Quantcast
Channel: Bekendtgørelser – SaebyAvis.dk – lokale nyheder fra Sæby
Viewing all 11240 articles
Browse latest View live

Borgmesterens træffetider i april…

$
0
0

Borgmester Birgit S. Hansen kan træffes på kommunens tre Rådhuse:

Sæby Rådhus: Tirsdag den 24. april, kl. 13.00 – 14.00

Skagen Rådhus: Onsdag den 25. april, kl. 11.00 – 12.00

Frederikshavn Rådhus: Tirsdag den 17. april, kl. 11.00 – 12.00

Husk at bestille tid
For at ingen skal gå forgæves, skal man aftale tid forud for et møde.
Kontakt borgmestersekretær Lene Axelsen på mail: leax@frederikshavn.dk eller tlf 98 45 90 05.


Påskerazzia: Flere anholdt for spirituskørsel

$
0
0

Nordjyllands Politi holdt påskesøndag spiritusrazzia på de nordjyske veje, og det resulterede i flere sigtelser for sprituskørsel, oplyser TV2 Nord.

Det er ikke alle, der har formået at lade bilen stå og tage en taxa efter de mange påskefrokoster i det nordjyske. Det er konklusionen hos Nordjyllands Politi, som påskesøndag afholdt razzia på landevejene i Vesthimmerland. Politiet var på vejene mellem klokken 14 og klokken 23.30, og på den tid nåede de at standse i alt 440 køretøjer. Det resulterede i 22 sigtelser – heriblandt flere for spirituskørsel.

Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Bent Højgaard.

Ikke overraskende
Politiet havde en læge med på razziaen, som kunne tage blodprøver på de personer, som de mistænkte for at have alkohol i blodet. Det resulterede i, at to personer blev standset i bil med for høj en promille i blodet, og det samme blev to personer på knallert. Resten af de 22 sigtelser skyldes forskellige overtrædelser af færdselsloven – blandt andet fejl og mangler på personbiler.

Ifølge vagtchefen så er de tal ikke overraskende. – Det er to i bil og to på knallert for meget, kan man sige. Men når vi lægger en ekstra indsats i det, så er de der jo desværre altid, siger Bent Højgaard.

Kilde: TV2 Nord

Lad os tale samme om det, man ikke taler om!

$
0
0

Forfatter Louise Juhl Dalsgaard savner åbenhed og dialog omkring psykisk sårbarhed, tvivl og forvirring. I sin seneste bog ”Dét der og dét der” fortæller hun om sin egen opvækst og årelange kamp mod en spiseforstyrrelse. Mød Louise på Sæby Bibliotek, torsdag 5. april, kl. 19.00.

En ung kvinde beslutter sig en dag for at leve sundt, dyrke motion og tabe sig. På 9 måneder taber hun 40 kilo, bliver indlagt og udskrevet igen. Hun motionerer, lever på en sten om dagen og overspiser om natten.

Louise Juhl Dalsgaard åbner i sin debutroman ”Det dér og dét der” op for en fortælling om psykisk sårbarhed og en langstrakt kamp med anoreksi. Selv håber hun, at bogen kan medvirke til, at vi taler mere åbent om de tunge tanker og følelser – Første gang jeg bliver indlagt, er det med bål og brand; en akut indlæggelse på Frederiksberg Hospital. Jeg er svært afmagret, får hurtigt nedlagt en sonde og bliver døgnovervåget af unge lægestuderende, der tjener til føden, mens jeg afstår fra at spise min, fortæller Louise.

Romanen, der udkom i 2017, har været flere år undervejs, men det har givet hende mulighed for at reflektere over noget, hun savner mere af i hverdagen. – Jeg savner generelt dialog omkring psykisk sårbarhed, tvivl og forvirring. Jeg tror, det kan hjælpe os, hvis vi taler om tingene. Herhjemme er der ikke kutyme for at åbne for dybe følelser, medmindre vi kender folk meget godt, konstaterer hun.

Louise fortæller på Sæby Bibliotek om sit arbejde med bogen, der bl.a. rummer uddrag af hendes egne psykiatriske journal, ligesom hun vil fortælle om sin kamp med og mod spiseforstyrrelsen og de konsekvenser, det har haft for hende i årene efter.

I dag har hun det godt, men hun vil gerne i dialog med andre om, hvordan det kan lade sig gøre, at vi kommer til at tale om det, vi ikke taler om!

Billetterne finde du på bibl.frederikshavn.dk under Det sker, eller ved henvendelse til dit lokale bibliotek i den betjente åbningstid.

 

 

 

Kiropraktisk Klinik i Sæby får pilates

$
0
0

I morgen torsdag den 5. april Starter Marie Tamborg undervisning i Pilates hos Kiropraktisk Klinik i Sæby, Hun tilbyder også fysiurgisk massage.

Torsdag starter med to info-kurser, kl. 16 til 17 og kl. 17 til 18, og der er tilmelding hos Kiropraktisk Klinik, info-kurset er gratis. Der vil max være 5 deltagere pr. kursus, så det er nu, man skal melde sig til, hvis man skal nå at komme med. De rigtige kurser starter mandag den 9. april kl. 16 og igen med to hold.

