Badmintons ligahold

Årets Kulturoplevelse
Frederikshavn Blackhawks, Landsstævne i Floorball

Godt Gået Prisen:
Daniel Tsion

Josephine Kærsgaard

Amalie Borup

Camilla Poulsen

Knud Jensen

Bent Poulsen

Ole H. Madsen

Jan H. Andersen

Helena Julie Bjerregaard Rusbjerg

Jeff Mølholt

Lucas G. Davidsen

Jonas Nielsen

Mads Pedersen

Andreas Haven

Daniel Svenningsen

Julian Schlegel

Katrine Frahm

Kasper Larsen

Janni Kristensen

Anna Glinvad Krogh

Karl Emil Søe Andersen

Louise Østergaard

Isabella R. Fischer

Nikoline Stellan

Anne Farum

Liv Kroll Dalsgaard

Majken Brunø

Karoline Porsmose Olesen

Lærke Kolind Anderson

Laura De Fries

Lærke Maigaard

Nanna Sørensen

Katrine Kammann Andersen

Lasse Majland

Mathias Hørby Jensen

Benjamin Veldgaard Sørensen

Jesper Schmidt

Rasmus Larsen

Michael B. Olesen

Frederik Nielsen

Kasper Kajgaard

Mette Janum Linkhusen

Martin Brovn Nielsen

Christian Kongsbak Dreier

Mikkel Bertelsen

Katrine Westmark

Nils Christensen

Alberte Rasmussen

Emil Nielsen

Jelmer Scholten

Sigrid Scholten

Niels Skovsgaard

Amalie Bonde Beck

Mikkel Bonde Beck

Anne V Jensen

Mads V Jensen

Marie Nielsen

 

De handlende vil have nye boller på suppen

$
0
0

Bestyrelsen for Sæby Handelstandforening har den holdning, at der simpelthen skal nye boller på suppen.

Så klart udtrykte formanden, Hans Ole Kalhøj, sig på foreningens generalforsamling, og med udtalelsen mente han, at de handlendes forening skal have indledt et meget tættere samarbejde med Erhvervsforeningen. Det endda så tæt, at det i nær fremtid måske kan resultere i en fusion mellem de 2 foreninger.

Kalhøj beskæftigede sig i sin beretning en del med Sæbys fremtid for handelen. Han sagde bl.a.: ”Hvis Sæby skal have bare en jordisk chance for overlevelse, skal vi op i helikopteren. Det skal gribes professionelt an, og med det mener jeg, at tiden er moden til, at erhverv og handel forenes. Vi rykker i samme retning med hensyn til udvikling, bosætning og byfornyelse.”

Det seneste tiltag med et samarbejde om en ny hjemmeside har været et kæmpe plus for foreningen. Hans Ole Kalhøj fandt, at Sæby skal betragtes som et center, hvor alle trækker på samme hammel, og han pegede på, at en ny konstellation kunne være en paraplyorganisation med foreningsnavnet Sæby Erhverv og Handel.

Han forestillede sig, at under bestyrelsen for denne forening kunne der sidde et udvalg på 4 medlemmer fra handelen, der har en tovholder, som udelukkende tager sig af arrangementer, julebelysning osv. Det ene af medlemmerne skal så være repræsenteret i bestyrelsen.

”Bestyrelsen i Sæby Erhverv vil efter min opfattelse være uændret. Den er super sej og trækker i den rigtige retning med hensyn til udvikling af byen,” sagde Hans Ole Kalhøj, og han gjorde det fuldstændig klart, at et nærmere samarbejde mellem erhverv og handel naturligvis vil kræve opbakning fra medlemmerne om en køreplan for fremtiden.

Kalhøj slog fast, at det er en enig bestyrelse hos de handlende, der lægger forslaget frem. ”Jeg håber, man kan se muligheder heri, ellers stiller jeg gerne mit mandat til rådighed,” lød det fra formanden, og konkretiserede, at det kort sagt er den retning, de handlende ønsker, at foreningen fremover skal køres for at der overhovedet er bare et minimum af chance for, at Sæby skal overleve og igen komme i vækst.