Marie Tamborg blev færdig som Lægeeksamineret Fysiurgisk Massør i 2017, hvor en dør til en kæmpe verden åbnede sig. ”Jeg fik øjnene op for, hvor fantastisk kompliceret kroppen er, og hvor meget vi egentlig selv kan gøre for at få en sundere krop”, siger hun.

Men som skrevet, er rejsen slet ikke forbi.

”Jeg startede som receptionist på et hotel i Skagen, men da min kæreste blev syg to gange, først med dårlig ryg og senere med yderligere skader efter et biluheld, besluttede jeg mig for, udover min uddannelse som fysiurgisk massør, også at uddanne mig til Pilates Instruktør samt Personlig Træner, så jeg i første omgang kunne hjælpe ham. Mit mål med disse uddannelser er, at få folk med på konceptet; HJÆLP til SELVHJÆLP, hvor man træner sig ud af sine skader eller hverdags skavanker.

Balance & Styrke er navnet på Marie Tamborgs koncept.

Giver du skolepatruljen fingeren?…

$
0
0

Hver tredje skolepatruljeelev har oplevet ubehagelige episoder med trafikanter, når eleverne vil hjælpe de mindste børn over skolevejen. Det er især bilisterne, der skaber problemer. Nu vil Rådet for Sikker Trafik og Lærerstandens Brandforsikring hjælpe skolepatruljerne med at håndtere de utålmodige trafikanter.

Uanset om det regner, stormer eller kulden bider, så står elever fra landets skolepatruljer dag efter dag på skolevejene i deres refleksgule veste for at hjælpe alle skolebørn sikkert over vejen og sikkert gennem den ofte hektiske trafik, der er omkring skolerne.

Et klart flertal af eleverne i skolepatruljerne synes, at det er en vigtig opgave de udfører, føler sig gode til det og er trygge ved det. Det viser en undersøgelse, som Epinion har gennemført for Rådet for Sikker Trafik og Lærerstandens Brandforsikring blandt 987 skolepatruljeelever i hele landet.

Men undersøgelsen viser også, at det ikke altid er lutter smil og venlighed, som skolepatruljerne møder fra trafikanterne. Hver tredje (33 %) elev i en af landets skolepatruljer har inden for det sidste år oplevet ubehagelige episoder, hvor de bl.a. er blevet råbt ad eller fået fingeren af fx bilister.

– Det er langt ude, at nogle voksne ikke kan styre sig og vise skolepatruljerne den respekt, som de fortjener. Eleverne yder en frivillig indsats, så alle børn kommer sikkert og trygt gennem trafikken. Det virker meget voldsomt på et barn at blive råbt ad af en voksen, fordi en bilist ikke kan vente de få sekunder, det tager at hjælpe skolernes mindste børn over vejen, siger Karina Petersen, underdirektør i Rådet for Sikker Trafik.

Vis respekt for skolepatruljen
En del af lærerne på landets skoler kan også genkende billedet med voksne trafikanter, der ikke viser nok hensyn på skolevejene. I marts måned har Lærerstandens Brandforsikring spurgt 761 lærere og forældre blandt deres medlemmer i hele landet, om de oplever, at trafikanterne viser hensyn til de børn, der går eller cykler i skole. 20 % svarer, at trafikanterne slet ikke eller i mindre grad viser hensyn til børnene.

For at løse problemet vil Rådet for Sikker Trafik og Lærerstandens Brandforsikring over de næste tre år sætte ind med en kampagne, der skal minde trafikanterne om, at de skal vise hensyn til børn og skolepatruljerne, og at det er vigtigt, at man følger skolepatruljernes anvisninger, når man møder dem i trafikken.

Desuden vil Rådet for Sikker Trafik og Lærerstandens Brandforsikring via undervisning hjælpe med at klæde eleverne i skolepatruljerne bedre på, så de ved, hvad man skal gøre, når man møder en utålmodig trafikant.

– Mange elever er glade for at være med i skolepatruljerne, og sådan skal det blive ved med at være. Deres indsats fortjener den største respekt fra os alle, der færdes i trafikken. Derfor er det oplagt, at vi sætter fokus på respekten fra de øvrige trafikanter og samtidig klæder skolepatruljerne på, så de ved, at når en utålmodig bilist hidser sig op, så har det intet med skolepatruljen at gøre, men fordi bilisten selv er træt, presset eller stresset, siger Mikkel Klausen, CSR-chef i Lærerstandens Brandforsikring.

Politi vil holde øje med bilister
Politiet vil også have fokus på problemet, når politikredsene er på kontrol på skolevejene, så voksne bilister og cyklister på den måde bliver mindet om, at de både skal overholde færdselsreglerne og udvise særligt hensyn overfor børn og skolepatruljer i trafikken.

– Det er vigtigt at køre hensynsfuldt på vejene omkring skolerne, hvor tusindvis af børn færdes hver dag. Vi stopper desværre alt for ofte bilister, der ikke overholder færdselsreglerne, når de kører på skolevejene. Det er noget, som vi fortsat vil have fokus på, så alle børn færdes trygt og sikkert på skolevejene, og skolepatruljerne kan passe deres arbejde uden at blive generet af utålmodige bilister, siger Arne Martinsen, vicepolitiinspektør i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Gode råd: Hjælp skolepatruljerne med at passe på de andre børn, ved at:
• Følge skolepatruljernes anvisninger.
• Sænke farten på skolevejene.
• Vær ekstra opmærksom på alle trafikanter på skolevejene.
• Giv et smil til skolepatruljerne – det fortjener de.

Fakta: Undersøgelse blandt skolepatruljeelever:
Rådet for Sikker Trafik og Lærerstandens Brandforsikring har i 2017 gennemført en undersøgelse blandt 987 elever, der er med i en skolepatrulje. Eleverne er blevet spurgt: “Har du oplevet en ubehagelig situation, da du var skolepatrulje (f.eks. at en råbte ad dig eller “gav dig fingeren” – sæt gerne flere kryds)?”. Herunder kan man se svarene:
• Nej: 56 %
• Ja, med en bilist: 21 %
• Ja, med en cyklist: 10 %
• Ja, med en fodgænger: 7 %
• Ja, med en anden trafikant: 3 %
• Ved ikke/husker ikke: 12 %

Eksempler på ubehagelige episoder, som skolepatruljeeleverne har oplevet (med elevernes egne ord):
• Bilist kørte over vejen, selv om vi gjorde tegn til, at han skulle stoppe.
• Der var en bilist, der gav os fuck-fingeren.
• Der kom en bil med høj fart, som bremsede hårdt op lige foran mig. Bilisten råber at jeg skal flytte mig og giver mig fingeren.
• Cyklist kørte ind i min arm og sagde “Jeg har ikke tid til det her pjat”.
• Der var en cyklist, der råbte ad mig.

Fakta om skolepatruljerne:
• Skolepatruljeordningen blev første gang indført i 1949.
• I Danmark er der knap 20.000 skolepatruljeelever.
• Det er eleverne i 5.-7. klasse, der er skolepatruljer.
• En skolepatrulje arbejder hver morgen, og eleverne møder tidligere end alle de andre elever.
• Skolepatruljerne arbejder frivilligt og ulønnet.

Foto: Rådet for Sikker Trafik.

Østervrå Messen har meget at byde på

$
0
0

Glæd Jer til flotte stande med bred repræsentation fra erhvervslivet, foreningslivet og hobbyudstillere fra nær og fjern. Masser af gode tilbud, nyheder, lækre smagsprøver og sanseoplevelser venter de besøgende på den totalt udsolgte forårsmesse.

Der har i den grad været rift om at få en stand på årets Østervrå Messen, som igen lægger op til en hyggelig og spændende udstilling, hvor de besøgende vil få muligheder for at hente både inspiration og viden ved ikke mindre end 31 stande i idrætshallen og 13 stande i kulturhuset.

Østervrå Idræts- og Kulturcenter: Søndag 8. april, kl. 10-17

Birgit kommer
Traditionen tro er der også i år en åbningstale, og det er lykkes at få borgmester Birgit S. Hansen til at finde et hul i kalenderen. Messen er også vært med gratis rundstykker og kaffe, og inden er det muligt at snuppe en gratis dukkert i svømmehallen. Herefter er der frit slag, og alle sanser kommer med garanti i brug.

Pølser og penge
Det vil ikke være retfærdigt at fremhæve enkelte stand frem for andre, men pengeinstitutterne er i flertal, og et par politiske parti har også sneget sig ind. Smagsløgene skal måske på overarbejde med ost, pølse og øl, hvis det da ikke skal handle om både fødder, tænder og massage. Cykler, maling, og møbler blander sig med smukke forårsblomster og det nye forårsdress for blot alligevel at nævne lidt.

Kirke og kunst
I Kulturhuset finder de besøgende en skøn blanding af foreninger og private udstillere med både glas, keramik og træ. To kirker og det lokale brandvæsen blander sig med dem, der vil slå et slag for E-sport plus meget mere.

Frederikshavn Kommune
Ejendomscenteret fra Frederikshavn Kommune er på banen med de attraktive nye byggegrunde i Bakkevænget, mens Forsyningen gerne vil fortælle om fordelen ved at købe el af borgernes eget selskab. De tilbyder også energirådgivning, og fortæller om den ny affaldssortering.

Fine gevinstchancer
Ingen messe uden masser af konkurrencer. De enkelte stande har ofte en, men de har også givet flotte gaver til gevinster, som udtrækkes på indgangsbilletterne – hovedgevinsten er en iPad. Publikum kan også stemme på messens flotteste stand, og blandt alle afgivne stemmer udtrækkes en vinder.

Vejrudsigten siger sol, så det er da oplagt at lægge vejen forbi en dejlig forårsbebuder, der kan give humøret en ekstra tand i den rigtige retning.

FAKTA
Østervrå Messen
Erhvervs- forenings- og hobbymesse
Udstillere hovedsageligt fra lokalområdet/kommunen
Afvikles hvert andet år
Arrangør: ØVI håndbold

ÅB

Bedste regnskab i Turisthus Nord nogensinde

$
0
0

Ved Turisthus Nords generalforsamling onsdag den 4. april på Hotel Viking i Sæby kunne René Zeeberg bl.a. fortælle, at de i 2017 kommer ud med det bedste regnskab nogensinde –  et overskud på 322.965 kr. efter skat.

Dette bygger på et år, hvor gæsterne kårede Skagen til Danmarks bedste kystferiedestination, og omsætningen overgik hele to milliarder kroner i Frederikshavn Kommune. Turismebranchen beskæftiger nu mere 2.450 ansatte – eller mere end hver 11. arbejdplads.