Er Sæby i udvikling eller afvikling?
Sæbys udvikling og fremtid fyldte rigtig meget i formandsberetningen.

Fra Hans Ole Kalhøj lød det direkte: ”Er Sæby i udvikling eller afvikling?” Og han fortsatte: ”Hvis man pt. går en tur gennem Sæby, er man slet ikke i tvivl om, at det nærmest ser ud, som om byen afvikles med lynets hast. Jeg kan i mit stille sind fælde en tåre, når jeg som medlem af denne bestyrelse de sidste mange år har talt med store bogstaver om, at man selv har et ansvar for, i hvilken retning tingene går.”

”Når man går gennem byen, ser man efterhånden flere butikslokaler stå tomme. Og når de så har stået i efterhånden lang tid, ja så er det nærmest, som om man mister interessen og bare lader stå til.”

”Min og den øvrige bestyrelses opgave er ikke at gå rundt for at fortælle om det ansvar, ejerne af bygningerne og butikkerne har, og at de skal gøre noget ved sagen. Som byen ser ud nu, så fortæller man omverdenen, at man ikke ønsker at gøre sit til, at byen igen går i fremskridt,” lød de formanende alvorsord fra formand Kalhøj.

Skamplet forskønnes
Hjørnegrunden Vestergade/Lille Nytorv er af mange blevet betegnet som en skamplet for Sæby. Men nu er der håb forude.

Hans Ole Kalhøj kunne fortælle, at Sæby Handel nu endnu engang har taget kontakt til de nuværende indehavere af grunden. ”Vi har nemlig fået en idé, og den har indehaverne givet os lov til at føre ud i livet. De synes det var en god ide.”

Handelstandforeningen har netop samme med en lokal tømmermester taget mål til at bygge et hegn, lukket til med plader for at skærme grunden inde. Efterfølgende har man så haft kontakt til Bouet skilte for at få produceret glade Sæby-billeder på fronten for at udsmykke.

Hans Ole Kalhøj slog fast, at i bund og grund er det ejerne af grunden, som har ansvaret; men nok er simpelthen nok nu. Projektet kan ventes sat i værk inden for en måneds tid.

Højt aktivitetsniveau
Handelstandens formand fandt også grund til at glæde sig rigtig meget over, at foreningen i det forløbne år havde skabt, hvad han betegnede som et succesfuldt aktivitetsniveau – ikke mindst på basis af et samarbejde med Gitte Rørbæk Løcke som tovholder, hvilket der lød mange lovord om. Der var nye orkestre og den helt rigtige julestemning på Torvet, og man har deltaget i projekter om havneudvidelsen. Samtidig kunne man notere tilgang af 8-9 nye medlemmer.

Sidder der for at gavne Sæby
Hans Ole Kalhøj kom også ind på et læserbrev for nylig her i avisen fra en butiksejer, der havde meldt sig ud af handelstandforeningen.

”Mellem linjerne kunne man læse, at det nok var handelstandforeningens skyld, at man kørte med det samme program. Det ønsker man ikke at støtte, og så melder man sig ud af foreningen og går hjem og griber til tasterne. Det er så nemt!” lød det fra formanden, som fortsatte:

”Hvis man bare havde en smule respekt over for disse mennesker, så møder man op og fortæller, hvordan skriften på væggen bør være, og hvad ens holdning er til, at det kan gøres anderledes. Det er meget muligt, at man ikke er enig i de arrangementer, der laves af foreningen. Det gør så, at negativiteten sejrer. Husk, at de medlemmer, der sidder i bestyrelsen, udelukkende er frivillige, som sidder der alene for at gavne Sæby. Det er ikke rimeligt, at de skal stå for skud!” sagde formanden, som samtidig opfordrede til, at man står sammen i stedet for at bekæmpe hinanden. Der skal kigges indad. Det hjælper ikke offentligt at skælde kunderne ud for ikke at handle i ens egen butik.