Der har været godt gang i kedlerne med flere nye initiativer og stor synlighed med et reach via egne SoMe-kanaler på +25 millioner, hvor af de har leveret minimum 97.000 potentielle kunder direkte “ind i butikken” hos deres partnere. Mere end én million brugere har søgt information på deres hjemmeside toppenafdanmark.dk.

Turisthus Nord takker et fantastisk personale, gode samarbejdspartnere, et super professionelt guidekorps, deres visionære bestyrelse og ikke mindst de 318 kompetente medlemmer.

Se mere på www.turisme2017.dk

 

 

Demografimodellen dræner skoleområdet

$
0
0

Skoleområdet i Frederikshavn Kommune er nu pålagt en stor besparelse, pga. budgetoverskridelser. Venstre er stærkt bekymret for konsekvenserne af besparelserne på skoleområdet.

Budgetoverskridelserne er i høj grad et resultat af demografimodellen, der automatisk dræner området for penge.

Asger Mortensen, Venstre og medlem af Børne og Ungdomsudvalget siger:
”En del af forklaringen er at der er nedgang i børnetallet og dermed færre klasser. I det omfang, der er færre klasser, så skal der selvfølgelig tilpasses, men fordi der bliver en elev mindre i en klasse, så kan man ikke budgettilpasse. Det er præcis det demografimodellen gør, og derfor er den med til at dræne skolerne for midler. Det er ikke rimeligt”

Venstre har i flere år fremført at den såkaldte demografimodel skal afskaffes. Modellen går ganske kort ud på, at når der bliver et barn mindre i skolen, så mister skolen midlerne, men den besparelse kan skolen jo ikke høste, hvis der ikke kan nedlægges en klasse. Læreren skal jo ikke have mindre i løn, fordi der er en elev  færre i klassen.

Når man nærmer sig et nyt skole år og der bliver udmeldt flere børn af folkeskolen end påregnet, kan man heller ikke nå at reducere i udgifterne til lærer lønninger. Men pengene er fjernet fra området og et underskud opbygges.

Vi er nødt til at sikre økonomien for skolerne, så de har ro til at udvikle. Det skal ikke være regneark, der laver politikken, men politikerne der træffer beslutningerne”

 

 

 

 


Vendsyssel Håndbold ønsker at overtage og drive Syvstenhallen

$
0
0

Kultur- og Fritidsudvalget har modtaget en henvendelse fra Vendsyssel Håndbold Invest ApS, som ønsker at overtage og drive Syvstenhallen fremadrettet såfremt, der kan opnås en aftale med Frederikshavn Kommune om fremtidig brug og tilskud til hallens drift.
Ved en overtagelse vil selskabet arbejde på en renovering og opgradering af hallen til glæde for nuværende brugere samt ny brugere af hallen. Selskabet ønsker derfor ikke begrænsninger i forhold til eventuelle om- og tilbygningsmulighederne i og omkring hallen.

Ansøgere ønsker, at overtage hallen inklusiv løsøre, som måtte forefindes i hallen i dag, mens de omkringliggende boldbaner; udendørsbelysning samt parkeringsområde er opgaver, som selskabet beder til, at kommunen varetager.
Af ansøgningen fremgår det, at ansøger ønsker at samarbejde tæt med Syvsten IF samt byen og borgerforeningen således, at lokalområdet fortsat kan bruge faciliteterne, som en vigtig del af deres indtjening og eksistens.

Ansøger oplyser, at de vurderer, at et estimeret aktivitetstimetal på ca. 1200 timer vil sikre en fornuftig drift og mulighed for udvikling af hallen. Vendsyssel Håndbold Invest ApS anmoder i den forbindelse til, at Frederikshavn Kommune yder tilskud til de anførte aktivitetstimer.

Center for Kultur og Fritid vurderer, at det vil kræve en nærmere afklaring af de juridiske, økonomiske og kapacitetsmæssige forhold ved en eventuel salg af Syvstenhallen samt en fortsat dialog med Vendsyssel Håndbold Invest ApS samt øvrige brugere af hallen i forhold til at få afdækket aktivitetsbehovet m.v.

Indstilling
Social-, sundhed- og kulturdirektøren indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter henvendelsen fra Vendsyssel Håndbold Invest ApS om overtagelse af Syvstenhallen og beslutter om der administrativt, skal arbejdes videre med at afklare de juridiske, økonomiske og kapacitetsmæssige forhold ved et eventuel salg af hallen.

Sagen er på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde 11. april 2018.

For let købt at skylde skylden på embedsmændene

$
0
0

Skoleområdet i Frederikshavn Kommune set fra forældre/bestyrelsesformands stol……

Vi er nu 3 måneder inde i den kommende 4 års byrådsperiode. Skoleområdet fik, sammen med børne- og familieområdet, nyt udvalg efter valget og dermed ny formand. Det er dybt foruroligende, at denne nytiltrådte formand allerede efter de første 3 måneder “kaster håndklædet i ringen” og udtaler, at der ikke er mulighed for at udvikle skoleområdet, men underlægger området ny stram styring, uden øje på indhold, men udelukkende øje på sikker drift.

Problematikken med styring af elevtal og dermed normering er på ingen måde ny. Vi har gentagne gange drøftet og påpeget nødvendigheden af at få kigget på den måde midlerne til at drive skolen for, tildeles – når vi i de forgangne år (og i valgkampen) har mødtes med politikere til dialogmøder.

At Anders Brandt med den ene hånd taler stort og flot om at investere i inklusion mens han med den anden beslutter rammebesparelse på 5 millioner og efterfølgende klandrer, at vi må tilpasse normering til elevtal ud fra rammetildeling – ja det giver ikke meget mening eller tillid for den sags skyld, for os.

Anders Brandt (og socialdemokratiet i øvrigt), havde i valgkampen ingen lyst til hverken at tale om eller kigge på disse tildelingsmodeller.

Så er spørgsmålet, om det er lidt for let købt at skylde skylden og dermed aben til embedsmændene og udtale at der politisk og dermed for os alle, ikke er mulighed for at udvikle skolen i Frederikshavn Kommune.

DET er mere bekymrende for os, end at vi tilpasser personaleressourcerne til børnetallet. Denne øvelse er der både bevågenhed på og arbejdes der med hele tiden, hos skolens ledelse og forvaltningen. Dermed ikke sagt, at vi mener at det der i skolevæsenet i Frederikshavn Kommune tilbydes, er tæt på det vi kunne ønske. Men vi arbejder for at gøre en forskel – om end det kan føles noget op af bakke.

Carsten Kassow – formand distriktbestyrelsen Skole distrikt Vest

Louise Jæger Jeppesen – formand distriktbestyrelsen Skole distrikt Syd

 

Syvstenhallens fremtids-perspektiver på dagsordenen

$
0
0

Kultur- og Fritidsudvalget skal på næste møde drøfte fremtidsperspektiverne for Syvstenhallen.

Drøftelsen kommer i forlængelse af den midlertidige lukning af hallen i februar 2017, hvor Ejendomscentret ikke kunne stå inde for gulvets stand og sikkerheden ved at bruge hallen.

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede den 8. marts 2017 konsekvenser af den midlertidige lukning og det fremtidige kapacitetsbehov, og anbefalede Økonomiudvalget, at hallen blev genåbnet ud fra et sportsligt og socialt behov.

Den 22. marts 2017 besluttede Økonomiudvalget at genåbne hallen for en 1-årig periode. Genåbning var på betingelse af, at en række akutte problemer blev udbedret, og der blev lavet daglig tilsyn af hallen.

Med beslutningen fulgte også, at driften af hallen overgik fra Sæby Fritidscenter til Frederikshavn Kommune (Ejendomscentret).

Da den 1-årige periode udløber i dette forår, bedes Kultur- og Fritidsudvalget forholde sig til fremtiden for Syvstenhallen.

Aktuelle status – sportsligt
Efter genåbning blev de akutte problemer udbedret, og Ejendomscentret oplyser, at det daglige tilsyn af hallen har fungeret fint.

Hallen benyttes fast af fire foreninger, som har deres undervisning/ træning i hallen. De to af foreningerne er håndboldforeninger, der bruger harpiks under træning.

Center for Kultur og Fritid har primært anvist hallen til dens faste brugere, for at modvirke yderligere belastning af halgulvet.

Aktuelle status – socialt
Hallens betydning som socialt og sportsligt samlingspunkt har for særligt Syvsten IF en stor betydning. Syvsten IF har ved flere lejligheder kontaktet Frederikshavn Kommune om spørgsmål vedrørende hallens status og drift.

På baggrund af de konkrete henvendelser og dialoger som Center for Kultur og Fritid har haft med foreningen, fremgår det tydeligt, at Syvsten IF har et stort behov for afklaring om hallens fremtid. Dette behov for afklaring blev gentaget af foreningen ved Kultur- og Fritidsudvalgets informations- og oplevelsesarrangement den 12. februar 2018.

Mulige fremtidsscenarier
De fremtidsscenarier, som Kultur- og Fritidsudvalget blev præsenteret for i marts 2017, er stadig aktuelle. Efterfølgende er der tilkommet yderlig et scenarie.

Med hjælp fra ekstern byggetekniker har Frederikshavn Kommune beskrevet, hvad de forskellige scenarier indebærer, og hvad det vil koste at gennemføre i anlægskroner.

Der er i 2018 ikke udarbejdet tal på, hvad scenarie a-e vil koste at gennemføre, da de blev beregnet i 2017, forud for de ovennævnte udvalgsbehandlinger. Scenarie f er beregnet i 2018. Teknisk gennemgang ses i bilagsmateriale og er baseret en visuel gennemgang, uden destruktive undersøgelser.

Som beskrevet for Kultur- og Fritidsudvalget i marts 2017 skyldes gulvets stand blandt andet, at hallens tag er utæt, og en investering i hallen vil derfor også inkludere udbedring af tagkonstruktionen.