Formanden opfordrede kraftigt til at tage del i at få vendt det negative til noget positivt, ellers risikerer man inden for få år at afvikle Sæby som driftig handelsby. ”Ved Gud, Sæby har en kæmpe udfordring!” lød det i formandsberetningen.

Valg til bestyrelsen
Til bestyrelsen genvalgtes Rune Dam Dyhr, Lene Andersen, Per Abildgaard og Lene Hansen. Foruden disse består bestyrelsen af John Henrik Andersen, Michael Christensen og Hans Ole Kalhøj.

Det var formandens opfattelse, at der generelt var en positiv opbakning til de nye tiltag, som blev beskrevet i beretningen.

Tekst af Per Rye

 

 

Væk fra Vendsyssel – og tilbage igen

$
0
0

Med udgangspunkt i denne overskrift og med udgangspunkt i sig selv, serverede journalist og studievært Jens Gaardbo i Manegen i Sæby en munter beretning om, hvordan han aldrig rigtigt er flyttet fra sin fødeby Frederikshavn, selv om han i dag er bosat i Gentofte.

Han tog fat helt tilbage i skolegangen på Ørnevejens Skole, hvis toiletforhold han beskrev som en af de sidste skoler, der tilbød eleverne bulgarske tilstande, og til skoleudflugten til Tolne Skov. ”Hejsa, hejsa, hov hov hov – nu skal vi i Tolne Skov.” Han fortalte om sit vedvarende medlemskab af Bangsbostrand Byorkester.

Han fandt, at nordjyderne – og nok især vendelboerne – besidder både en stolthed og en trodsighed. ”Vi nordjyder kan stampe lidt i jorden og sige: ”Ikke her hos os!” Men vi besidder også det lune og overlevelsesevnen. Sæby kan noget og har bl.a. en havn, der vil noget. På østkysten er det en tradition at hive sig selv op med hårrødderne; det så man i Frederikshavn, da værftet lukkede.

Hjørring blev drillet lidt. Som Jens Gaardbo sagde: ”Der er 2 motorveje i Vendsyssel. Den ene er til hurtigt at komme til Frederikshavn; den anden til hurtigt at komme ud af Hjørring.” Frederikshavn har altid interesseret Jens Gaardbo, men byen er ranglet, hvorimod Sæby er køn.

Han kom også ind på, at der gennem årene er sket en eksplosion inden for kommunikation, hvor Facebook er blevet det nye forsamlingshus. ”I hele den kakafoniske støj opstår det såkaldt post-faktuelle samfund og virkelighed, hvor folk fravælger de sandheder, man ikke kan lide.”

Der blev talt om Gaardbos tid hos DR og TV2. Det var fornøjeligt at høre anekdoter om hans møder med Ulla Terkildsen, Jørgen Schleimann, Karen Thisted, Niels Hausgaard og Allan Olsen. Han fandt i øvrigt, at TV2 på få år forvandlede sig fra en købmandsbutik til at blive en mediekoncern, hvor man får 4 nyheder ind hvert sekund.

Hvordan kan man markedsføre Frederikshavn Kommune? Der skal positive historier til. Frederikshavn og Gentofte kommuner har ca. samme indbyggertal, men hvem har mon bestemt, at Frederikshavn har 1 gymnasium, mens der findes 6 af slagsen i Gentofte?

I den efterfølgende spørgerunde forklarede Jens Gaardbo, at så længe, man bliver ved at have lavtlønsarbejde i Frederikshavn-området, er det yderst vanskeligt at argumentere udtrykket ”Udkantsdanmark” væk.