  1. a)  Gennemgribende renovering af hele hallen
    (Udbedring af hallen og tilhørende lokaler – cafeteria og omklædning – til en tilfredsstilende vedligeholdelsesmæssigt stand. Anslået pris: 3.200.000 kr.)
  2. b)  Nedrivning af hele hallen og opførsel af ny hal
    (nedrivning af hallen og tilhørende lokaler – cafeteria og omklædning, samt genopførsel af ny hal og lokaler i tilsvarende omfang som eksisterende. Anslået pris: 14.500.000 kr.)
  3. c)  Nedrivning af idrætshallen, renovering af tilhørende lokaler
    (Nedrivning af kun idrætshallen, og renovering af tilhørende lokaler – cafeteria og omklædning – i tilfredsstillende vedligeholdelsesmæssig stand. Anslået pris: 1.625.000 kr.)
  4. d)  Nedrivning af hele hallen
    (Nedrivning af hallen og tilhørende lokaler – cafeteria og omklædning. Anslået pris: 900.000 kr.)
  5. e)  Nedrivning af hele hallen, opførsel af mobilt klubhus/omklædning
    (Nedrivning af hallen og tilhørende lokaler – cafeteria og omklædning – og opførsel af pavillon med omklædning og fælleslokale. Anslået pris: 3.950.000 kr.)
  1. f)  Forlængelse af 1-årig periode
    (Udbedring af bygningsdele for at hallen og tilhørende lokaler – cafeteria og omklædning – kan anvendes 1 år mere. Anslået pris: 239.000 kr. Dertil kommer driftsudgifter på 212.000 kr. – se nedenfor.)Obs: i forbindelse med udbedring vil det være muligt at foretage en besigtigelse af den bærende tagkonstruktion i cafeteriaet. Eventuelle midler til skadesudbedring er ikke med i anslået pris, da omfanget er ukendt.
  2. g)  Salg af hallen til forening/privat organisation
    (Indebærer, at hallen kommer i udbud, og at ny ejer – uanset om hallen bliver foreningsdreven eller selvejende – udarbejder vedtægter, nedsætter bestyrelse mv.)

Driftsøkonomi
Driftsbudget for Syvstenhallen i 2017 blev af Økonomiudvalget sat til 100.000 kr. til udbedring af akutte problemer som følge af genåbning, samt 40.000 kr. til håndtering af daglig vedligehold samt pludselig opstående problemstillinger.

Ejendomscentret vurderer, at en forlængelse af den 1-årige periode vil driftsøkonomisk koste 40.000 kr. til håndtering af løbende akut vedligehold, og 172.000 kr. til løbende drift, teknisk service, tilsyn og rengøring.

Indstilling
Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter de beskrevne scenarier med henblik på en konkret anbefaling til Økonomiudvalget.

Åbent hus i Sæby Golfklub på søndag

$
0
0

Har du nogensinde prøvet at spille golf? Og kunne du tænke dig at prøve det igen eller måske for allerførste gang?

I morgen – søndag den 8. april kl. 10, afholder Sæby Golfklub åbent hus for nybegyndere. Arrangementet er gratis og dækker over alt fra introduktion og undervisning, spil og konkurrence, så alt, man skal gøre, er at sørge for at iklæde sig tøj, der passer til vejret, for frokosten er der endda også sørget for.

Og så spår vejrudsigten jo en forårsdag endnu smukkere end i dag og med vindstyrken på et minimum.

I Sæby Golfklub har de 790 lokale medlemmer i alle aldre og på alle niveauer, som har det sjovt sammen og rører sig samtidig. Humøret er højt og tålmodigheden stor, og I er velkomne, om I kommer ene eller en gruppe.

En af de heldige deltagere i arrangementet vinder et gavekort til et prøvemedlemskab værdi 2.500 kr., som dækker over kontingent med undervisning af Pro-træner, golfkørekort og medlemskab.

Bliver man fanget af sporten starter første begynderhold op allerede på tirsdag den 10. april kl. 17, men er man forhindret, får de næste muligheden igen tirsdag den 24. april.

På golfklubbens hjemmeside kan man læse meget mere: http://saebygolfklub.dk/bliv-medlem

 

Fællesmøde: Sæby – nu og i fremtiden

$
0
0

Hvordan skal Sæby se ud om 10 år? Hvordan bygger vi bro mellem centrum og det maritime miljø?

Og hvordan udnytter vi havneudvidelsens fulde potentiale på tværs af handel, turisme og erhverv?

Spørgsmål som disse er på programmet, når Sæby Erhvervsforening i samarbejde med turistforeningen og handelsstandsforeningen i Sæby inviterer alle medlemmer til fællesmøde mandag den 30. april 2018.

Vi opfordrer desuden fritids- og foreningslivet i Sæby til at deltage, så vi får et samlet billedet af potentialerne i Sæby.

– Jeg håber, at vi ses til en spændende aften med fokus på Sæbys fremtid, skriver Kim Müller, formand, Sæby Erhvervsforening.

Programmet for aftenen ser sådan ud:

Klokken 18. Velkomst, networking og let aftensmad

Klokken 18.30, Hvis vi ikke ændrer retning, så ender vi der, hvor vi er på vej hen!

Med dette afsæt præsenterer erhvervsdirektør Niels Bay Christensen en række faktuelle tal, der giver en indikator på udviklingen i vores område.

Klokken 18.50 Handel, turisme og erhverv tager ordet

Hver forening holder et kort oplæg med fokus på aktuelle indsatser og tanker om fremtidens potentialer og udfordringer i Sæby.