En anden tilhører prikkede til Jens Gaardbo og opfordrede ham til at droppe et udtrykt som ”skrot-by” om Frederikshavn, som han sagde i sit foredrag. Det gavner ikke en positiv udvikling.

Omkring 225 tilhørere fik sig en meget fornøjelig aften med en sjov og særdeles professionel ”Mr. News”. Foredraget var arrangeret af FOF Vendsyssel, Hjerteforeningen Sæby og Sæby Bibliotek.

I forbindelse med foredraget havde arrangørerne allieret sig med Zenas-Pedersholt, der før foredraget og i pausen diskede op med smagsprøver på bl.a. økologiske safter, marmelader og pølser.

Manegen_Gaardbo

Fjernvarmerør i en del af sydbyen udskiftes

$
0
0

Sæby Varmeværk er klar til en renovering og udskiftning af fjernvarmerør langs Karetmagervej og Hjulmagervej i det sydlige Sæby. Rørene er ved at blive klargjort, så arbejdet kan påbegyndes inden for en uges tid. Det forventes afsluttet lige efter sommeren.

Driftsleder ved Sæby Varmeværk, Pouli Rugholt, oplyser, at nogle af de nuværende varmerør ved Karetmagervej og Hjulmagervej var blandt de første, der blev lagt i forbindelse med udstykningen af Sæby Søndermark tilbage i 1970’erne.

Dengang for omkring 50 år siden blev stålrørene lagt ind i beton, hvilket har vist sig at give et ret stort varmetab. Det er man selvfølgelig interesseret i at minimere. Så de nye stålrør, der graves ned, er fremstillet som præisolerede, hvilket betyder, at rørene er isoleret med skum og plastikkappe omkring.

Udskiftningen kommer primært til at berøre stamvejen ved Karetmagervej og Hjulmagervej helt frem til Farvervej samt stikvejene med ulige husnumre. Lige numre er allerede omfattet af nye rør.

Pouli Rugholt oplyser, at Sæby Varmeværk hvert år forskellige steder rundt i byen udfører renovering af varmerør for omkring 5 mio. kr. i det omgang, det skønnes nødvendigt.

Tekst af Per Rye

 

 

 

 


Økonomiudvalget ser på eventuelt salg af Syvstenhallen

$
0
0

Kultur- og Fritidsudvalget behandlede onsdag den 11. april fremtidsperspektiverne for Syvstenhallen og i forlængelse heraf en henvendelse fra Vendsyssel Håndbold Invest ApS, der ønsker at overtage og drive Syvstenhallen fremover.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede over for Økonomiudvalget at anbefale, at administrationen arbejder videre med en løsning, der indbefatter, at Frederikshavn Kommune foretager offentligt udbud med henblik på salg af Syvstenhallen.

Udvalget besluttede endvidere at anbefale over for Økonomiudvalget, at hallen i den mellemliggende periode frem til salg forsat kan anvendes i samme omgang som hidtil.

Ejendomscenteret har vurderet, at der skal foretages udbedring af bygningsdele for at hallen og tilhørende lokaler, så den kan anvendes 1 år mere. Anslået pris er 239.000 kr. på baggrund af ekstern udarbejdet bygningsteknisk rapport. Der er ikke afsat budgetmidler til at finansiere denne udbedring.

Økonomiudvalget skal nu på udvalgets kommende møde den 18. april drøfte henvendelsen fra Vendsyssel Håndbold Invest ApS og beslutte, om Økonomiudvalget ønsker at afhænde Syvstenhallen og sende den i offentligt udbud.

Hvis Økonomiudvalget beslutter sig for et ja. Skal det drøftes og besluttes, hvilke vilkår Syvstenhallen skal udbydes til? Her kan næves faktorer, som eksempelvis fastsættelse af salgspris, vilkår for overtagelse af bygningen, adgang og anvisningsmulighed til idrætsfaciliteten.

Endvidere skal der ses på, om vilkår og salg af Syvstenhallen skal sendes i høring blandt eksisterende brugere og lokalsamfundet i Syvsten, ligesom der skal laves en tidsramme for afhændelse af Syvstenhallen samt træffes beslutning om, hvorvidt Syvstenhallen i den mellemliggende periode frem til et salg forsat kan benyttes i samme omfang som hidtil.

Og så er der lige spørgsmålet om finansiering af engangsudgift på 239.000 kr. til udbedring af bygning.

Tekst af Per Rye

 

 

 

Sæby Scenen opfører Hodja fra Pjort på Skovlyst

$
0
0

Sæby Scenen har en lang tradition for spændende teateropførelser med børn og unge på scenen. I marts var det stykket Ødeheksen, som var skrevet af Anne Sivesgaard. Her i april opfører juniorholdet teaterstykket: Hodja fra Pjort, som bygger på den kendte børnebog af Ole Lund Kirkegaard.

Drengen Hodja bor i den hyggelige lille by Pjort i landet Bulgislav. Hans far er skrædder, men det gider Hodja ikke være. Han vil ud i verden. En gammel mand låner ham et flyvende tæppe og så tager Hodja ud for at se verden. I hovedstaden bliver tæppet narret fra ham, men Hodja er fast besluttet på at få sit tæppe tilbage – en farlig opgave.

Instruktionen er denne gang i hænderne på to af scenens rutinerede skuespillere, Anne Snebang og Aleks Nielsen. Sammen med de unge aktører har de skabt en farverig forestilling.

Stykket opføres på Skovlyst, Kildevej 51, den 18 til 20. april kl. 19.00 og den 21. april kl. 14.30.

Billetter kan købes via Datsbilletten.dk eller i døren.

 

 

Nyt selskab udbyder folkeaktier til Sæby Søbad

$
0
0

Liv i Sæby Søbad ? – Det er nu op til Sæbynitterne at beslutte.
En gruppe aktive engagerede borgere er nu klar til at præsentere et projekt der skal skabe liv i og omkring Sæby Søbad, men de vil ikke stå alene.

De vil have bred opbakning fra Sæby og omegn.

De vil ikke gå tiggergang, men har en tro på at har folk ejerskab engagerer de sig, og kommer ud af busken med ideer og forslag der kan skabe både liv og aktivitet.
Kan man skabe det, skaber man også omsætning og indtjening, og det ikke kun på Søbadet, men så sandelig også i byens butikker, cafeer og restauranter.
En turist er ikke kun en der taler et fremmed sprog.
Det er også besøgende fra nærområdet der kommer til byen fordi der er noget at komme efter.

Der er stiftet et A/S hvis hensigt det er at købe Centerbygningen, men det er ikke det selskab der skal investeres i.
For at muliggøre dette køb skal der noget liv og drift i ejendommen, og det er her vi har brug for din hjælp.
Et nyt selskab skal drive Cafe og Restaurant, sørge for servicering af konferencer, afholde fester/selskaber, foredrag, events, intim koncerter mv.
Den daglige ledelse er på plads. Lokale, fagligt kompetente, og ikke mindst med et stort hjerte for Sæby.

De ansatte i Cafe og Restaurant skal koncentrere sig om god mad og store smil.
Aktionærerne skal komme med forslag til fornyelse og arrangementer og i et vist omfang også hjælpe til med gennemførelsen af disse. Ikke at forstå på den måde man skal ned og være tjener eller kok, men der kan være praktiske opgaver ifb. med et arrangement hvor aktionærerne skal give en hånd.

Der har været kontakt til mange foreninger, og de kan sagtens se sig selv gennemføre arrangementer på stedet.
Arrangementer de i dag har svært ved at gennemføre fordi man ikke har rammerne til det.
Det har Sæby Søbad, og ved større arrangementer foregår det selvfølgelig i samarbejde med andre aktører i Sæby.

De udsteder 1000 aktier á 1000 kr. og når halvdelen er solgt sættes processen i gang.