Klokken 19.30 Åben dialog: Hvordan spiller vi hinanden gode i de tre foreninger i forhold til vores fælles mål om fortsat at udvikle Sæby som handels-, turist – og erhvervsby?

Klokken 20.30 slutter mødet.

Nyt tilbud til nordjyske borgere med angst eller depression

$
0
0

Det er nu muligt for nordjyske borgere at få behandling af angst og depression i eget hjem via Internetpsykiatrien. Der er tale om et tilbud, som har kørt i Region Syddanmark siden 2015, men nu udbredes til hele landet.

Behandling over nettet
Internetpsykiatrien er et internetbaseret behandlingstilbud, der tilbyder behandling af panikangst, socialfobi, enkeltfobier og let til moderat depression.

Behandlingen foregår over nettet og kan derfor gennemføres i ens eget hjem – og fra 15. marts har også borgerne i Region Nordjylland fået mulighed for at benytte sig af dette tilbud, som er blevet gjort landsdækkende.

Bygger på gode erfaringer
Behandlingsformen er udviklet i Region Syddanmark, der har drevet Internetpsykiatrien siden 2015. Her har gode erfaringer fået bestyrelsen i Danske Regioner til at beslutte sig for, at borgere i hele landet skal have tilbuddet – indtil videre til udgangen af 2019.

– Jeg håber og tror på, at Internetpsykiatrien også vil kunne hjælpe de nordjyske borgere. Ligesom den nordjyske model for telemedicin til KOL-patienter er blevet gjort landsdækkende, så er udbredelsen af Internetpsykiatri ligeledes et rigtig godt eksempel på, hvordan vi deler og udbreder gode erfaringer på tværs af regionerne, siger regionsrådsformand Ulla Astman.

Erfaringerne fra Region Syddanmark er generelt høj tilfredshed blandt patienterne, og undersøgelser viser, at patienter med angstlidelser eller let og moderat depression oplever god effekt af internetbaseret behandling.

Nemt at anmode om hjælp
På hjemmesiden www.internetpsykiatrien.dk kan borgeren udfylde et spørgeskema, som bliver gennemgået af psykologer i Internetpsykiatrien. Hvis de vurderer, at den enkelte vil have gavn af tilbuddet, så påbegyndes behandlingen med en videosamtale med en psykolog.

Selve behandlingen foregår i et computerprogram, hvor borgeren skal igennem en række behandlingstrin med tilhørende daglige øvelser. I behandlingen arbejder man med sine tankemønstre. Behandlingsformen er baseret på kognitiv adfærdsterapi.

Under hele forløbet bliver borgeren fulgt skriftligt af den samme psykolog, som vedkommende talte med i den indledende videosamtale. Behandlingen varer typisk 10-12 uger og afsluttes med endnu en videosamtale.

Behandlingsformen når en ny gruppe patienter
Ulla Astman forklarer, at der er tale om en anderledes behandlingsform, der når ud til nogle grupper af patienter, som ellers ikke ville få behandling.

– Vores fornemste opgave er at sætte patienterne først. Med Internetpsykiatrien gør vi netop det. Patienten kan få behandling derhjemme i stuen, præcis når det passer den enkelte – uden at patienten skal tage fri fra arbejde eller studier.

Behandling i Internetpsykiatrien er gratis og drives af Telepsykiatrisk Center i Region Syddanmark.

125.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse fra Sæby

$
0
0

Indsamlingsleder Jytte Christensen kunne i dag sende 125.000 kr. fra Sæby og omegn til Kræftens Bekæmpelses hovedkontor.

Mange indsamlere i alle aldre tog sig tid til at hjælpe i et par timer og med det skønne forårsvejr, blev det hele bare endnu bedre. Desværre lykkedes det ikke at besætte ca. 10 ruter, så derfor er årets resultat 15.000 kr. lavere end sidste år, men stadig tilfredsstillende og en stor bedrift af alle.

Jytte Christensen fortæller: ” I Sæby har vi et trofast indsamlerkorps i alle aldre, og der skal lyde en stor tak til alle, der denne søndag arbejdede for kræftsagen”.

I Kræftens Bekæmpelse arbejdes der generelt for at færre får kræft, at flere overlever kræft og får et bedre liv med kræft. Kræftens Bekæmpelse er den organisation, der bidrager mest til forskningen i Danmark og kan bryste sig med at være førende indenfor kræftforskningen i hele verden. Der sker rigtig mange nye tiltag i disse år, så forhåbentlig kan endnu flere patienter og pårørende snart høste frugterne af dagens arbejde.

På landsplan blev der indsamlet i alt 32.400 millioner kr., som udelukkende vil gå til forskning, patientstøtte og forebyggelse.


Havevennernes dag i Nellemanns Have

$
0
0

Nellemanns Haves Venner inviterer alle interesserede til en hyggelig arbejdsdag i Nellemanns Have lørdag den 14. april.

De skal have lagt fliser i skolehaverne, så skolebørnene kan komme i gang med forårets arbejde. Samtidig skal haven gøres forårsklar. Jo flere, der giver en hånd med, jo bedre. Hver hånd og hver time tæller, så kig forbi, hvis du har en ledig time. Du kan komme og gå, som du har lyst til. Der er ingen tilmelding.