Vil du reservere aktier (IKKE BINDENDE) kan du sende en mail til vivilsaeby@gmail.com.
Du vil herefter modtage yderligere information.

Du kan også henvende dig fysisk hos Advokatfirmaet Ghiladi og Dalsgaard, Vestergade 22B, Sæby, og her skrive dig på listen.
De har en stram tidsplan så det er nu Sæby, og senest 21 april.

Når de har fået tilkendegivelse på halvdelen af de udloddede aktier holder de åbent hus på Søbadet hvor de præsenterer budgetter, tidsplan, mv., og herefter tegnes bindende tilsagn.

 

Knap 300 unge mødte kendt forfatter i Sæby

$
0
0

Torsdag d. 12. april trådte den danske forfatter og vinder af De Gyldne Laurbær 2018, Jesper Wung-Sung, roligt og afslappet på scenen foran knap 300 unge fra lokalområdet. Han lagde foredraget ud med at forklare årsagen til sit særprægede efternavn: Det er ikke ”tilkøbt” eller et ”stage-name”, fortalte han. Det er hans sande navn. Hans bedstefar stammede nemlig fra Kina og forelskede sig i Jesper Wung-Sung’s oldemor, bagerjomfruen Ingeborg.

”Mit navn er Jesper Wung-Sung, og jeg har engang solgt min søster”.

Et par generationer senere stod forfatteren denne formiddag på scenen i Manegen i Sæby for at snakke om sit forfatterliv. Han gav foredraget en vinkel fra de unges perspektiv, ”jeg vidste ikke, hvad jeg ville, da jeg var ung. Jeg havde aldrig drømt om at blive forfatter”.  Og han forsatte foredraget med fortællinger om sin opvækst på Ærø, en tur til Caribien med sin sømands-bedstefar og en erkendelse af at ”ikke at vælge, er også at vælge”. Iblandet sin faglige tilgang til historier i sine bøger, så gav Jesper Wung-Sung denne formiddag de unge et indblik i forfatterlivet.

Bortset fra lidt smil og telefon-kiggeri var det et fåmælt publikum, men da foredraget sluttede og en stor klapsavle var givet, var der dog alligevel fans bag publikum. Således stod flere i kø for at få forfatterens autograf. Nå ja, og så var der historien med hans søster. Da Jesper og søsteren var yngre fandt han søsteren meget irriterende, og derfor forsøgte han at sælge hende for en kasse øl. Han mente det dog ikke, så det skete ikke, men det var en finurlig menneskelig historie, hvilket også var kendetegnede for formiddagens foredrag.

Fakta
Jesper Wung-Sung, f. 23. Maj 1971, Marstal på Ærø.

Vinder af De Gyldne Laurbær 2018
De Gyldne Laurbær (også kaldet Boghandlernes Gyldne Laurbær) er en dansk litterær pris. Vinderen findes via afstemninger fra samtlige danske boghandlere og uddeles en gang om året.

Foto: Sisse, Bibliotek & Borgservice Frederikshavn Kommune Foto: Sisse, Bibliotek & Borgservice Frederikshavn Kommune Foto: Sisse, Bibliotek & Borgservice Frederikshavn Kommune Foto: Sisse, Bibliotek & Borgservice Frederikshavn Kommune Foto: Sisse, Bibliotek & Borgservice Frederikshavn Kommune Foto: Sisse, Bibliotek & Borgservice Frederikshavn Kommune

 

40 års jubilæum i Lægehuset i Sæby

$
0
0

Lægesekretær Hanne Pedersen fra Lægehuset Sæbygårdvej har den 15. april været ansat i 40 år.

”Hanne har som laborant og lægesekretær trofast betjent vores patienter i lægehuset gennem 40 år, og hun vælger nu at gå på efterløn til sommer”, fortæller læge Henrik Strøm.

Viewing all 11216 articles
Browse latest View live