Havens Venner er vært ved mad og drikke hele dagen. De begynder kl. 9.00 med kaffe og rundstykker. Kl. 12.00 spiser de frokost, og slutter af sidst på eftermiddagen med en grillpølse eller to.

Tag gerne dine børn med. Der er masser af aktiviteter for dem, og hjælp dem gerne med at få spredt budskabet.

 

Severinsen Cykler – Ny cykel butik i Sæby

$
0
0

Den nye cykel butik har til huse i den gamle Bremse Industri på Carl Ewaldsvej 5 i Sæby, bag det Store Møbelhus.

”I vores butik kan man handle cykler og tilbehør, og sliddele til scooter og motocykel  kan bestilles hjem, der ud over handler vi også med motocross tøj, udstyr og sliddele, og det var netop pga. dette segment, at vi er startet større op.

Firmaet er opstået på motocrossbanen, hvor vi kørte til stævner og træninger med vores servicebil, men bilen blev hurtig for lille, og der for har vi åbnet butik på Carl Ewaldsvej.

Vi har cykler til alles behov, børne-, hverdags- og motionscykler, i mærkerne E-Fly, Raam, Ghost;Cultima og Norden. Vi forhandler med Bihr, som er Europas største leverandør inden for mc, scooter og cykel.

Butikken har åben mandag til fredag kl. 15.00 – 17.00, og vi er ligeledes ved at opbygge webshop www.severinsenracing.dk, hvor det med tiden vil være muligt at se det fulde sortiment”, siger Lars Severinsen.

 

 

 

 

 

Dy’va Halbal tog kegler – så de gør det igen!

$
0
0

Lørdag aften dannede Dybvad Hallen rammen om den første udgave af Dy’va Halbal, arrangeret af Dybvad Boldklub. Alt var udsolgt da de to bands Østre Gasværk, Dansuenza samt diskotek Magic Power indtog scenen og fyldte dansegulvet fra start til slut.

Dermed var 500 gæster på plads, hvoraf de ca. 475 startede aftenen med den lækre halbal-menu fra Dybvad Kro – et resultat, som boldklubbens bestyrelse er ovenud tilfreds med. Successen kom ikke mindst i hus på grund af uvurderlig hjælp fra mange frivillige både før og under festen, fortalte formand Klaus Nielsen i sin velkomsttale inden det hele gik løs.

Boldklubben håber, at man – med den store tilslutning allerede første gang, Halballet løber af stablen – nu har en fantastisk mulighed for at starte en ny, god forårstradition i Dybvad, og dermed kan se frem til mere god musik i hallen til næste år.

17 kopier 08 kopier

Hotel Viking sælger ud af deres inventar

$
0
0

Hotel Viking holder stort lagersalg i forbindelse med en omfattende renovering af hotellet, de har derfor valgt at åbne op for gemmerne, og sælger ud af deres inventar, søndag den 15. april fra kl. 10.00 – 15.00.

”Vi renoverer hotellet for 8 mio. henover de næste 3 år, og vi kan ikke vente med at vise de nye værelser og fællesarealer frem. I mellemtiden vil der selvsagt blive en masse skønne ting tilovers, og det ville være synd bare at smide dem ud. Det kunne jo være, at andre kunne få lige så stor glæde af dem, som vi har haft”, siger hoteldirektør Brian Fabricius.

Til lagersalget vil der blive serveret gratis kaffe/te til de fremmødte, og man behøver ikke gå sulten hjem, for der er frit valg mellem alle burgere på take away kortet til kun 100 kr. pr. stk. Dette tilbud gælder kun søndag den 15. fra kl. 11.00 til 20.00.

Af inventar kan der blandt andet findes:
Box senge, TV, stole, borde, lamper, sofaer, minibar, glas, porcelæn, telefoner og dyner.

Man finder lagersalget på: Vikingevej 2 i Sæby – lige bag ved hotellet.

8dce65fa3c copy OKO1 copy

Spiseriet i Sæby får ny forpagter…

$
0
0

Det er Bettina Petersen, som pr. 1. juni overtager stedet. Hun bor i Frederikshavn, og er restaurantchef på Gl. Ålbæk Kro, men da hun i mange år har haft en ønske om at blive selvstændig, slog hun til, da lejligheden bød sig.

”Der er mange ting, der skal på plads endnu inden åbningen, men stedet skifter navn til Cafe Glad, og det bliver med rigtig cafestemning, og et menukort i den lette ende, men så det favner bredt. Der skal selvfølgelig også være plads til, at man bare kan komme og nyde en fadøl eller andet i de skønne omgivelser udenfor, eller i dårligt vejr kan hygge sig indenfor i cafeen.

Jeg håber at kunne holde åbent hele året, i sommermånederne fra kl. 10 til kl. 22 – køkkenet lukker kl. 21, og i vinterhalvåret vil åbningstiderne nok blive lidt kortere, men jeg synes, det er kedeligt med en helt lukket cafe i de mørke måneder, det gør byen så trist, men det er noget af det, som ikke er lagt helt fast endnu”, siger Bettina.

Nu skal de sidste ting på plads inden åbningen, og hun glæder sig til at byde velkommen i Cafe Glad.

Vi skal for god ordensskyld oplyse om at Lena i Spiseriet fortsat holder åbent. (red.)

spiseriet3_600x400 spiseriet2_600x400
Viewing all 11240 articles
Browse latest View live